- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
576

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjørring Amt - Hjørundfjord - Hjørungavaag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den, omfatter største Delen af Vendsyssel
(hvortil ogsaa Kjær Herred i Aalborg Amt hører),
den østlige Del af Han-Herrederne samt Øerne
Læsø og Hirsholmene i Kattegat og Gjøl i
Limfjorden. Amtet begrænses mod S. af
Aalborg Amt (Kjær Herred) og Limfjorden og mod
V. af Thisted Amt (Vester Han-Herred) og er
i øvrigt omgivet af Vesterhavet og Kattegat.
Kysterne er uden større Indskæringer; paa
Vestkysten ligger de svagt buede Bugter,
Jammer Bugt og Tannis Bugt, paa Østkysten
Aalbæk Bugt. Mod N. løber Amtet ud i Skagens
Odde med Grenen. Det er c. 2853 km2 og
havde 1. Febr 1916 134716 Indb., hvoraf 110841 i
Landdistrikterne (1801: 43232, 1860: 77116, 1901:
100386), de øvrige i de 4 Købstæder, ɔ: 48 paa
1 km2, i Landdistrikterne alene c. 40 paa 1
km2. En stor Del af Amtet hører til det stærkt
bakkede Høj Vendsyssel, der ligger inden for en
Linie mellem Frederikshavn, Hirshals,
Hjørring, Brønderslev, Dronninglund og Sæby. De
højeste Partier ligger mod Ø.: fra S. til N. er
lejret Jydske Aas ell. Allerup Bakker med
Vendsyssels højeste Punkt Knøsen (c. 136 m),
Storstens Bakke (109 m) og Søhedens Bakke
(112 m); nordligere ligger Højdepunkter som
Flade Præstehøj (s. d.) og Tolne Bakker (84
m). Den vestlige Del af Højdepartiet er lavere;
dog hæver sig mod NV. i Nærheden af
Hirshals Tornby Bakke endnu til 86,5 m. Den
øvrige Del af Vendsyssel uden om Højdepartiet
er temmelig lavtliggende og jævn, til Dels
opfyldt af Kær og Mosestrækninger; navnlig er
Egnen mod N. helt op til Skagen flad, medens
Egnene mod V. ud til Vesterhavet hist og her
afbrydes af isolerede Bakkepartier, saaledes
tæt ved Havet Rubjerg Knude (74,4 m) og
Ørnbjerg (43 m). Mod SV. gaar Amtet over i
Han-Herrederne, der danner Forbindelsen
mellem Vendsyssel og Thyland og for det meste
er lavtliggende; ved Amtets Vestgrænse hæver
denne Egn sig dog til et Midtparti (Lerup
Bavnehøj, 81 m). Langs Vestkysten helt op
til Skagen findes Flyvesandsstrækninger. Af
de mange Vandløb, der fra Højdepartiet
søger ud til Kysterne i alle Retninger, mærkes
paa Østkysten: Knasborg Aa, Elling Aa,
Bangsbo Aa, Sæby Aa, Vorsaa, Asaa og Gjer Aa,
hvilken sidste for en Del danner Grænsen mod
Aalborg Amt; paa Vestkysten: Uggerby Aa,
Liver Aa (Aastrup Aa); mod S. løber Rye Aa,
der ogsaa danner Grænsen mod Aalborg Amt.

