Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjerte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bevægelse, og Pulsaarerne kan derfor ikke tømmes
straks, men udspiles p. Gr. a. deres Elasticitet.
Derved opstaar Blodtrykket i dem, og dette
Tryk kan stadig (ogsaa under H.’s Diastole, se
ovf.) drive Blodet videre gennem de mindre
Pulsaarer, Haarkarrene og tilbage gennem
Blodaarerne. Men hele Arbejdet ved Blodets
Kredsløb udføres af H., Blodkarrene virker
kun passivt ved deres Elasticitet (enkelte
Fysiologer har en noget afvigende Anskuelse).
Det Tryk, som Hjertekamrenes Systole
frembringer paa Blodet i deres Indre, kan stige til
c. 150—200 mm Kvægsølvtryk (d. v. s. 2 til
2 1/2 kg pr Kvadratcentimeter ell. 1/4—1/5 af
Atmosfærens Tryk). I Pulsaarerne kan
Blodtrykket aldrig blive fuldt saa højt som i H.; i det
store Kredsløbs Pulsaarer er Blodtrykket
under H.’s Systole 120—140 mm Kvægsølvtryk (hos
Mennesket), under Diastole (hvor der ikke
presses Blod ud i Pulsaarerne) synker Blodtrykket
til c. 80—90 mm Kvægsølvtryk. Hos Mennesket
kan Blodtrykket i en Pulsaare bestemmes ved
særlige Apparater, der maaler den Kraft, som
er nødvendig for at presse Pulsaaren sammen.
Denne Undersøgelse har Bet. i
Lægevidenskaben, da Blodtrykket kan være forhøjet (til 200
ell. endog 250 mm) ved nogle Nyre- og
Blodkarsygdomme. — I de mindre Pulsaarer er
Blodtrykket noget lavere end i de større og
i Haarkarrene meget lavere (c. 20—40 mm). I
Blodaarerne er Trykket ganske lavt (faa mm),
og i de store Blodaarer nær H. er Trykket
lavere end Atmosfærens Tryk, d. v. s. der
foregaar en Sugning i dem. Sugningen udgaar fra
Brystkassen, som Blodaarerne jo gennemløber
paa det sidste Stykke af deres Vej til H. Det
er farligt, hvis der gaar Hul paa en af de store
Blodaarer, thi saa vil der suges Luft ind i dem,
og Luften vil passere til H. og kan derved
standse Kredsløbet og fremkalde Døden. H.
selv udøver ingen Sugning under Diastole,
hvilket man tidligere antog. — I Lungepulsaaren
er Trykket betydeligt lavere (c. 30—40 mm) end
i det store Kredsløbs Pulsaarer. —
Aandedrætsbevægelserne. ved hvilke Brystkassen udspiles
under Indaandingen og formindskes under
Udaandingen, virker fremmende paa Blodets
Strømning — særlig paa Strømningen i det
lille Kredsløb — og fremkalder Svingninger i
Blodtrykket. — Ligesom alle andre Organer er
H. selv, som nævnt, forsynet med Blodkar. Dets
Pulsaarer (Koronararterierne) gaar i
Hjertevæggen over i Haarkar, som samler sig til
Koronarvenen, der indmunder i højre
Forkammer.
6) Pulsen. Hver Gang en Hjertesystole
presser Blod ud i Aorta, fremkalder den
derved opstaaede Trykforandring en Bølge paa
Aortavæggen og paa Overfladen af Blodet i
Pulsaaren. Bølgen løber fra Aortas Rod ved
H. videre og forplanter sig efterhaanden over
alle Pulsaarer, men opløses og standser ved
Haarkarrenes Beg. Denne Bølge kaldes Pulsen.
Pulsen fremkaldes altsaa af de
Blodtryksvingninger i Pulsaarene, som H.’s Systole bevirker
men den har intet at gøre med Blodets
Strømning inden i Pulsaarerne. Pulsbølgen løber hen
over Pulsaarernes Vægge med langt større
Hastighed (6—8 m pr Sek.), end Blodet løber
inden i Pulsaarerne, ligesom Bølgerne paa
Vand løber med en Hastighed, der er helt
forskellig fra den, med hvilken Vandet strømmer.
