Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holger Danske - Holgerfejden - Holguín - Holicz - Holinshed, Ralph - Holitz - Holkar - Holl, Elias - Holl, Francis Montague
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
findes en Notits fra 12. ell. første Halvdel af 13.
Aarh. »Paa hans (Kejser Karl’s) Tid levede i
Danmark den grumme Kong Godefridus, der
var Fader til Ozziarus den Danske« (Ozziarus
er lat. Gengivelse af Ogier i fr. Udtale). I 13.
Aarh. forfattedes den norske Karlmagnus-Saga,
der efter tabte franske Digte har fyldige
Beretninger om »Oddgeir den Danske’s«
Ungdomsbedrifter og om Drabet paa Karlot,
Fangenskabet og Hedningekampen. Dette Skr. blev i
15. Aarh. overført til Dansk som »Karl Magnus’
Krønike« (Børglumhaandskriftet, 1480, nu i
Sthlm), og Heltens Navn gengaves her som
»Udger Danske«. Først paa Skellet imellem
Middelalder og nyere Tid lærte man hele den
franske Digtning med dens historiske og
eventyrlige Bestanddele at kende, idet Christjern
Pedersen 1534 udarbejdede sin Folkebog »Olger
Danske’s Krønike« efter den senfranske
Prosaroman om Ogier (Formen »Olger« er lavet af
Christjern Pedersen som Mellemform imellem
»Holger« og »Ogier«). Den blev optrykt og
omarbejdet mangfoldige Gange fra 16.—19. Aarh.
og har hørt til den danske og norske Almues
mest yndede Bøger.
Ogsaa i dansk Litteratur har H. D. spillet en
Rolle. Den unge Historiker Thomas Bartholin
fremtraadte med en Afh. De Holgero Dano
(1677); Holberg brugte H. D.’s Navn paa sit
nationale Stridsskrift imod Burmannus. Thiele
fremdrog de folkelige Overleveringer om H. D.
(»Danske Folkesagn«, 1. Bd 1818), og hans
Ven Poul Møller fik heraf Tilskyndelse til det
skæmtende Digt om »H. D. og Skrædderne«;
Grundtvig henledte Opmærksomheden paa
Folkebogens Holger-Skikkelse (Digtet til Rask
1823), og endelig udg. Ingemann 1837 sin »H.
D.«, der paa en ejendommelig Maade
sammensmeltede Folkebogens eventyrlige Overlevering
med den ældre danske Nationalhelt. Med denne
Kreds af Digte, hvoraf mange er gaaede over
til Folkesange, indtog H. D. uomstridt den
første Plads som det danske Folks ideale
Repræsentant; her kan f. Eks. mindes om den
bekendte Scene i den slesvigske
Stænderforsamling, da Advokat Gülich udbrød, at Kejser
Frederik skulde staa frem af
Kyffhäuser-Bjerget og hænge sit Sværd paa den visne Gren
(Slesvig), der da vilde blomstre og overskygge
Verden, og Nis Lorenzen svarede, at da vilde
ogsaa H. D. vaagne, og der vilde blive en
Kamp, som der aldrig før var set Mage til.
(Litt.: Voretzsch, Ȇber die Sage von
Ogier dem Dänen« [Halle 1891]; Sv.
Grundtvig, »Danmarks gamle Folkeviser« [1. Bd, Nr
30 jfr Tillæg i 4. Bd]; E. T. Kristensen,
»Danske Sagn« [2. Bd 1893, S. 331—342]; G.
Storm, »Sagnkredsene om Karl den Store og
Didrik af Bern« [Kria 1874]; J. Paludan,
»Danmarks Litteratur i Middelalderen« [1896,
S. 207, med Litteraturhenvisning]; Fr.
Kampers, »Die deutsche Kaiseridé in Prophetie
und Sage« [1896]; H. F. Feilberg, »Jysk
Ordbog« I, 640; »Holger Danske og Antikrist i
Danske Studier« 1920, S. 97 ff.).
(A. O.). G. K-n.
