Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjuldyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedets For- og Underside; naar de er ordnede
i Kranse, kan snart den ene, snart den anden
af disse mangle, og hver af Kransene kan være
brudt op i et forsk. Antal fritstaaende
Fimrepartier. Overalt er Hjulorganet et
Bevægelsesorgan, desuden bruges det som oftest til at
hvirvle Føden ned i Munden. Denne aabner sig
inden for Hjulorganet, sjælden centralt i dette,
men som oftest mere ell. mindre skubbet ned
imod Legemets Underside. Den fimreklædte
Mundspalte fortsætter sig i et meget
udvideligt Svælg, der udmunder i et stærkt
muskuløst, som oftest lappet ell. kuglerundt Parti,
indeholdende stærke kraftige Kitinstykker,
Munddelene, der er af en for H. ganske
enestaaende Bygning, og som næppe kan
sammenlignes med Munddelene hos nogen anden
Dyregruppe. Paa deres Bygning kan vi ikke gaa ind
her, kun skal her mindes om, at der særlig gør
sig to Typer gældende, alt efter som Dyrene
hovedsagelig er planteædende ell. lever af
animalsk Føde; den første har kraftige
Knuseapparater, den sidste sylspidse Tænger til at
gribe Føden med. — Det øvrige af
Tarmkanalen er temmelig ens bygget; en Mave med
talrige Kirtelceller indlejret i Væggen er i Alm.
tydelig sondret fra en Endetarm, der
udmunder i Legemets bageste Del noget op imod
Rygsiden. Ekskretionsorganet ligner i næsten
alle Henseender det, vi finder hos Fladormene,
og bestaar af to Kanaler, som bærer et forsk.
Antal Fimretragte, og som udmunder i en
kontraktil Blære, der med regelmæssige
Mellemrum udtømmer sit Indhold i Gataabningen.
Samme Organ fungerer i øvrigt vistnok tillige
som Respirationsorgan, da den
Vædskemængde, der skyller ud af dette Organ i Løbet af en
Time, er mange Gange større end hele H.’s
Legeme. Antagelig kommer Vandet ind gennem
Aabninger i Dyrets Legeme og passerer
gennem Fimretragtene ud i Ekskretionskanalerne,
hvorfra det udtømmes gennem Blæren.
Nervesystemet bestaar af en forreste større
Nerveknude, Hjernen, hvorfra Nervetraade
udgaar dels fortil, dels bagtil; hos nogle menes
en Svælgring at være sikkert paavist.
Sanseorganerne er dels »Øjne«, Pigmentpletter i et
Antal af 1—3, dels saakaldte Sansekolber (2
forreste og 2 bageste), ophøjede Hudpartier
med Sansehaar, hvortil særlige stærke
Nervetraade løber. Muskulaturen bestaar dels af en
tydelig Tværmuskulatur med 5—7
Tværmuskelbaand, dels af stærke Længde muskler, der
trækker Hjulorgan og Fod ind. Legemet ender
i et mere ell. mindre skarpt afsat Parti, den
saakaldte Fod, der er et Fasthæftningsredskab
og af meget forsk. Bygning. Den rummer som
oftest 2 Kirtler, der afsondrer et Sekret, som
stivner, naar det kommer i Berøring med Vand,
og for kortere ell. længere Tid kitter Dyret til
Underlaget.
H. er sandsynligvis uden Undtagelse
særkønnede. Kønskirtlen, der som oftest er rund,
sjældnere hesteskoformet, bestaar af en
Kimstok og en Blommestok med et ringe Antal
meget store Blommeceller. H. er som oftest
æglæggende, sjældnere levende fødende.
Kønsaabningen falder i Alm. sammen med
 |
| Brachionus. W Fimreorgan, cg Hjernemasse, sd Sanseorganer, k, oe, l, kl forsk. Dele af Fordøjelseskanalen, neph Ekskretionskanaler, ov Kønskirtel, bl Blære, f Fod. |
 |
| Stephanoceros. |
 |
| Hydatina. |
 |
| Echinoderes. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
