- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
590

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hof

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efterhaanden blev ganske utilgængelig for alm.
Dødelige. Især den kin. Hofetikette var nøje
udformet i alle Enkeltheder, og Mansjuhoffet
kunde i Tal og Pragt fuldt ud maale sig med
Hofferne i Byzans og Versailles i disses Glanstid.
I mindre strenge Former udvikledes Hoflivet
hos Kaliferne i Bagdad, Stormogulerne i
Indien og de tyrk. Sultaner. Navnlig de sidste
var Krigerfyrster, og om dem alle gælder, at
Islam, den mest demokratiske af alle
Religioner, forbyder enhver Guddommeliggørelse af
et Menneske, og for den rettroende
Muhammedaner er selv Kalifen ell. Sultanen kun en
Dødelig. »Ydmyg Dig selv, oh, Padisha, og
husk, at Allah er større end Du«, sagdes der
een Gang aarlig ved en religiøs Fest til den
tyrk. Sultan. — Ganske anderledes end i
Byzans og det øvrige Østen formede Hoflivet sig
hos de gotogermanske Barbarkonger efter
Romerrigets Opløsning. Hos disse traadte
Krigerfølget, Hirden, i Forgrunden og gav Hoflivet
dets Præg. Hos dem var det Fyrstens vigtigste
Opgave at være Anfører i Krig, derfor blev
Hofstaten mere enkel, væsentlig af krigersk
Art med deraf udsprungne Benævnelser,
Marskal, Marsk, connétable (ɔ: comes stabuli) o. s.
v., og i Frankrig blev fra 13. Aarh. connétable
de France
Landets fornemste Mand.
Efterhaanden som de vesteuropæiske
Barbarkongedømmer gennem store Erobringer vandt øget Magt,
udvidedes Statsbegrebets Indhold og Omraade
og dermed ogsaa de fyrstelige
Regeringsopgaver, saa at det blev nødvendigt for Kongerne at
have Hjælpere til at varetage Statsstyret. Men
ligesom i de orientalske Riger og delvis i det
rom. Kejserdømme blev H. og Centralregering
ensbetydende, Kongens Kansler var Rigets
Kansler, de frankiske Kongers comes stabuli,
Staldgreve, blev Frankrigs connétable. Det var
saaledes Hofembedsmændene, der besørgede
Centraladministrationen, først langt senere,
efter den fr. Revolution, indtraadte Nutidens
skarpe Sondring mellem Hof- og Statstjeneste.
For Barbarkongerne omkr. i Europa blev det
byzantinske Kejserhof, i mindre Grad
Kalifaterne i Bagdad og Cordoba, det store Forbillede.
Til Byzans saa de alle hen som Romerrigets
Fortsættelse,, af Kejseren modtog de med
Stolthed gl. rom. Titler, og efter fattig Evne
efterlignede de Byzantinerhoffets Skikke og Former.
Den østerlandske Underdanighed og Kryben
paa Knæ for Suverænen lykkedes det dog ikke
at faa Indpas i Europa, selv ikke i Rusland,
der altid har staaet det orientalske Styresæt
nærmest. Men med denne Undtagelse gik
byzantinsk Hofvæsen efterhaanden sin Sejrsgang
gennem hele Europa, og dets Titler: Hofchef,
Ceremonimester, Kammerherre, Kammertjener,
Staldgreve o. s. v. genfindes endnu ved vor
Tids H. Denne Udvikling ved de europ. H.
foregik dog langsomt, og Udviklingslinien synes at
føre over det tyske Kejserhof gennem Karl V
til Spanien, hvor han og Sønnen Filip II
lægger Grunden til en ny Æra i H.’s Historie. Sp.
Hofskikke og sp. Hofmoder blev toneangivende
for de andre Stater og vidste selv i de
nordiske Riger at skaffe sig Indpas, indtil de
maatte vige for den Prestige, der knyttede sig
til Frankrig og Ludvig XIV, hvis Hofhold
hurtigt blev Genstand for de øvrige, selv de smaa,
tyske, Fyrstehoffers Misundelse og
Efterligning. De kendte byzantinske, senere sp. og fr.,
Hofcharger indførtes overalt med det dertil
hørende Rangsystem, ligesom alt H. og Kongen
vedrørende omgærdedes med et omhyggeligt
Ceremoniel og en ubøjelig Etikette. En Levning
fra den Tids Opfattelse har endnu holdt sig i
det diplomatiske Sprog og er derfra gaaet over
i det journalistiske, idet »H.«, hvad udenrigske
Anliggender angaar, ofte bruges for at betegne
selve Regeringen (Kongen og hans Ministerium),
og fremmede Gesandter nævnes som
akkrediterede ved det og det H. i St f., som det i
Virkeligheden burde hedde, hos den og den
Suveræn. Saaledes siges de fremmede Gesandter
i London at være akkrediterede ved Hoffet i
St James, skønt Kongen forlængst er ophørt
med at have Residens dér.

Efterhaanden som Regeringssagerne voksede
i Omfang, og dermed Kravet om speciel
Indsigt skærpedes, opstod en nøjere Skelnen
mellem Hof- og Statsembedsmænd, hvorved den
hist. Sammenhæng dog fremgaar lydeligt af
bevarede gl. Hoftitler. Endnu skifter i England
3 høje Hofcharger (Lord Steward, Lord
Kammerherre og Overstaldmester) Indehavere, naar
Regeringsskifte finder Sted.

Efter den fr. Revolution og de nyere
konstitutionel-monarkiske Ideers Sejr ophørte
derfor den nære Forbindelse mellem H. og
Statsstyre, mellem H.’s og Statens Tjenestemænd,
og enhver af dem traadte tilbage til den Sfære,
hvor de hørte hjemme.

Nutidens Hofholdninger forestaas
almindeligvis af en Hofmarskal (Overhofmarskal),
i Sverige Rigsmarskal. Han staar i
Spidsen for samtlige H.’s Embeds- og
Bestillingsmænd og har Overledelsen af den hele
Hofforvaltning. Han affatter Reglementerne for alle
officielle Højtideligheder ved H. (Bryllupper,
Formælingsindtog, Daabsakter, Bisættelser og
desl.); han udsteder Kundgørelser om de kgl.
Audienser og Kurafholdelser, om den forsk.
Paaklædning ved disse, om Anlæggelse af H.-
ell. Kammersorg etc. og passer endelig, at den
foreskrevne Etikette iagttages overalt, hvor
Suverænen og hans Gemalinde træder i officiel
Berøring med Undersaatterne. I Reglen bistaas
han af een ell. fl. Ceremonimestre
(Overceremonimester), og efter deres opr.
Bestemmelse af Kammerherrer (tidligere ogsaa
Overkammerherrer, i Norge og Sverige tillige
Kabinetskammerherrer), Kammerjunkere og
Hofjunkere; men ved de nordiske H. uddeles disse
Charger nu kun som Titler, med hvilke under
sædvanlige Forhold intet særligt Hverv er
forbundet. Under Hofmarskallen sorterer et
Ekspeditionskontor, Hofmarskallatet, og et
Antal underordnede Funktionærer, f. Eks.
Hoffourerer, under hvem den daglige Økonomis
Besørgelse og Regnskabs Aflæggelse hører,
Økonomiforvaltere, Taffeldækkere,
Kældermestere, Overkøgemestere o. fl.

Til H. hører fremdeles en Adjutantstab
af Officerer af de forsk. Vaaben under en Chef
(Generaladjutant) og i Forbindelse hermed ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0598.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free