Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjarðarholt - Hjarne - Hjarnø - Hjartdal - Hjarvard - Hjejle - Hjeld - Hjelm - Hjelm, Winter - Hjelmaren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hjarðarholt, en Gaard i det vestlige Island,
i Laxárdalen i Dalesyssel; byggedes c. 960 iflg.
Laxdæla-Saga af den unge Høvding Olaf på;
Hovedstuen (»Ildhuset«) blev udstyret med
forskellige mytiske og sagnhistoriske
Fremstillinger; det var om disse, Skjalden Ulfr Uggason
forfattede sit kendte Digt, »Húsdrápa«. H. har
altid været en af Egnens mest ansete Gaarde
og har fra gl Tid af været Præstegaard.
F. J.
Hjarne, sagnhistorisk Skjald, skal til Tak
for sit Mindekvad over Frode den Fredegode
være blevet ophøjet paa Danmarks Trone, men
atter være stødt fra Tronen af Frode’s Søn
Fridleiv. H. faldt i Kampen og skal være
højlagt paa Hjarnø. H. er en gl Figur i
Heltedigtningen, men hører ikke fra først af
Skjoldungerne til; under den ældre Form
Hjarrande optræder han i Hilde-Sagnet og
tilhører ogsaa den tyske Heltedigtning. Nyere
poetisk Behandling: Karl Gjellerup, »Kong H.
Skjald« (1S93). (Litt.: A. Olrik, »Danmarks
Heltedigtning«, II [1910], S. 267).
(A. O.). G. K-n.
Hjarnø, lille Ø mod S. i Indløbet til Horsens
Fjord, adskilt fra Fastlandet ved det smalle,
15 m dybe H.-Sund og fra den mod N.
liggende Ø Alrø ved Alrø Sund, er c. 312 ha,
c. 3 km fra V. til Ø. og omtr. halvt saa bred.
Øen, der er ganske lav (højeste Punkt 7 m)
og frugtbar, udgør et Sogn under Vejle Amt,
Bjerge Herred, og havde 1. Febr 1916 44 Gaarde
og Huse og 191 Indb. (1901: 152).
H. W.
Hjartdal, Herred, Øvre Telemarkens
Fogderi, Telemark Fylke, (1910) 2259 Indb.,
Naboherred til Heddal, af hvilken Dal det udgør
den vestlige Fortsættelse. Selve Hoveddalen
gaar i den sydlige Del af H. Herred og er
temmelig aaben med jævne skovbevoksede
Fjeldsider op over mod Gaustafjeld og
Vestfjorddalen. Hjertdøla kommer V. fra og løber
som en strid Elv gennem Hovedbygden, der
faar fl. Tilløb fra NV., af hvilke Skogsaaen er
det betydeligste; denne strømmer gennem
Tuddal, som strækker sig helt op mod
Gaustaknæerne. I S. hæver Fjeldene sig i Himingen
og Melfjeld til 1051 og 1368 m, og i NV. naar
Vindeggen op til 1497 m. Herredet er
gennemfuret af Elve og opfyldt af smaa Vande, hvis
Areal er 37 km2; disse er særdeles fiskerige.
De vigtigste Næringsveje er Jordbrug (Fædrift)
og Skovbrug. Der er tilstrækkelige
Hjemmehavnegange og Fjeldbeiterne er udmærkede.
Der er en Del Savbrug, Møller og et
Uldspinderi og -Væveri. Der er fl. gl. Kobbergruber,
som endnu holdes i Frist, men ikke drives
(Rødland, Øfstebø, Kleppe, Foss og Godli). Der
er gjort fl. Oldfund fra den yngre og ældre
Jernalder. Herredet indbefatter 3 Sogne, H.
Hovedsogn, vestligst i Hoveddalen, Sauland
Anneks Ø. for mod Heddal, og Tuddals Anneks
N. f. omkr. Thveitelven. Tuddals
Højfjeldssanatorium ligger N. op under Gausta.
Herredet staar ved Hovedvej i Forbindelse med
Notodden og Seljord. Herredets Areal er 891,8
km2, hvoraf 37 km2 Indsøer. H. Sparebank,
oprettet 1898. Antagen Formue (1910) var 2405900
Kr og Indtægt 357966 Kr og i 1917 resp. 4,8
Mill. Kr. og 556764 Kr. (Litt.: M. B. Landstad,
»Gamle Sagn om Hjartdølerne« [Kria 1880]).
