Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 572 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjælpemaskine - Hjælpenævning - Hjælpeskat - Hjælpetog - Hjælpetropper - Hjælpeudsagnsord ell. Hjælpeverbum - Hjælpevinkel - Hjærne - Hjärne, Harald Gabriel - Hjärne, Rudolf - Hjärne, Tomas - Hjärne, Urban

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Montering el. Reparation; Indretninger til
Tilførsel af Brændsel, Bortførsel af Aske m. m.
S. C. B.

Hjælpenævning, se Hovednævning.

Hjælpeskat. Som Supplement til den
tidligere kommunale Næringsskat i Kbhvn
opkrævedes en saakaldt »Hjælpeskat«, der
svaredes af de øvrige Borgere efter Indtægt og
øvrige Vilkaar, altsaa nærmest en Slags Formue-
og Lejlighedsskat. Baade Næringsskatten og
Hjælpeskatten bortfaldt ved Loven af 19. Febr
1861, der indførte en kommunal Indkomstskat.

Hjælpetog, se Jernbanetog.

Hjælpetropper, Tropper, som en neutral
Stat stiller til en krigsførendes Raadighed,
enten ved Tvang ell. iflg. Forbund ell. for
Pengegodtgørelse.
B. P. B.

Hjælpeudsagnsord ell. Hjælpeverbum
er i Grammatikken Benævnelse paa et
Verbum, der i Forbindelse med en Bøjningsform
af et Verbum kan danne en af dettes Tider,
Maader ell. Arter (Genera), f. Eks. at ville
sende, jeg vilde sende, jeg vilde have sendt.
Denne Form kaldes sammensat ell.
omskreven i Modsætning til det
usammensatte, enkle Udtryk ved Bøjning alene, f.
Eks. jeg bliver elsket, jeg elskes. Sammensatte
Former forefindes i indoeuropæiske Sprog paa
deres ældste kendte Trin; men Reglen er, at
det usammensatte karakteriserer det ældre
Sprogtrin og det sammensatte det yngre. H.
kan under Sprogudviklingen blive til
Bøjningsendelser, f. Eks. fr. j’aimerai (jeg vil elske;
ordret: jeg har at elske).
P. K. T.

Hjælpevinkel (math.). Hvis man ved
Forfærdigelsen af en Tegning oftere skal
multiplicere en Længde med et givet Forhold k, kan
man, hvis k
f. Eks. er en
ægte Brøk,
med Fordel
anvende en
H.. hvis
sinus er = k. A B multipliceret med k vil være
= B’s Afstand fra A C, der kan tages med
Passeren, uden at man behøver at tegne den.
Chr. C.



Hjærne, dansk Skjald, se Hjarne.

