Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hojeda, Alonso de - Hojer, Andreas - Hokitika - Hokkaido - Hokkofugle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Caonabo. 1499 drog han sammen med Juan de
la Cosa og Amerigo Vespucci paa
Opdagelsesrejse til de af Columbus Aaret i Forvejen
opdagede Egne paa Sydamerikas Nordside; han
traf Land ved Guyanas Kyst og undersøgte
Fastlandets Nordside til Maracaibo-Søen,
hvorfra han vendte sig til Haïti. Med 200 fra
Bahama-Øerne røvede Indianere vendte han
tilbage til Spanien. 1501 forlenede Biskop
Fonseca ham med Statholderskabet over
Maracaibo; han drog ud med 4 Skibe, men de
Indfødtes stærke Modstand, Besværlighederne og
Manglen paa Levnedsmidler bragte hans Folk
til Mytteri; H. blev kastet i Lænker, ført til
Haïti og senere til Spanien for at stilles for
Retten, men for øvrigt snart frifundet. 1505
foretog han et nyt Kolonisationsforsøg, der
ogsaa mislykkedes; han drog derefter til Haïti,
hvor han døde forladt af alle sine tidligere
Venner og i den yderste Armod.
C. A.
Hojer [’håj’ər], Andreas, dansk Historiker
og Jurist, en Præstesøn fra Karlum mellem
Flensborg og Tønder, f. 18. Maj 1690, d. 28.
Aug. 1739. Sin første videnskabelige
Uddannelse fik han i Halle, hvor han 1706—09 studerede
Medicin, samtidig med, at han flittig dyrkede
Historie og Jura, indtil rimeligvis
Pengemangel nødte ham til at drage hjem. Senere
immatrikuleredes han i Kbhvn og blev 1714
Hovmester hos J. G. Holstein, i hvem han vandt
en gunstig Patron, der skulde blive ham til
megen Nytte. Thi H. var ærgerrig, han vilde
frem, og det ungdommelig arrogante, der
endnu var over hans Færd, skaffede ham just ikke
Venner. 1717 konkurrerede han forgæves om
et med. Professorat og skrev derpaa det flg.