Holgerfejden kaldes en litterær Strid, som
udkæmpedes 1789 i Anledning af, at Baggesen
havde skrevet en Operatekst, »Holger Danske«,
hvis Emne var taget fra Wieland’s »Oberon«;
den blev oversat paa Tysk af Prof. Cramer i
Kiel med et stærkt rosende Forord. P. A.
Heiberg, der var ligesaa uvillig stemt mod den ny
Operasmag som mod den nyvaagnende
tyskromantiske Smag i Litteraturen, parodierede
B.’s Opera i »Holger Tyske«. Der fremkom en
hel Flod af Indlæg for og imod B.’s ret
tarvelige Operatekst; de vigtigste Deltagere i Striden
foruden Heiberg og Cramer var Rahbek, Tode,
Friederike Brun, Schack Staffeldt,
Abrahamsen og Pram. Baggesen selv holdt sig udenfor
Fejden, men denne virkede dog saa stærkt
paa hans modtagelige Nervesystem, at hans
Venner fandt det nødvendigt at skaffe ham en
større Udenlandsrejse, og H. gav saaledes det
første Stød til B.’s omflakkende Rejseliv.
(Litt.: »Fremtidens Nytaarsgave« [1867]).
I. F.-H.
Holguín [ål’gin] (San Isidro de H.), By
inde i Landet i den østl. Del af Øen Cuba,
Prov. Oriente, har c. 8000 Indb. og er ved en
Jernbanelinie forbunden med den 30 km
nordligere liggende Havneby Gibara. H., der blev
grundlagt 1720, har Handel med Tobak og
Landbrugsprodukter. Under Oprøret 1895—98
mod Spanien var H. et Centrum for
Insurgenterne.
G. Ht.
Holicz [’holet∫], Bykommune i det tidligere
ungarske Komitat Neutra, nu Czekoslovakiet,
ligger nær ved venstre Bred af March, er
Knudepunkt paa Jernbanen Pressburg—Skalitz,
har c. 6000 slovakiske og rom.-kat. Indb. og
var tidligere et vigtigt Centrum for
Majolika-Industrien.
G. Ht.
Holinshed [’hå£inzhed ell. ’hå£in∫ed], Ralph,
eng. Historieskriver i 16. Aarh. Med fl. andres
Hjælp udarbejdede han sin Chronicles of
England, Scotland, and Ireland, et stort Værk i 2
Foliobind, der udk. 1577 og 10 Aar senere
oplevede et nyt Oplag. Denne Historie har i vore
Dage særlig Interesse som Shakespeare’s
Hovedkilde til hans Dramaer fra Englands
Historie.
(T. L.). I. O.
Holitz [’holits], Holice, By i det østlige
Böhmen (Czekoslovakiet), 15 km ØNØ. f.
Pardubitz, med Fabrikation af Fodtøj og Handel
med Landbrugsprodukter. (1910) 5929 Indb.
G. Ht.
Holkar, se Indor.
Holl [hål], Elias, tysk Arkitekt (1573—1646),
Som Murermestersøn oplærtes han i Faderens
Haandværk og rejste derefter 1600—01 til
Italien, hvor Palladio’s Arkitektur paavirkede ham
saa stærkt, at han blev en af de ivrigste
Forkæmpere for ital. Smag uden dog helt at
frigøre sig for tyske Traditioner. For sin Fødeby,
Augsburg, udførte han mange Arbejder, bl.
hvilke Tøjhuset og Raadhuset (1615—20) er de
anseligste. 1631 fik han Afsked p. Gr. a. sin
protestantiske Tro; han forfattede en
Selvbiografi. (Litt.: Monografi af J. Baum,
Strassburg 1908).
C. A. J.
Holl [hål], Francis Montague, eng.
Maler, f. 4. Juli 1845 i Kentishtown, d. 31. Juli
1888 i London. Frank H., som han kaldes,
Søn af Kobberstikkeren W. H., gik den
sædvanlige Akademivej, fik 1863 sin Guldmedaille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
