- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
643

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - hollandsk Ost - hollandsk Sovs - Hollar, Wenceslaus, von Prachna - Holle - Holleschau - Hollmann, Friedrich - Holloway, Thomas - Hollufgaard - Holly Springs - Hollænder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


hollandsk Ost er en her i Danmark alm.
benyttet Betegnelse paa en smaapibet, fed Ost,
der indføres fra Holland, saakaldet Gouda-Ost,
ell. efterlaves her i Landet; Form som en
fladtrykt Kugle; Vægt hyppigst 6 ell. 11 kg. Den
bedste h. O. er lavet af fuldfed Mælk og
forhandles hyppigst i en Alder af 4—12 Maaneder;
men mange Oste er ikke fuldfede og
forhandles kun 2—5 Maaneder gl.
B. B.

hollandsk Sovs kaldes en lys varm Sovs,
tillavet hovedsagelig af Æggeblommer og Smør
og krydret med lidt stødt Peber, Citronsaft ell.
Eddike.
R. H.

Hollar [’hålar, eng. ’hå£aə], Wenceslaus,
von Prachna
, tysk-eng. Kobberstikker og
Raderer, f. i Prag 1607, d. i London 1677, blev
ganske ung fordrevet af Krigsnøden og
uddannedes fra 1620 hos Math. Merian i Frankfurt;
han levede derefter længere Tid i Köln og
lærte der Grev Arundel at kende 1636, hvem
han ledsagede til Prag, Wien og 1637 til
England; for ham udførte han et Prospekt af
Greenwich, Grevens Portræt og 26 Blade efter
Malerier i hans Galeri (1640). S. A. ansattes han
som Tegnelærer for Prinsen af Wales og kom
endelig ud af de trange Kaar, han hidtil havde
levet i. Han udgav nu en Samling eng.
Kvindedragter (Ornamentus Muliebris anglicanus, 28
Bl. 1642—44), senere kom: Aula Veneris, 100
Bl., Dragter fra det øvrige Europa; men p.
Gr. a. sin Vedhængen ved det kgl. Parti nødtes
han 1645 til at rejse til Antwerpen, hvor
Arundel opholdt sig; med ham var han i Venezia,
men kom ved hans Død atter i Nød. 1652
vendte han tilbage til England og arbejdede
nu for Bog- og Kunsthandlere, indtil han 1660
ansattes som Tegner hos Karl II; endnu
gjorde han 1669 for Hoffet en farefuld Rejse til
Afrika for at tegne Fæstningen Tanger, 1673
var han i Nordengland og tegnede Byerne
Lincoln, Newark, Southwell og York. H.’s Blade
er udførte paa ejendommelig Maade, mest med
Radernaalen, hvorefter ofte er tilføjet
Gravstikarbejde; til de betydeligste hører de, der
er gjorte efter Naturen og efter Stillleben,
hvoraf mange har høj kulturhistorisk Værdi,
saaledes de omtalte Suiter Kvindedragter,
udførte med en sjælden Sirlighed og
Akkuratesse, en Suite hele Figurer som Aarstider, Suiter
af Skibe, Sommerfugle, den sjældne Suite
Konkylier og den pragtfulde Muffe; fl. af de
topografiske Blade er ogsaa af virkelig Kunstværdi,
som det store: Domkirken i Antwerpen,
London før og efter Branden (1666) o. a.; en Rk.
gode, naturtro Portrætter, hvoriblandt mange
kendte Personer«, skyldes H., saaledes det
sjældne Joh. Henr. a Craenhals; bl. hans
mangfoldige Blade efter kendte Kunstneres
Arbejder skal nævnes: Juno efter Elsheimer, død
Hare efter P. Boel og den store Kalk efter
Tegning af Mantegna. H. har i alt udført 2733
Bl., af hvilke Kobberstiksaml. i Kbhvn har 750.
(Litt.: G. Virtue, W. H. [London 1745 og
1759]; Parthey, »W. H., beschreib.
Verzeichniss seiner Kupferstiche« [2 Bd 1853—58, og
»Nachträge«, 1858]).
(A. Ls.). S. M.