(J. F. W. H.). M. H.
Hjarvard (hos Sakse Hjarthvar), dansk
Sagnkonge, Rolf Krake’s Banemand. Hans
Forhold til Rolf Krake fremstilles uklart i de
fleste af Kilderne, men Beowulfskvadet har
sikkert det rigtige, naar det hedder, at han
var Søn af Hjargeir, Halvdan’s Søn. Han var
altsaa Fætter til Rolf, og Kampen bliver en
Tronstrid inden for Skjoldungætten. H. synes
at have modtaget en Forlening af Rolf, men
ægges af sin onde Hustru Skuld, Rolf’s Søster,
til at svige sin svorne Herre. Under et
Gæstebud i Lejre overfalder han Rolf med en Hær
af Gøter og Sveer. De danske og isl. Kilder
gør forsk. Forsøg paa at forklare, hvorfor sv.
Hjælpetropper optræder i denne Kamp; efter
Bjarkemaalet er det en Tak for sidst for Rolf’s
Hærtog mod Upsal. H. dræber Rolf, men
dræbes af Vigge (Vögg) efter kun at have været
Konge i 6 Timer. Efter Lejrekrøniken bliver
Hake Haamundsøn hans Banemand, men dette
er vist laant fra Sigar-Sagnene. Litterært set
er Sagnet om H.’s Drab efter en halv Dags
Kongeværdighed det ældre Sagn, men den
bestemte Hævner og hans Daad det yngre. (Litt.:
A. Olrik, »Danmarks Heltedigtning«, I [1903],
S. 38).
G. K-n.
Hjejle, se Brokfugle.
Hjeld (norsk Hjell), Stolper (Stag,
Stejler), imellem hvilke trækkes Reb til
Ophængning af Fisk, som skal lufttørres (Flynder,
Torsk, Kuller, Rokke o. s. v.). Disse Fiskehjeld
bruges især i Nordjylland og i visse Egne af
Norge.
F. D.
Hjelm, en c. 60 ha stor Ø i Kattegat, henved
6 km ØSØ. for Hasenøre (Ørehagen),
Sydspidsen af Halvøen Hassens (ɔ: Hasnæs),
hvorpaa Byen Æbeltoft ligger, Randers Amt, Mols
Herred, Æbeltoft Landdistrikt. Øen, der
væsentlig kun benyttes til Græsning, har sin
længste Udstrækning, c. 1230 m, fra SV. til NØ. og
hæver sig med for det meste stejle Brinker
til een stor Banke, hvis højeste Punkt omtr.
paa Øens Midte er 45 m. Her er 1855 opført
et Fyrtaarn (hvidt fast Fyr med Blus hvert
Minut, Flammens Højde o. H. 50 m,
Lysvidden 34, Lysevnen 48 km). — H., som i Vald.
II’s Jordebog kaldes Hjælm, 1307: Hjalm, 1317:
Hyelm, 1431 Hyalm (Navnet har den vistnok af
sin Form), har allerede været beboet i den
tidlige Oldtid, da der er fundet mange
Redskaber fra Stenalderen; ogsaa i den tidlige
Middelalder har den været beboet, hvad tre
Voldsteder vidner om, »Skaadebakken«,
»Kastelsbanken« og det Voldsted (hvor Fyrtaarnet
nu staar), hvor Marsk Stig 1290 opførte sin
Borg, da han havde sat sig fast paa Øen og
derfra plyndrede Landets Kyster. Efter hans
Død paa H. 1293 blev Øen erklæret for norsk
Ejendom, men 1306 indtog Erik Menved Øen
og lod Borgen nedbryde. Der har senere været
kgl. Stutteri paa Øen; 1631 kom den ind under
Rantzausholm, senere under Gammel Estrup,
hvortil den nu hører.
H. W.
Hjelm, Winter, se Winter-Hjelm.
Hjelmaren (Hjälmaren), efter
Størrelsen den fjerde af Sveriges Søer, ligger mellem
Södermanland, Nerike og Västmanland.
Højden o. H. er 23 m, Arealet 480 km2, Dybden
12 à 15 m. H. indsnævres mod Ø. og V. til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
