Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holderness - Holdkorn - Hole - Holeby - Holfeldt-Houen, Chr. - Holger Danske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nordsøen og ender i Spurn Head. Det
indre er bakket, men Kysterne er lave med
Marskland langs Humber (the Cars). H.’s
Hornkvæg er berømt. Hovedbyen er Hornsea, 22
km NØ. f. Hull.
G. Ht.
Holdkorn kaldtes i tidligere Tid det Korn,
som Godsejeren ved Fæsteforholdets Stiftelse
skulde overlevere til Fæsteren, og som denne
skulde tilsvare ved Fæsteforholdets Ophør, jfr
i øvrigt Fæste.
H. Gr.
Hole, Herred, Ringerike Fogderi,
Buskerud Fylke, (1917) 2038 Indb., ligger omkr. den
nordlige Del af Tyrifjorden. Den centrale,
mest veldyrkede og tættest befolkede Del af
Herredet udgøres af den flade Halvø, der N.
fra stikker ud i Fjorden og i Ø. begrænses af
Stensfjorden. Ø. for Stensfjorden ligger
Krokskoven. Terrainet falder her brat ned i Fjorden
fra Gyrihaugen. I Stensfjorden ligger en Mængde
skovbevoksede Øer (Storøen). H. omfatter
Hovedsogn med Bønsnæs Kapel paa Spidsen af
Halvøen lige over for Frognøen og med
Solihøgda Kapel. Hovedkirken, som ligger paa
Røiselandets Nordside, er en gl Stenbygning fra
Middelalderen, Bønsnæs Kirke er ligeledes en
gl Stenkirke, opr. en Gavekirke, efter Sagnet
bygget af Skt Olaf. Mange og store Gaarde
findes i den veldyrkede Bygd, under Krokskoven
ligger Næs, kendt af de i Nærheden værende
Helleristninger, og Sundvolden, en gl
Skydsstation og Udflugtssted lige ved Broen over
Stensfjorden; paa Røiselandet kan nævnes:
Vik, Sten, gl Kongsgaard med Ruiner af en her
tidligere staaende Kirke, samt Halvdanshaugen,
der efter Traditionen er opkastet over Halvdan
Svarte, Hurum, Sørum, Mo, Digteren Jørgen
Mo’s Fødested, Børgen, Svarstad, Gomnes,
Dæli, Helgeland, paa hvis Grund den store
Eksercerplads Helgelandsmoen ligger. De
vigtigste Næringsveje er Jordbrug og Skovdrift.
Inden for Herredet er der et Mejeri, en
Tørvstrøelsefabrik. Der er fl. Hoteller: Krokkleven
Hotel, Homledal, Kroksund, Solihøgda og
Sundvolden. Ved Sundvolden kommer den gl.
Hovedvej fra Kria ned ad den kendte Krokklev,
hvilken Vej nu er nedlagt, men vedligeholdes
som privat; straks op ad Bakken fører en
Fodsti til de kendte Udsigtspunkter Kongens
og Dronningens, hvorfra en glimrende Udsigt
over den for sin Naturskønhed viden om
bekendte Bygd. H. er visselig et af de tidligst
bebyggede Steder i Landet og nævnes hyppig
i norske Sagaer som Bolig for Konger (Sigurd
Syr, Halfdan Svarte, Skt Olaf) og Høvdinger,
og paa fl. St. er deres Navne knyttede til
endnu eksisterende Gaarde. Herredets Areal er
203,57 km2. Antagen Formue 1917 var 4372832
Kr og Indtægt 601829 Kr. (Litt.: J. Vibe,
»Norges Land og Folk«: »Buskerud Amt« [Kria
1895]; G. Tveiten, »H. Herred, Ringerike.
En Bygdebeskrivelse« [Kria 1915]).
(J. F. W. H.). M. H.
Holeby, voksende Sogne- og Stationsby i det
sydlige Lolland, Maribo Amt, Fuglse Herred
(det meste af Stationsbyen dog i Thorslunde
Sogn), c. 6 km ØNØ. f. Rødby, og 7,5 km SSV.
f. Maribo ved Nakskov—Nysted Vejen, havde
1. Febr (1916) 143 Gaarde og Huse og 701 Indb.
(1911: 649), Kirke, Præstegaard, Skole,
Forsamlingshus, Elektricitetsværk, Filialer af
Rødby Bank og Landbostandens Sparekasse i
Maribo, Gæstgiveri, Købmandsforretninger, Møller,
Mejeri, Bryggeri, Dampsnedkeri, Maskinfabrik
m. m. samt Station paa Maribo—Rødby-Banen.
H. W.
Holfeldt-Houen [-’hä^uən], Chr., se Houen.
Holger Danske, dansk Folkehelt, især i den
senere Middelalders Digtning, har sit hist.
Udspring i den fr. Ridderdigtning om Ogier le
Danois ell. Ogier de Danemarche i
Sagnkredsen om Karl den Store.
Den franske Digtning er fra først af en
fri Omdannelse af virkelige Begivenheder og
Forhold. 1) Ogier som oprørsk Vasal.
Frankeren Autchari (senere fr. Udtale: Ogier)
var en af Kong Karloman’s Raadgivere, men
en Modstander af hans Broder Karl den Store;
efter Karloman’s Død (771) flygtede han med
dennes Enke og Børn til Longobarderkongen
Desiderius, men Karl fulgte sejrrig efter og
indesluttede Desiderius i hans Hovedstad
Pavia, medens Autchari og Desiderius’ Søn
Adelchis søgte Tilflugt i Verona; den første har
formodentlig overgivet sig til Karl; den sidste
undslap til Søs og naaede Konstantinopel (773
ell. 774). 2) Ogier som Stridsmand
mod Hedningerne. I St Faros Kloster
i Meaux (ved Marne, Biflod til Seine) havde i
Kejser Karl’s Tid to Krigere, Benedikt og
Othgerus givet sig i Kloster; om denne Othgerus
 |
| Fig. 1. Holger Danske (Kalkmaleri fra Sjælland; Reformationstiden). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