Hjärne [’jæ._rn_ə], Harald Gabriel, sv.
Historiker og Universitetslærer, f. i Sköfde
Landsogn i Vestergötland 2. Maj 1848, Student 1865,
Dr. phil. 1872, Docent i Historie i Upsala s. A.
Prof. i Upsala 1885 (ord. Prof. 1889)—1913.
Medlem af Svenska Akad. 1903 (efter K.
Snoilsky), Medlem af Vetenskapsakademien 1905. Ved
sin omfattende Lærdom, for hvilken intet
Omraade af den humanistiske Videnskab er
fremmed, ved dybt hist. Blik og overlegen
Fremstillingskunst indtager H. den første Plads bl.
sin Tids sv. Historikere. Bl. hans talrige
Arbejder kan nævnes: »Till belysning af Polens
nordiska politik närmast före kongressen i
Stettin 1570« (1884), »De äldsta svensk-ryska
legationsakterna« (1884), »Från Moskva til
Petersburg. Rysslands omdaning« (1888—89),
»Gustaf Adolf, protestantismens förkämpe« (1901);
ved en Afh. om Karl XII (1897) og fremfor alt
ved Monografien »Karl XII, Omstörtningen i
Östeuropa 1697—1703« (1902) gav H. den
væsentligste Anledning til den intensive
Karl XII-Porskning og den dyberegaaende Opfattelse af
denne vedrørende Spørgsmaal, som fra den
Tid fremtraadte i Sverige; endvidere maa
nævnes Essaysamlingen »Blandade spörsmål« (1903),
»Östanifrån, minnen och utkast« (1905), »Svenskt
och främmande« (1908), »Ur det förgångna«
(1912) samt den yderst instruktive
»Revolutionen och Napoleon« (1911). H.’s Virksomhed
som Universitetslærer var i høj Grad
betydningsfuld for det hist. Studium; i hans
Seminarieøvelser kom moderne kritiske Metoder
til fuldt Gennembrud, og med Rette har man
talt om H.’s Skole bl. Sveriges yngre
Historikere. Som Taler er H. i høj Grad
fremragende. — 1902—08 var H. Medlem af Rigsdagens
2. Kammer og fik derefter Sæde i 1. Kammer
og har som Politiker udviklet en vigtig og
meget bemærket Virksomhed, 1905 var han bl.
dem, der først og kraftigst fremsatte Kravet
om de norske Grænsefæstningers Sløjfning som
Betingelse for Sveriges Samtykke til Unionens
Opløsning. I Arbejdet for Forsvarets Styrkelse
har han været ivrig virksom. Paa hans 60-Aars
Fødselsdag 1908 overraktes der ham et
Festskrift »Historiska Studier« (XIV + 811 Sider),
indeholdende hist. Afh. af 27 af hans Elever; i
Skr. findes som Indledning en Bibliografi over
hans egne Arbejder til nævnte Tidspunkt.
A. S.

Hjärne [’jæ._rn_ə], Rudolf, sv.
Litteraturhistoriker, f. 1815 i Göteborg, d. 1884 i Sthlm,
Student i Upsala 1831, var i fl. Aar ansat som
Forstander for Norköpings Lyceum, men
arbejdede i øvrigt som Foredragsholder og Forf. Af
hans Arbejder kan nævnes »Tankar och bilder«
(1861), »Om litteraturen och dess betydelse som
bildningsmedel« (1863), »Från det förflutna och
det närvarande« (1879), samt en Digtsamling
»Dikt och verklighet« (1883). Men hans
værdifuldeste Værker er »Götiska forbundet och dess
hufvudmän« (1878), samt »Dagen före
drabbningen ell. Nya skolan och dess män« (1882),
der begge giver fyldige Bidrag til denne
Periode af Sveriges Litt.
O. Th.

Hjärne [’jæ._rn_ə], Tomas, sv. Digter og
Historiker (1638—78). H.’s Livsskæbne er lidet
kendt, og af hans for sin Tid meget yndede
Digte er kun et enkelt bevaret, men hans
vidtrækkende Studier i Østersøprovinsernes
Historie skaffede ham Navn af »Estlands Livius« og
anses endnu for værdifulde.
O. Th.

Hjärne[’jæ._rn_ə], Urban, forrg.’s Broder,
sv. Læge og Naturforsker, f. i Nyenskans 20.
December 1641, d. i Sthlm 10. Marts 1724, blev
1655 Student i Dorpat, men nødtes af
Krigsurolighederne til at flytte til Narva 1656,
hvorfra han 1657 kom til Sthlm. Efter en
omvekslende Skæbne fik han 1661 Lejlighed til at
besøge Upsala, hvor han fortsatte sine
allerede tidligere paabegyndte med. Studier, samt
skrev den berømte Tragedie »Rosimunda«, der
opførtes paa et Teater, H. selv havde indrettet
paa Upsala Slot. 1665 antoges H. af Greve Klas
Tott, Dronning Kristina’s kendte Yndling, til
hans Læge, hvorpaa der nogen Tid efter gaves
ham Lejlighed til ved udstrakte Rejser
yderligere at uddanne sig. 1670 blev H. Dr. med.
i Angers og Medlem af Royal society i London.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>