Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hofer, Andreas - Hofer, Bruno - Hofer, Ludwig von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Andre Mindesmærker er rejste paa Bjerget
Isel 1893 og i Wien 1909. To Sønnesønner faldt
som østerr. Officerer, den ene 1848 ved Goito,
den anden 1859 ved Magenta. H.’s Død er
besunget i en velkendt Sang af J. Mosen og
fremstillet i Skuespil af Auerbach og
Immermann. (Litt.: Hormayr, »Das Land Tirol
und der Tirolerkrieg 1809« [Leipzig 1845];
Weidinger, »A. H. und seine
Kampfgenossen« [3. Udg., Leipzig 1861]; Heigel, »H.«
[München 1875]; Stampfer, »Sandwirth A.
H.« [Freiburg 1874, 2. Opl. 1891];
Schmölzer, »A. H. und seine Kampfgenossen«
[Innsbruck 1909]).
E. E.
Hofer, Bruno, tysk Fiskerikyndig, f. 15.
Decbr 1864 i Rhein (Østpreussen), d. 7. Juli
1916 i München. H. studerede Zoologi bl. a.
hos den kendte Fiskerikyndige Benecke i
Königsberg og hos
Hertwig i
München. Han tog
1886
Doktorgraden i
München og
virkede her i
Hertwig’s Institut
og som
Privatdocent, indtil
han 1898 blev
kaldet til
Professor i Zoologi
ved
Veterinærskolen i samme
By. Efter i sin
Ungdom at
have arbejdet paa
forskellige
andre Felter
kom H. 1889 ind paa det Emne, der siden
holdt ham fast, nemlig Fiskene; men i Tidens
Løb kom han til at beskæftige sig med dette
Emne paa en særdeles omfattende Maade, idet
han saavel arbejdede med dets systematiske
og biol. Side som med den fiskerilige. H. kom
i udstrakt Grad til at opbygge den teoretiske
Grundvold for det praktiske Ferskvandsfiskeri,
og det saavel for Frivandsfiskeriet som for
Dambruget. En Række Aar anvendte H. til
Studium af Alpesøerne, særlig Bodensøen.
Resultaterne offentliggjordes i
»Bodenseeforschung«, 10. Afsn. (Lindau 1899). Bl. a.
Planktonets Afhængighed af Lys og Varme og
Fiskenes deraf flg. forskelligartede Levevis i de
forsk. Søer beskæftigede ham (»Die
Bedeutung der Planktonstudien für die Fischerei«
[»Allg. Fischerei-Zeitung« 1896]). Fiskenes
Sygdomme vandt hans Interesse, og det lykkedes
ham at stille det klart for Fiskeavlerne, at
Sagen havde praktisk Bet. for dem. Netop paa
dette Tidspunkt var den hidtil urationelt
drevne Fiskéavl i Opsving, og 1897 overdrog
»Deutsche Fischereiverein« H. at grunde en
Undersøgelsesstation for Fiskesygdomme. Denne fik
hurtig stor Bet. og blev 1900 en Statsanstalt
(kgl. bayer. biolog, Versuchsstation für
Fischerei). Banebrydende var »Handbuch der
Fischkrankheiten« (1904), men ogsaa efter dennes
Fremkomst har H. og hans Medarbejdere ydet
talrige Bidrag til Kendskaben til
Fiskesygdommene (særlig i »Allg. Fischerei-Zeit.«). Gennem
disse Studier kom H. naturligt ind paa
Spørgsmaalet om Vandenes Forurening, og med hans
positive Betragtningsmaade medførte dette
som en Selvfølgelighed, at han lagde et stort
Arbejde i Undersøgelser over den naturlige
Vandrensning og søgte at nyttiggøre sine
Iagttagelser for det praktiske Liv ved Opfindelse
af Vandrensningssystemer. H.’s meget
benyttede biol. Metode til Undersøgelse af
Vandforureninger gaar ud paa at eftervise
Forureningen gennem dens Indflydelse paa Dyre- og
Planteverdenen, hvilket ofte kan lykkes selv
længe efter, at den, maaske kortvarige,
Forurening kunde paavises ad. kem. Vej. H.’s
Arbejde med Vandrensningssagen førte bl. a.
til Anlæg ved forsk. Byer (som Strassburg),
hvor Kloakvandet renses i Karpedamme, hvis
Udbytte giver meget følelige Udslag paa
Kloakvæsenets Regnskaber; lgn. biol.
Rensningsanlæg har sikkert en stor Fremtid for sig.
For Dambrugets Udvikling har H. virket
gennem de under ham sorterende
Forsøgsdambrug for Ørred- og Karpeavl (Mühlthal,
Starnberg, Bernried og Wielenbach);
sidstnævnte Sted fik han i sine sidste Aar
indrettet et udmærket Forsøgsanlæg (kgl. bayer.
Teichversuchsstation), hvor han navnlig
arbejdede med det for Karpeavlen saa vigtige
Spørgsmaal om kvælstoffri Gødning.
Forsøgsvirksomheden i Wielenbach fortsættes nu
fra det efter ham opkaldte H.-Institut. H. var
en Mester i at lægge en eksperimentel
Undersøgelse til Rette, hvilket ogsaa kom frem i
saadanne fysiol. Arbejder som hans »Ueber die
Funktion der Seitenorgane bei den Fischen«
(»Bericht I der kgl. bayer. biol.
Versuchsstation f. Fischerei«, 1908); i dette viser han, at
Sidelinien ikke er noget Føleorgan ell. Organ
for Opfattelse af Vandtryk i højere ell. dybere
Lag, men at den opfatter et retningsbestemt
Tryk og derfor tjener til at orientere Fisken i
strømmende Vand. Det store af Vogt
paabegyndte Pragtværk »Die Süsswasserfische von
Mitteleuropa« fuldendte han 1909.
Allerede fra 1889 indtog H. en fremskudt
Stilling i den bayerske Fiskeriforening, og fra
1903 var han Foreningens anden Præsident. I
over 25 Aar var han Redaktør af »Allgemeine
Fischerei-Zeitung«. H. var i sjælden Grad
Bindeled mellem Videnskaben og Praktikerne;
hans Bet. for Fiskeriets Sag skyldes ikke blot
hans dygtige Arbejde og hans Klarsyn, men
tillige hans fortræffelige Evner som
Organisator og Forhandler; det var ham muligt at
vinde Tilslutning til sine Ideer saavel hos
Fiskeavlerne som hos de bevilgende og
lovgivende Myndigheder. Alle Ferskvandsfiskeriets
Omraader, ikke blot i Bayern, men viden om,
staar i Gæld til H., og hans Paavirkning
spores saa meget lettere, som adskillige
Udlændinge har studeret Fiskerividenskab hos ham.
(Litt.: »Allg. Fischerei-Zeit.«, 1. Aug. 1916).
C. V. O.
 |
| B. Hofer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