Holle, Frau Holle, er i tysk Folketro Navnet
paa en kvindelig Vætte. Navnlig i
Mellemtyskland har Troen været stærkt udbredt, og i
mange Eventyr optræder hun som den gode,
hjælpsomme Fe, hvis Virken paa alle Maader
griber ind i det daglige Livs Forhold, hun
giver Jorden Frugtbarhed og synes i fl.
Tilfælde at have faaet Del i Marialegendernes
Ejendommeligheder. Men fra de overnaturlige
Væsener, Huldrefolket, (s. d.), fra hvilket
Skikkelsen mytologisk og sprogligt nedstammer,
har den ogsaa arvet visse Træk af en mere
uhyggelig Art, idet hun gøres til Herskerinde
over de Afdødes Sjæle. Paa mange Steder i
Tyskland har der været en Art Kultus af
hende, saaledes især ved Meissner ved Cassel.
(Litt.: Paul, »Grundrisz der Germ. Phil.«;
2. III, 1900, S. 279).
G. K-n.

Holleschau [’hål.∫a^u], By i tidligere østerr.
Prov. Mähren, nu Czechoslovakiet, 15 km NØ.
f. Kremsier i en frugtbar Egn, har c. 6000 mest
tschk. Indb. og nogen Industri. Der findes et
Slot med en stor Park.
G. Ht.

Hollmann [’hålman], Friedrich, tysk
Admiral, f. 19. Jan. 1842 i Berlin, traadte 1857
i preuss. Tjeneste, deltog 1859—62 i den
østasiatiske Ekspedition, var 1864 Chef for en
Kanonbaad, 1870 Chef for Damperen »Grille«,
og deltog med denne i Fægtningen ved
Hiddensee, Chef for Korvetten »Vineta«, med
hvilken han overrumplede det hajitiske
Admiralskib »Union«. 1874—81 Chef for
Centralafdelingens Admiralitetsstab, 1876—78 Chef for
Ktdetskibet, 1881 Kommandør, 1887—88 Chef
for Admiralstaben; han blev 1889
Kontreadmiral og var til Juni 1897 Statssekretær for
Marinen; 1890 Viceadmiral og 1896 Admiral.
Efter sin Afgang som Marineminister blev han
1904 Medlem af det preuss. Herrehus.
C. W.-S.

Holloway [’hå£əwei], Thomas (1800—83),
en som Opfinder af en patenteret Medicin (H.’s
Piller) og ved en mesterlig gennemført
Avertering kendt Englænder, der har sikret sig et
Eftermæle som Filantrop. Ved sin Død stiftede
han nemlig H. College i Egham, Surrey, en
Institution, doteret med 1 Mill. £, med det
Formaal at give Kvinder af Middelstanden en
passende Opdragelse og i det Haab, at den kunde
blive Spiren til et kvindeligt Univ. Kollegiet,
der er opført i fr. Renaissancestil, aabnedes af
Dronningen 1886. Han har desuden grundet et
Sanatorium ell. Hospital for Overnervøse eller
Sindsformørkede (the mentally afflicted) af
Mellemstanden.
Cl. W.

Hollufgaard, Hovedgaard i Aasum Herred,
SSØ. f. Odense, er oprettet af Rigskansleren
Jørgen Marsvin (d. 1524) af sammenkoble
Bøndergaarde; hans Sønnesøn og Navne opførte
1577 (af Materiale fra Hjallese Kirke) den
endnu bevarede Hovedbygning, een Fløj paa 2
Stokværk med 2 firkantede Hjørnetaarne og et
sekskantet Midtertaarn. Ved Arv kom den til
Slægten Pogwisch og købtes 1668 af Biskop
Niels Bang; senere ejedes den af Slægterne v.
Heinen, Langkilde og endelig af
Juel-Brockdorff.
B. L.

Holly Springs [’hå£i-’spriŋz], By i U. S. A.,
Stat Mississippi, ligger 30 km SØ. f. Memphis.
(1910) 2500 Indb.
H. P. S.

Hollænder, se Papir.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0651.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free