- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
692

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Homer - Homer, Winslow - Homerider - homerisk Latter - Homerocentra - Homeros - Home-Rule - Homestead - Homestead-Love

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1881]; Samme, »Troja« [Leipz. 1884]; Niese,
»Die Entwickelung der homerischen Poesie«
[Berlin 1882];
Wilamowitz-Moellendorff, »Homerische Untersuchungen« [i
»Philologische Untersuchungen«, Bd 7, Berlin 1884];
Samme, »Die Ilias und Homer« [Berlin
1916]; Christ, »H. oder Homeriden« [2. Opl.
München 1885]; Helbig, »Das homerische
Epos aus den Denkmälern erläutert« [2. Opl.,
Leipzig 1887]; Cauer, »Grundfragen d.
Homerkritik« [Leipzig 1895]; Goldschmidt,
»Gentagelserne i de homeriske Digte« [Kbhvn
1900]; Dörpfeld, »Troja und Ilion« [Athen
1902]; Lang, Homer and his Age [London
1906]; Samme, The World of H. [London
1910]; Bethe, »H. Dichtung und Sage«, I
[Leipzig 1914]; Finsler, »H.« [2 Bd, 2. Opl.,
Leipzig 1914—18]; Leaf, H. and history
[London 1915]).
H. H. R.

Homer [’houmə], Winslow, nordamer.
Genremaler, f. 24. Febr 1836 i Boston, d. 30.
Septbr 1910 i Portland, blev uddannet som
Litograf i sin Fødeby, senere paa New Yorks
Nationalakademi. Han vandt først et Navn ved
Illustrationer, særlig efter Borgerkrigens
Udbrud, ved sine Krigsscener for Harpers Weekly.
Kans Malerier i Olie ell. Vandfarve, sættes højt
for deres rammende Virkelighedspræg,
kraftige Karakteristik og kække, men flygtigt
behandlede Kolorit: »Krigsfanger for Fronten«,
Horne Sweet Home og »Zuaver, der kaster til
Skive«; senere fulgte »Som I vil«,
»Middagstid«, »Søndag Morgen«, »Onkel Ned hjemme«,
»Den gl. Dames Besøg«, Akvarellerne
»Gartnerens Datter«, »Efter Badet« etc. (Litt.: K.
Cox
, W. H. [New York 1914—16]).
A. Hk.

Homerider, se Homer, S. 691.

homerisk Latter kaldes en voldsom,
ustandselig Latter efter nogle Steder hos Homer
(Iliaden I 599, Odysseen VIII 326), hvor det
siges, at Guderne udbrød i uslukkelig Latter.
H. H. R.

Homerocentra (lat. Homerocénto [smlg.
Cento]) er et Digt, sammensat af lutter
homeriske Vers ell. Dele af Vers. Et saadant,
bestaaende af 2344 Heksametre og handlende
om Kristi Liv, er endnu opbevaret. Det
stammer fra Slutn. af Oldtiden; men der nævnes
forsk. Forf.
H. H. R.

Homeros, se Homer.

