Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjem - Hjemfald - Hjemfaldsret - Hjemforlovelse - Hjemfærd - Hjemgift - Hjemgæld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i alt Fald en inderligere Tilknytning til Staten
end den blot faktiske Nedsætten sig der for at
udnytte Landet til egen Fordel. Der kræves
hertil som Regel enten, at Vedk. ved
Afstamning ell. Fødsel fra først af hører til Staten
ell. senere formelt er blevet anerkendt
(naturaliseret af Staten) som Medlem af
Statssamfundet — se Indfødsret og
Statsborgerret — hvorved dog ikke udelukkes,
at efter Omstændighederne enkelte ell. fl. af
Statsborgerrettighederne kan erhverves
allerede ved en længere Tids Bosidden i Riget.
Heller ikke det blotte H. i en Kommune er
tilstrækkeligt for at udøve kommunal-politiske
Rettigheder og have sit Forsørgelseshjem i
Kommunen, men der kræves, at man i en vis
længere Tid har haft sit H. i og svaret Skat
til den paagældende Kommune ell. dog i
længere Tid haft Ophold der (se
Forsørgelsessted, Hjemsted og
Hjemstavnsret), og yderligere fordres som oftest — skønt
ingenlunde altid — Indfødsret ell.
Statsborgerret i den Stat, hvortil Kommunen hører. I
tidligere Tid nøjedes man ikke med at fordre
Indfødsret i Staten, men forlangte, for at
nogen maatte gifte sig og nedsætte sig i
Kommunen, faa Borgerskab der, eje Grundejendom i
Staden o. s. v., at Vedk. havde speciel
Borgerret i Kommunen (Staden) enten ved
Afstamning ell. Fødsel ell. ved særlig Optagelse fra
Kommunens Side, men disse Skranker for den
fri Nedsættelse overalt i Hjemstatens
Kommuner er nu i Reglen bortfaldne, i Tyskland dog
først ved det nordtyske Forbunds og det tyske
Riges Dannelse.
Da Familiefaderen i Alm. betragtes som den
ægteskabelige Husstands Hoved, og da hans
Hustru og umyndige Børn bør have Tilhold
hos ham, er hans Hjemsted ogsaa deres, en
Sætning, der ikke blot er folkeretlig anerkendt,
men nu ogsaa i Reglen hjemlet ved de enkelte
Staters Lovgivning derved, at en Mands
Hustru og umyndige Børn har Indfødsret
(Statsborgerret) i hans Hjemstat, se saaledes nu d.
L. om Erhvervelse og Fortabelse af Indfødsret
af 19. Marts 1898, § 3, ligesom hans
Forsørgelseskommune er deres. Uægte Børns H. er
derimod hos Moderen, og hendes Hjemstat og
Hjemsted er derfor ogsaa deres.
K. B.
Hjemfald (fr. déshérence, eng. escheat)
betegnede i Lensretten Lenets Tilbagefald til
Lensherren, navnlig naar Aarsagen hertil, var
Mangel af Lensarvinger. Ogsaa Forbrydelse af
Lenet henførtes undertiden derunder, saaledes
i England, men ofte betegnedes dette Forhold
med andre Udtryk (f. Eks. fr.: forfaiture), og
der var ogsaa Lovgivninger, hvor
Lensforbrydelse, i hvert Fald i senere Tid, ikke medførte
noget egl. Tilbagefald, idet Lenet straks ell.
senere faldt til Arvingerne. — Af Lensrettens
Regler om H. er der her i Landet gjort
Anvendelse ved Grevernes og Friherrernes
Privilegier af 25. Maj 1671, hvorefter
Lensgrevskaber og Lensbaronier hjemfalder til Kongen ell.
nu Staten, naar den successionsberettigede
Slægt uddør. En lgn. Regel gælder derimod
ikke om Stamhuse. — I det ældre danske
Retssprog brugtes H. undertiden mindre korrekt
om Forbrydelse af Jordegods til Kongen, selv
om Godset ikke var Len, men fri Ejendom. —
Se ogsaa Koncessionslove.
