- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
609

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hogendorp, Gijsbert Karl - Hogenskild - Hogg, James - Hogland - Hogne - Hohenberg, Sofie, Hertuginde af - Hohendorff - Hohenelbe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Broder, f. 27. Oktbr 1762, d. 5. Aug. 1834. Han
var 1782—85 nederlandsk Officer og blev
derefter Borgemester i sin Fødeby Rotterdam, men
afgik efter Omvæltningen 1794 og blev
Købmand i Amsterdam. Som ivrig Tilhænger af
det oraniske Hus tog han 1813 virksom Del i
Genoprettelsen af Landets Uafhængighed og
var Formand for Kommissionen om den ny
Forfatning, der nærmest maa kaldes hans
Værk. Han blev derefter Udenrigsminister og
Vicepræsident i Statsraadet, ophøjedes 1815 til
Greve, men tog Afsked næste Aar, misfornøjet
med Kongens enevældige Lyster, og var i en
lang Aarrække Medlem af andet Kammer og
Talsmand for Folkets Friheder mod
Regeringens Vilkaarligheder. Han skrev 1818—29 et
stort Værk om Nederlandenes
Statshusholdning (10 Bd) og 1830 fl. Smaaskrifter om
Hollands og Belgiens indbyrdes Forhold. »Brieven
en gedenkschriften van H.« udgaves
1866—1903 i 6 Bd. Et Mindesmærke for ham rejstes
1869 i Rotterdam.
E. E.

Hogenskild, se Huitfeldt.

Hogg [håg], James, med Tilnavnet
»Hyrden fra Ettrick«, skotsk Folkedigter,
(1770—1835), var Søn af en fattig Faarehyrde og fik
en meget tarvelig Opdragelse, saa at han selv
møjsommelig maatte lære sig at læse og
skrive, medens han vogtede Faar. Napoleon’s Plan
om en Landgang i England fremkaldte hans
Digt Donald M’Donald 1800, der hurtig blev
berømt. Det flg. Aar gjorde han Bekendtskab
med Walter Scott, til hvis Border Minstrelsy
han skrev nogle Ballader. Scott hjalp ham
ogsaa at faa udg. hans næste Digtsamling, The
Mountain Bard
(1807), der sammen med et
Essay on Sheep indbragte ham 300 £. For
denne Sum købte han en Forpagtning; men efter
3 Aars Forløb var han ruineret og tog til
Edinburgh, hvor han i lang Tid førte et
litterært flittigt Liv, men stadig maatte kæmpe med
Fattigdom. Af hans Værker fra denne Tid kan
nævnes The Queen’s Wake (1813), en Samling
udmærkede skotske Ballader, der gjorde megen
Lykke, The Poetic Mirror (1814), Madoc of
the Moor
(1816). Desuden skrev han en Række
Prosaværker, Eventyr, Legender og
Skildringer af skotsk Folkekarakter: The Brownie of
Bodsbeck
(1817), Winter Evening Tales (1820)
o. fl., der gjorde stor Lykke og senere blev
udg. samlede som The Shepherd’s Calendar (2
Bd, 1829). Der indtraadte nu en foreløbig
Forbedring i hans Kaar, idet Hertugen af
Buccleugh overlod ham en næsten afgiftsfri
Forpagtning. Af H.’s senere Værker kan endnu
nævnes The Domestic Manners and Private
Life of Sir Walter Scott
(1834). — Sammen
med Burns og Scott maa H. nævnes som en af
de betydeligste skotske Digtere i den nyere
Tid; han har som de givet et betydningsfuldt
og særpræget Indskud i den eng. Litt. Særlig
hans The Queen’s Wake vil altid blive erindret
som et ypperligt Maleri af skotsk Liv i en fin,
romantisk Ramme. — H.’s Digte med en
Biografi af J. Wilson udkom i 5 Bd (London
1850—52). Senere Udg. ved Thomson, James H.’s
Poems and Life
(2 Bd, Edinburgh 1874). (Litt.:
Memorial of J. H. af hans Datter (London
1884, 2. Opl. 1887]).
(T. L.). I. O.