Home-Rule [’houm-’ru.£],
»Hjemmestyre«, Kravet om, at Irland i Unionen med
England skal have eget Parlament med
Indflydelse paa den eksekutive Magt. Allerede D.
O’Connell krævede i 1830’erne repeal,
Ophævelse af den Unionsordning af 1801, hvorved
det gl. irske Parlament bortfaldt; men først
Isaac Butt anvendte det mindre udfordrende
Ord H.-R. om det praktiske Program, hvorom
han fra 1870’ernes Beg. samlede et nyt politisk
Parti med en Organisation for Irland og en for
Irer i England. Da Ch. St. Parnell fik
Hovedledelsen af Partiet, øgedes dets Bet.
overmaade; det fik Støtte bl. de udvandrede irske
Millioner, og efter Valgretsudvidelsen 1885
besatte det i hele den næste Menneskealder
80—85 Underhuspladser, 4/5 af hele Irlands
Repræsentation, og kunde i Reglen være
Tungen paa Vægtskaalen mellem de to eng.
Partier. Den liberale Regerings Forslag til H.
strandede 1886 og 1893 i Parlamentet, og 1890
svækkedes Partiets Slagkraft ved Striden om
Parnell’s Person. Det deltes i en større
Gruppe, ledet af J. Mac Carthy, 1896 af J. Dillon,
og en mindre, ledet af Parnell, efter hans Død
1891 af J. Redmond. 1900 sammensluttedes
Grupperne atter til United Irish League under
Ledelse af Redmond, efter hans Død 1918 af
Dillon. 1910 skilte en mindre Gruppe sig ud
med W. O’Brien som Fører. 1914 blev en af
Partiet godkendt H.-R.-Lov endelig gennemført;
men den traadte ikke i Kraft p. Gr. a.
Verdenskrigen og blev ogsaa efter denne udsat
p. Gr. a. Modstanden fra Ulster-Provinsens
Unionister. Imidlertid var H.-R.-Partiets
Indflydelse i Irland blevet undergravet af
Tilhængere af Programmet Sin-Fein, den
fuldstændige Adskillelse mellem England og Irland, og
ved Valget Decbr 1918 sank det brat ned til at
tælle en halv Snes Repræsentanter. Ikke
desmindre er H.-R.-Princippet stadig meget
aktuelt, idet fl. og fl. Englændere slutter sig til
det som til det mindste af to Onder, og
Omsorgen for dets Fremme maa tilfalde
Regeringen.
P. L. M.

Homestead [’houmsted], By i U. S. A., Stat
Pennsylvanien, ligger ved Monongahela River
og har store Staalværker. (1910) 18700 Indb.
H. P. S.

Homestead-Love [’houmsted-] har deres
Oprindelse fra de forenede Stater i
Nordamerika, hvor der skelnes mellem to, fra hinanden
væsentlig forsk. Klasser af H., af hvilke den
ene skyldes en af Præsident Lincoln 20. Maj
1862 stadfæstet Forbundslov, medens den
anden skyldes en Række af Love, vedtagne i de
nordamerikanske Fristaters enkelte Stater hver
for sig saavel som i Kanada.

Et ejendommeligt Træk i de
nordamerikanske Fristaters Agrarpolitik er de Bestræbelser,
som der altid har gjort sig gældende for at
»forhindre, at store Jordejendomme har kunnet
samles i enkelte Individers Hænder. Man har
vel fra Tid til anden overdraget umaadelige
Strækninger af de offentlige Domæner til
Jernbanekompagnier; men bortset fra disse særlige
Tilfælde, med hvilke Tanken vel har været
den, at Kompagnierne selv vilde søge deres
Fordel i at udstykke de overdragne Domæner
i mindre Ejendomme, har man nøje agtet paa,
at det enkelte Individ ikke ved at faa Dele
af de offentlige Domæner overdraget samlede
for megen Jord paa sin Haand!. I tidligere Tid,
hvor man indrømmede dem, der indtog
offentlig, hidtil ubenyttet Jord til Dyrkning, en vis
Forkøbsret til denne Jord, satte man Grænsen
for det Areal, en enkelt Mand paa denne
Maade maatte komme i Besiddelse af, til 320 Acres.
Forbunds-H. af 1862, der aabnede en vis
Adgang til uden Vederlag — ell. dog kun mod
Erlæggelsen af visse mindre Gebyrer — at
overdrage Dele af de offentlige Jordejendomme
til Kolonister, nedsatte Maksimumsgrænsen for
det Areal, der maatte overdrages til den
enkelte, til 160 Acres. Formaalet med denne Lov
er i øvrigt dels at faa dannet et saa stort Antal
selvstændige hornes som muligt, dels at faa
inddraget saa store Strækninger af de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0700.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free