P. J. J.
Hjemfaldsret, se Hjemfald.
Hjemforlovelse (Hjempermittering)
er et ældre Udtryk for Hjemsendelse af
Værnepligtige, der har været indkaldte til Tjeneste
ell. bar paataget sig Tjeneste, ved
Tjenestetidens Udløb.
P. J. J.
Hjemfærd bruges i det ældre danske
Retssprog i Betydningen Medgift, idet Betegnelsen
for de Nygiftes Hjemfart er blevet overført paa,
hvad der fra Brudens Hjem medgives dem ved
Afrejsen. I samme Bet. forekommer Udtrykket
Hjemgift, der dog ogsaa bruges om den
Erstatning, som en Mand, der har besvangret
en Kvinde efter at have lovet hende Ægteskab,
i visse Tilfælde maa betale hende (se
Ægteskabsløfte).
P. J. J.
Hjemgift kaldes i gl dansk Retssprog den
Erstatning, som en Kvinde i visse Tilfælde
efter Loven kan fordre af en Mand p. Gr. a. en
Krænkelse af hendes Kønsære ell. i St f. et
Ægteskab, hun gaar glip af. En saadan H. kan
iflg. D. L. 6—13—2 fordres af den umyndige
Pige, hvem Formynderen beligger, ell. Enken,
hvem hendes Lavværge staar i Forhold til,
saafremt hun ikke vil gifte sig med ham, eller
han ikke kan gifte sig med hende, fordi han
er gift. Endvidere kan iflg. Frd. 5. Marts 1734
den besvangrede Kvinde, der efter
Forordningen er berettiget til at faa Manden dømt til
at indgaa Ægteskab med sig (se
Ægteskabsløfte), ligeledes fordre H., naar hendes
Forældre ell. Værger ikke vil tillade hendes
Ægteskab, ell. han er gift, og i et særligt Tilfælde,
nemlig naar han har besvangret Kvinden efter
at have begært hende til Ægte, men har faaet
Nej af Forældre ell. Værge, skal han ogsaa
give hende en »hæderlig H. efter sin Formue«,
hvis han ikke vil ægte hende, naar det
forlanges, uagtet hun ikke i dette Tilfælde kan
fordre Ægteskab af ham. Og endelig kan den
Kvinde, hvem der er overgaaet en
Kønsfrihedskrænkelse, efter Strl.’s §§ 166—175 jfr 176
(Voldtægt, Forførelse af Umyndige m. m.) efter
Omstændighederne faa Fornærmeren tilpligtet
til at betale sig en passende Godtgørelse for
den ved Forbrydelsen bevirkede Ødelæggelse
ell. Forstyrrelse af hendes Stilling og Forhold.
Derimod er Brud paa et simpelt Ægteskabsløfte
uden efterfølgende Beliggelse ell. Besvangrelse
efter moderne dansk Retspraksis ikke
tilstrækkeligt til at paaføre Forpligtelse til H. (se
Ægteskabsløfte). Det 1919 Rigsdagen
forelagte, af en nordisk Lovkommission
udarbejdede Forslag til Lov om Ægteskab, der
ophæver saavel D. L. 6—13—2 som Reglen i
Frd. 5. Marts 1734 om en besvangret Kvindes
Ret til i visse Tilfælde at faa en Mand dømt
til Ægteskab, hjemler fremdeles en af sin
Forlovede besvangret Kvinde Ret til, naar
Forlovelsen ved hans Skyld ophæves, at faa ham
idømt en passende Erstatning for den i hendes
Forhold forvoldte Forstyrrelse.
K. B.
Hjemgæld. I Jydske Lov I, 36 bruges H.
om den Skade, som den Skadelidte selv maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