Pulsbølgen kan føles paa Pulsaarer, der ligger
tæt under Huden, særlig benyttes hertil
Pulsaaren paa Underarmens Tommelfingerside nær
ved Haandroden (Arteria radialis). Da
Pulsbølgernes Antal svarer til Hjertesystolernes,
og da Pulsbølgens Form og Størrelse
afhænger af den Blodmængde, H. sender ud, og af
Pulsaarevæggenes Tilstand, kan man i
Lægevidenskaben drage vigtige Slutninger ved at
tælle Pulsen. Hos voksne Mennesker i Hvile
er der 60—80 Pulsslag pr Minut
(gennemsnitlig 72) (Pulsens Frekvens). Hos Børn er
Pulsen hurtigere (f. Eks. 130—150 hos 1-Aars
Børn), og den er noget hurtigere hos Kvinder
end hos Mænd. Under Muskelarbejde (f. Eks.
Løb) bliver Pulsen hurtigere, hos Voksne op til
150 Slag pr Min. og mere. Under Feber bliver
Pulsen des hurtigere, jo højere Legemstemp.
stiger. Sindsbevægelser har ogsaa Indflydelse
paa Pulsen, mange feberfri Sygdomme
ligeledes (Hjertesygdomme, Basedow’s Sygdom m.
fl.). Hurtig Puls kaldes Tachycardi,
langsom Bradycardi. — Pulsens Frekvens er
forsk. hos forsk. Dyrearter, mindst hos store
Dyr. Nogle Eksempler er flg.: Pulsfrekvens hos
Elefant: 25, hos Hest og Ko: 40, hos Menneske
og Faar: 72, hos Hund: 100, hos Kanin: 150,
hos Hasselmus: 175.
Pulsbølgens Form kan opskrives som en
Kurve ved Hjælp af Apparater
(Sphygmografer, indført i Lægevidenskaben af
Volkmann og særlig af Marey [1863]), som
spændes omkr. Haandleddet. Saadanne
Pulskurver (Sphygmogrammer) viser bl. a., at
Pulsbølgens Hovedtop følges af en lille Bølgetop
(den dikrote Hævning), som bliver særlig
fremtrædende ved enkelte Sygdomme (tyfoid
Feber o. a.). I Lægevidenskaben skelner man
mellem en stor og en lille Puls (efter Bølgens
Størrelse), en spændt og en blød Puls (efter
Blodtrykkets Størrelse), en celer og en tardus
Puls (efter Bølgens Varighed) m. fl.
Variationer. — I de store Blodaarer nær H.
fremkalder Forkamrenes Sammentrækning lgn. Bølger
(Venepuls), som Hjertekamrenes fremkalder
i Pulsaarerne, men i Blodaarerne standses
Venepulsbølgen hurtigt af Veneklapperne. Den
kan dog ses paa og opskrives (sphygmograferes)
fra den store Blodaare paa Halsen (Vena
jugularis) (opdaget af James Mackenzie
1893). Dette er kommet til at spille en Rolle
i Lægevidenskaben, særlig i Tilfælde, hvor
Pulsen er uregelmæssig (arytmisk).
Uregelmæssig Puls behøver ikke at have nogen alvorlig
Bet., men visse Former af Uregelmæssighed
findes kun ved dybtgribende Hjertelidelser. De
forsk. Arter af Pulsuregelmæssighed adskilles
fra hinanden ved Sphygmografi (specielt af
Venepulsen).
7. Kredsløbets Regulation.
Gennem Hjertenerverne reguleres Hjerteslagenes
(og Pulsens) Antal som ovf. omtalt. Men
Blodstrømmens Hastighed (H.’s Minutvolumen, se
ovf.) behøver ikke at forøges, naar Pulstallet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
