Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Homiletik - homiletisk Prøve - Homili - Homiliebog - Homilier - Homilit - hominium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forkyndelsen, som Tilhørerkredsens forsk. Beskaffenhed
kan medføre. — Allerede hos Kirkefædrene
foreligger enkelte homiletiske Anvisninger rundt
omkr. i deres Skr, især i 4. Bog af Augustinus
De doctrina christiana; men først i 16. og 17.
Aarh. udformedes disse til en egl. Videnskab;
størst Bet. i denne Henseende fik
Marburger-Teologen Andreas Gerhard Hyperius’ De
formondis cancionibus sacris (1553), og i nyere
Tid har navnlig Schleiermacher’s Tanker øvet
stor Indflydelse (»Kurze Darstellung des
theologischen Studiums«, 1811). Af de talrige
moderne Fremstillinger kan nævnes en sv. af O.
Quensel (1901), tyske af Chr. Palmer (1842, 6.
Opl. 1887), Al. Schweizer (1848), Alfr. Krauss
(1883), Heinr. Bassermann (1885), J.
Stockmeyer (1895), Herm. Hering (1905), M. Schian
(1906), P. Kleinert (1907) og J. Gottschick (1908);
eng. (Lectures on Preaching) af W. Bryd
Carpenter (London 1895), H. W. Beecher (I—III,
New York) og Phillips Brooks (New York
1898), samt den kendte fr. A. Vinet:
Homilétique (1853).
H. M.
homiletisk Prøve aflagdes tidligere i
Danmark af teologiske Kandidater, efter at de
havde absolveret Embedseksamen, og dens
Aflæggelse var — ligesom Aflæggelsen af
kateketisk Prøve — nødvendig, for at Kandidaten
kunde modtage gejstlig Ordination, h. P. bestod
i, at Kandidaten udarbejdede og holdt en
Dimis- ell. Prøveprædiken for i det mindste 2
af de teologiske Professorer, der opgav
Prædikenens Tekst, og 1 af Kbhvn’s Sognepræster
ell. residerende Kapellaner som Censorer.
Kandidater, der boede ell. opholdt sig uden for
Sjællands Stift, kunde af Kultusministeriet faa
Tilladelse til at aflægge Prøven i det Stift, hvor
de var, og Prøven holdtes da for Biskoppen,
Stiftsprovsten og en af Biskoppen dertil
udnævnt Præst. For at indstille sig til Prøven
maatte vedk. godtgøre ved Attest fra
Direktionen for Pastoralseminariet, at han havde besøgt
dettes Øvelser i det mindste i et halvt Aar.
Kandidater, der ikke havde opholdt sig i Kbhvn,
kunde af Ministeriet faa Tilladelse til at aflægge
Prøven uden at have besøgt Pastoralseminariet
i den befalede Tid, naar de kunde fremlægge
Vidnesbyrd om flittig at have øvet sig i at
prædike i det mindste i et halvt Aar efter
Embedseksamen. Nu er homiletisk — saavel
som kateketisk — Prøve afskaffet ved kgl. Resol.
af 14. Febr 1920, og det fordres kun, at en
Kandidat for at kunne opnaa Præsteembede i
Folkekirken forinden skal have deltaget i
Pastoralseminariets Øvelser et fuldt Semester
og erhvervet Attest herom fra Seminariets
Lærere. Dispensation herfra kan dog meddeles
af Kirkeministeren, naar det godtgøres, at
Kandidaten paa anden Maade har erhvervet
saadanne Kundskaber og praktisk Erfaring,
som af Pastoralseminariets samlede Direktion
skønnes at kunne erstatte Deltagelsen i
Seminariets Øvelser.
O. D.
Homili (af gr. ὁμιλἱα, Samvær, Omgang og
den deraf flg. fortrolige Samtale) kaldtes i
Oldkirken den praktiske Slutningsformaning,
som Menighedens Forstander ved de
gudstjenstlige Sammenkomster knyttede til
Oplæsningen af et Skriftstykke og Samtalen derom.