Hogland [’ho.gland] (finsk Suursaari), finsk
Ø i den finske Bugt, Wiborg Len, 11 km lang,
3 km bred, nøgen Granitbund, c. 800 Indb., der
ernærer sig som Fiskere, Lodser og ved
Bjergning af strandet Gods. Skønt H. og de
omliggende Holme er velforsynede med Fyr og
Sømærker, strander mange Skibe paa Grundene og
de blinde Skær. 17. Juli 1788 uafgjort Søslag
ved Øens Nordside mellem Svenskere og
Russere.
G. Ht.

Hogne, 1) Fader til Hilde i Hilde-Sagnet,
2) en af Kong Gjuke’s Sønner, Broder til
Gunnar; i nogle nordiske Overleveringer er han
Sigurd Faavnesbane’s Banemand, medens dog
Drabet sædvanlig tillægges hans yngre Broder
Guttorm. Han finder sin Død sammen med
Gunnar ved Svogeren Atle’s Svig; efter at han
er fangen, bliver Hjertet skaaret ud af Livet
paa ham. H. skildres som den stærke Kæmpe,
hvis Villiekraft. men ogsaa Barskhed eller
Raahed danner en Modsætning til Gunnar. I
den tyske Heltedigtning er H. ogsaa Sigurd’s
(Sigfried’s) Banemand og falder ved Atle’s Svig;
men han tilhører ikke Gjuke-Slægten, men er
Gunnar’s Tjenestemand, hvad der ogsaa er den
opr. Sagnform.
(A. O.). H. El.

Hohenberg [’ho.ənberk], Sofie,
Hertuginde af, f. Grevinde Chotek, se Frants
Ferdinand
, Ærkehertug af Østerrig,

Hohendorff [’ho.əndårf], tysk Adelsslægt af,
hvilken Jørgen H. til Falkenhagen i
Brandenburg (1577—1640) traadte i Christian IV’s
Tjeneste, først som Hofjunker, derefter som
Fiskemester og Jægermester. Sønnen,
Gehejmeetats- og Justitsraad, Hvid Ridder Steen H.
til Rønneholm (1625—87), blev Rentemester
1656, hvilket Embede han, sidst, med Titel af
Overrentemester, beklædte til 1679, hvorpaa
han udnævntes til Stiftsbefalingsmand i
Aalborg. Hans ældste Søn, Generalløjtnant og Hvid
Ridder Lage H. (1662—1729), der kæmpede
med Ære paa mange fremmede Valpladser,
saaledes ved Malplaquet og senere i Kampen
mod Stenbock, var Fader til fl. Sønner, blandt
hvilke Major Carl H. (1702—87), der efterlod
en Del gode genealogiske Samlinger, og som
vistnok var den sidste Mand af denne Linie
her i Landet. De danske H.’er førte en rød og
en Guld Pæl og derover en blaa Bjælke i Sølv
Felt, paa Hjelmen en Paafuglehale. Enkelte
Medlemmer af andre Linier tjente i 17. og 18.
Aarh. for længere ell. kortere Tid som
Officerer i den danske Hær.
P. B. G.

Hohenelbe [ho.ən’ælbə] (tschk. Vrchlabí), By
i Böhmen, Hovedstad i Bezirkshauptmannschaft
H., ligger ved øvre Elben ved de sydlige
Skraaninger af Riesengebirge, ved Jernbanelinien
Pelsdorf—H., og har c. 7700 tyske Indb., Hør-
og Bomuldsspinderi og Væveri. Fra Heidelberg
(1036 m) NV. f. H. er en smuk Udsigt; H.
danner et Udgangspunkt for Udflugter i
Riesengebirge og støder op til Flækken Ober-H. (c.
2500 Indb.), der har Blegeri, Hør- og
Jutespinderi. H. blev 1533 ophøjet til kgl. Bjergstad,
da der den Gang fandtes Jerngruber, og kom
senere i Wallenstein’s Besiddelse.
G. Ht.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0617.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free