M. H. t. Frugtbarhed er der stor Forskel paa
de forsk. Egne, men i det hele er den ringe,
idet det næst Ringkjøbing og Ribe Amter er
Landets mindst frugtbare Amt; i Gennemsnit
gaar der c. 18 ha paa 1 Td. Hartkorn. Af det
samlede Areal, 285263 ha, var 1912 c. 97000 ha
besaaede (1917: 92800), 112740 Eng, Græsgang
og Brak, 16440 Skov og Plantage, 6520 Mose
og 40960 ubenyttede. Kreaturholdet var 1919:
36515 Heste, 164972 Stkr Hornkvæg, 46657 Svin
og 58653 Faar (1914 henh. 36062, 179055, 160674
og 61271). Det samlede Hartkorn var 1905:
15871 Tdr, fordelte paa 81 større Gaarde (12 Tdr
og derover) med 1927 Tdr, 4109 Bøndergaarde
(1—12 Tdr) med 10849 Tdr og 13312 Huse
(under 1 Td) med 2822 Tdr. Amtet bestaar af
Købstæderne Hjørring, Sæby, Frederikshavn og
Skagen og Herrederne Horns, Vennebjerg,
Dronninglund, Børglum, Hvetbo og Øster Han
samt Øen Læsø. Det udgør en Del af 6.
Landstingskreds og har 5 Folketingskredse. I
gejstlig Henseende hører det under Aalborg Stift
og omfatter 5 Provstier: Horns, Vennebjergs,
Børglum og Hvetbos, Dronninglunds samt
Øster og Vester Han-Herreders. I jurisdiktionel
Henseende omfatter det 4 Underretskredse,
nemlig Retskredsene Nørresundby, Sæby,
Frederikshavn og Hjørring Købstad m. m.; Øster
Han Herred hører til Hanherredernes
Retskreds. Amtet hører til 5. Udskrivningskreds og
danner eet Amtstuedistrikt og een
Amtslægekreds (5 Lægekredse). — Amtet hørte i
Middelalderen til Vendsyssel (s. d.). Fra 1660 hørte
det til Aastrup, Sejlstrup og Børglum Amter,
som 1793 forenedes til det nuv. H. A. (Litt.:
L. C. Brinck-Seidelin, »H. A., beskrevet
efter Opfordr, af det kgl.
Landhusholdningsselsk.« [Kbhvn 1828]. Se i øvrigt »Vendsyssel«).
H. W.

Hjørundfjord, Herred, Søndmøre
Fogderi, Møre Fylke, (1910) 1955 Indbyggere, paa
begge Sider af den 35 km lange, 2 km brede
Hjørundfjorden, SØ. f. Aalesund. H. H.
er et af de for deres Naturskønhed mest kendte
Distrikter i Norge, det er et vildt
Fjordlandskab, hvor Fjeldsiderne sætter tværbrat til
Vejrs, øverst kransede af skarpe Kamme og
spidse Tinder med mellemliggende Botner og
store Bræer og adskilte ved dybe Dale. Af de
søndmørske Alper, der hæver sig op til 1600
m, er de mest bekendte: Jønshorn, Kolaastind
(1460 m), Storhorn (1368 m), Hornindalsrokken
(1528 m), Jagta (1597 m), Slogjen, Saksa og
Ringdalstinderne. Tværs igennem Fjeldmassen
skærer vestover de to Dale Standalen og
Bondalen til Ørsten og Volden. Fra Fjordens Bund
fører Skjaastaddalen over til Austefjorden i
Volden, og fra den trange Norangfjord fører en
trang Dal over til Sunnelven. Gennem disse
Dale gaar offentlige Køreveje, der er livlig
befærdet af Turister. Fjeldbeiterne er meget
gode, Sætere findes i de fleste Fjelddale, og
Fædriften staar højt, derfor er det den
vigtigste Næringsvej. Der er 7 Mejerier og 3
Gjetostysterier, Uldspinderi og Barkemølle.
Ved Siden af Jordbruget drives ogsaa en Del
Fiskeri. Udbyttet heraf var 1907 18950 Kr.
Indtægten af Turisttrafikken spiller en betydelig
Rolle. Skov er nu indskrænket til Løvskov op
over Fjeldsiderne, kun hist og her findes
Levninger af Furu. Herredet befares for øvrigt af
en Lokalbaad fra Aalesund med Anløbssteder
paa begge Sider helt til Bunden og ind i
Norangsfjorden. Herredet har kun eet Sogn,
Hjørundfjord Hovedsogn. H. Sparebank opr. 1880. Ant.
Formue 1910 var 1453700 Kr, og Indtægt 270230
Kr, og i 1917 resp. 1,8 Mill. og 3792115 Kr.
Herredets Areal er 479,1 km2, hvoraf 7,8 Indsøer.
(Litt.: K. Randers, »Søndmøre« [Kria
1898]; A. Helland, »Jordbunden i Romsdal’s
Amt« [Kria 1897]).
(J. F. W. H.). M. H.

Hjørungavaag. Den Bugt af dette Navn,
hvor efter Sagaerne den bekendte Kamp blev
udkæmpet mellem Haakon Jarl og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0584.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free