Efterhaanden blev denne Formaning til en
udarbejdet Tale, og H. blev da Betegnelse for
en Menighedsprædiken, medens Kerygma
benyttedes om Missionsforkyndelsen. Nutildags
forstaar man ved H. en Prædiken, der i sit
Anlæg følger den bib. Tekst Vers for Vers;
Modsætningen er den tematiske Prædiken,
hvor en enkelt Hovedtanke stilles i Spidsen og
udformes gennem en Række logisk disponerede
Underpunkter. Ved en god H. skal dog de
Enkeltheder, som fremdrages af Teksten, samle
sig til en Enhed, en Grundtanke ell. et Tema,
som imidlertid her kommer tilsidst, som
Resultatet af Undersøgelsens Forløb.
H. M.
Homiliebog (lat.: homiliarium eller liber
homiliarius) er Benævnelse for en
middelalderlig Prædikensamling, der som Regel er
tilvejebragt ved et Udvalg af Kirkefædrenes
homiletiske Arbejder. Det blev af Biskopper og
Synoder indskærpet, at de Præster, som ikke
formaaede selv at udarbejde Prædikener — og
dette gjaldt i Datiden de allerfleste — skulde
skaffe sig en saadan Samling, for hver Søndag
at kunne forelæse for Menigheden deraf. Der
fremkom saaledes efterhaanden et betydeligt
Antal H.; mest kendt er den, som Paulus
Diaconus paa Karl den Store’s Initiativ c. 790
foranstaltede; dens Indflydelse spores endog
baade i det rom. Breviar og i Luther’s
Kirkepostille. (Litt.: Fr. Wiegand, »Das
Homiliarium Karls des Grossen auf seine
ursprüngliche Gestalt hin untersucht« (1897).
H. M.
De isl. Homilier findes i den saakaldte
stockholmske H., udg. af Th. Wisén (Lund 1872)
efter Haandsk. 15, 4° mbr. i Sthlm. De norske
findes i A. M. 619, 4°, udg. af C. R. Unger
(Kria 1864; jfr E. Wadstein, »Fornnorska
Homiliebokens Ljudlära«, Upsala 1890). Begge
disse Haandskrifter hører til de ældste
norsk-isl. (fra c. 1200) og har en overmaade stor
sproglig Betydning p. Gr. a. deres gammeldags
Sprog og Retskrivning. Hele deres Indhold er
overs. fra Latin og hentet fra forsk. Steder.
I den norske H. findes en Samling af Olaf den
Hellige’s Jærtegn. Ogsaa andre mindre
Samlinger findes.
F. J.
Ogsaa paa Dansk og Svensk har
Homilisamlinger været overs. i Middelalderen, og af
disse er nogle Levninger bevarede. En sv. findes
i det Arnemagneanske Haandskrift 787, 4°. Det
har tilhørt Fr. Rostgaard og er sammen med
andre Samlinger udg. af G. E. Klemming i
»Svenska Medeltidspostiller efter gamla
håndskrifter«, I—III (1879—93). De danske
Homilisamlinger er udgivne af C. J. Brandt 1865 i
»Dansk Klosterlæsning« og i »Kirkehistoriske
Samlinger« (1. Bd). Denne Litt. er ofte affattet
i birgittinsk Sprog (se
Birgittinerordenen). Jfr Postil og
Jærtegnspostil.
P. K. T.
Homilier, se Clementinerne.
Homilit, et sjældent Mineral, der forekommer
i veludviklede Krystaller i Pegmatitgange ved
Langesundsfjorden (Norge). Den er isomorf
med Datolit, sort af Farve og bestaar af et
borholdigt Kalk- og Jernsilikat (Ca,Fe)3B2Si2
(N. V. U.). O. B. B.
hominium, d. s. s. homagium.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