Aar paa Tysk en »Kurtzgefasste
dännemarkische Gesch.« (1718), der fremkaldte et hvast
Angreb fra Holberg, hvem han havde beskyldt
for Plagiat. Samtidig udgav han paa Latin en
naturretlig Afh. om Ægteskab mellem
Nærbeslægtede, som vakte en saadan Opsigt, at
det teol. Fakultet endog vilde have ham
landsforvist. H. red dog Stormen af og udnævntes,
sandsynligvis ved Dronning Anna Sophie’s
Indflydelse, 1722 til kgl. Historiograf samt til en
saa forskelligartet Stilling som Sekretær i den
norske Matrikelkommission. Som Embedsmand
var han en udmærket Duelighed og blev
ogsaa i højeste Grad benyttet; han fik Sæde i
forsk. Kommissioner, blev som særlig
interesseret i den danske Handels Fremme
Deputeret i Kommercekollegiet og endelig 1730
Bibliotekar ved det kgl. Bibliotek. H. hørte til
Dronning Anna Sophie’s Kreds og havde
derfor efter Frederik IV’s Død 1730 den samme
Skæbne som de fleste andre, der havde staaet
den herskende Retning nær; han afskedigedes
fra alle sine Embeder. Med stor Smidighed
forstod han imidlertid paa en ikke altid tiltalende
Maade at lempe sig efter de ny Forhold,
formaaende Venner som Hofpræsten Bluhme hjalp
til, alt 1734 ansattes han som Prof. i Natur-,
Folke- og Statsret ved Univ., og nu fulgte
Embederne Slag i Slag. Her skal blot nævnes,
at han 1736 blev Generalprokurør og fik Sæde
i Kancellikollegiet og Højesteret, 1737 i
Kirkeinspektionskollegiet. Da han langt fra at
opfatte sine Embeder som Sinecurer tværtimod
arbejdede med stor Energi, svækkedes hans
Livskraft hurtig, og han opnaaede ikke engang
50 Aars Alderen.
Som kgl. Historiograf var det hans Hverv at
fortsætte den af Tyskeren Amthor lige
paabegyndte Aarbog over Frederik IV’s Regering,
som han i 11 svære Folianter førte ned til og
med 1710 (utrykt, Haandskr. i Rigsark.). De
Materialer, han havde indsamlet, anvendte han
til »K. Friedrich des IV. glorwürdigstes
Leben«, hvis 1. Del som et Slags
Habilitationsskrift 1732 i Haandskrift overraktes Christian
VI. Uvist hvorfor henlaa det længe utrykt, om
end kendt og benyttet af fl. Historikere, og
udgaves først fuldstændig efter en ret daarlig
Afskrift af Falck (anonymt) (2 Bd, 1829). I
Modsætning til Folioværket er dette nærmest
en Biografi og giver selvfølgelig langt mere
Forf.’s personlige Syn end det store Arbejde,
der jo udelukkende skyldte Kongens Initiativ
sin Tilbliven. Takket være H.’s grundige
Forstudier og nøje Kendskab til saa mange af
Tidens ledende Personligheder vil det stadig
hævde sin engang vundne Plads.
Som Jurist har H. indlagt sig stor
Fortjeneste af den danske Retsvidenskabs Udvikling,
idet han, bl. a. i sit Skrift Idea juris consulti
Danici (udg. i Overs. af Sommer, 1737), paa
det stærkeste betoner Vigtigheden af Studiet
af de nationale Retskilder i Modsætning til
Romerretten og derved anviser den Vej, der
følges af hans to berømte Elever Stampe og
Kofod-Anker. Muligvis har H. tillige
medvirket ved Oprettelsen af den jur.
Embedseksamen 1736. (Litt.: »Hist. Tidsskr.«. 5. R., V;
Rørdam, »Hist. Saml. og Studier«. I—IV
[Kbhvn 1891—1902]; A. M. Schweigaard
i »Vidar« I [Kria 1887]).
M. M.
Hokitika, By paa Vestkysten af Ny Zeelands
Sydø, Hovedstad for Distriktet Westland,
forbundet med Greymouth ved en Jernbane, (1911)
2291 Indb., Tømmerhandel.
M. V.
Hokkaido, det jap. Navn for den nordligste
af de 4 store jap. Øer, ogsaa kaldet Jeso.
Prov. H. omfatter Øen Jeso samt Kurilerne.
Areal: 94012 km2 med (1908) 1459424 Indb.,
hvoraf c. 12000 Ainoer.
M. V.
Hokkofugle [’håko-] (Cracidæ), en af
Hønsefuglenes store Afdelinger, levende
udelukkende i Mellem- og Sydamerika. Bagtaaen sidder
i Højde med Fortæerne, Halen er bred og
afrundet ell. tilspidset i stump Kileform, Kløerne
lange, spidse og krumme. Hos mange danner
Luftrøret een ell. fl.. Bugter paa Siden af
Brystmuskulaturen, før det træder ind i Brysthulen.
De c. 65 Arter, hvis Størrelse veksler mellem
Kalkunens og Hønens, kan sondres i 3
Grupper:
Hokkohønsene (Cracinæ; c. 15 Arter)
har sammentrykt Næb, der ved Roden ikke
sjælden er forsynet med Hudfolder ell.
Hudkamme, som svulmer i Parringstiden.
Issefjerene danner en opstaaende ell. nedliggende
Top. Herhen hører Hokko’erne (Crax), let
kendelige ved den oprejste, i Spidsen krusede
Fjertop paa Issen og den bløde Vokshud ved
Roden af Næbbet. Af Slægtens 10 Arter er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
