Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hitzig, Eduard - Hitzig, Ferdinand - Hitzig, Georg Heinrich Friedrich - Hiuen-Tsang - hive - Hiviter - Hiwaoa - Hizen-Porcelæn - Hizkija
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hitzig [’hetsek], Eduard, tysk Nervelæge,
f. 6. Februar 1838 i Berlin, d. 20. Aug. 1907 i
Skt Blasien, Baden. H. studerede i Berlin og
Würzburg, tog Doktorgraden i Berlin 1862 (De
ureæ origine) og var en Tid Privatdocent der,
indtil han 1875 udnævntes til ordinær Prof. i
Zürich og Direktør for Sindssygeanstalten der.
Han forflyttedes 1879 til Anstalten Nietleben
ved Halle og overtog en ordinær Professur ved
denne Bys Univ. 1885 blev han Direktør for
Univ.’s Nerve- og Sindssygeklinik smst. Han
skrev særdeles mange Afhandlinger, der
samledes i »Physiologiske und klinische
Untersuchungen über das Gehirn« (2 Bd 1904).
J. S. J.
Hitzig [’hetsek], Ferdinand, tysk
Orientalist og Bibelkritiker, f. 23. Juni 1807 i
Hauingen i Baden, d. i Heidelberg 22. Jan. 1875.
Efter at have fuldendt sine teologiske og
østerlandske Studier udgav han 1831 i Heidelberg:
»Begriff der Kritik, am Alten Testament
praktisch erörtert« og »Des Propheten Jonas Orakel
über Moab« og 1833 en Fortolkning og
Oversættelse af Profeten Jesaia. H. viste sig her
som en skarpsindig, om end yderst dristig
Kritiker; men han vakte megen Opmærksomhed
og udnævntes 1833 til Prof. i
gammeltestamentlig Eksegese i Zürich, hvorfra han 1861 kaldtes
tilbage til Heidelberg. H. udg. efterhaanden
Fortolkninger af mange bibelske Bøger,
saaledes af Salmerne (1835—36), de 12 smaa
Profeter (1838), Jeremias (1841), Prædikeren (1847),
Hezechiel (1847), Daniel (1850), Højsangen
(1855), Ordsprogene (1858), Hiob (1874) o. s. v.
H. skrev ogsaa om Johannes Markus (1843),
udgav 1845 »Urgeschichte und Mythologie der
Philistäer« og »Geschichte des Volkes Israel«
(2 Bd, 1869—70); han fortolkede ogsaa Mesa’s
Indskrift fra Moab. H. var en meget subjektiv
Kritiker, og hans dristige Paastande har
sjælden vist sig holdbare; han bekæmpede ogsaa
Assyriologien (se bl. a. hans »Sprache und
Sprachen Assyriens« [1871]). Af hans
Bibelfortolkninger har adskillige opnaaet fl. Oplag.
V. S.
Hitzig [’hetsek], Georg Heinrich
Friedrich, tysk Arkitekt, f. 8. Apr. 1811 i Berlin,
d. smst 11. Oktbr 1881. Han modtog sin
Uddannelse i Berlin under Schinkel’s Vejledning
og fortsatte med Talent i sin Mesters Spor,
men nærmede sig dog senere mere og mere
til den italienske Renaissance. Efter lange
Rejser bosatte han sig i Berlin, hvor han
skabte den for Thiergarten-Kvarteret
karakteristiske, fornemme Villatype. Bl. hans større
Bygninger kan nævnes Rigsbanken og Børsen
(1859—63), i noget antikiserende ital.
Renaissance. Desuden har han indrettet
»Ruhmeshalle« i Tøjhuset. H., »den sidste Hellener«, blev
hædret paa mange Maader og var bl. a.
Præsident for Kunstakademiet. Hans Værker er
udgivne under Titelen: »Sammlung
ausgeführter Bauwerke« (Berlin 1859—67).
(E. S.). C. A. J.
Hiuen-Tsang (Hiouen-Tsang, Hwen-Tsang),
kinesisk buddhistisk Munk, som (629—45 e.
Kr.) gennemrejste 138 smaa Riger, navnlig
i Indien, for at studere Buddhismen i dens
Stamland og samle buddhistiske Religionsbøger,
af hvilke han hjembragte 657, som han lod
oversætte paa Kinesisk. Paa H.’s Optegnelser
grunder sig »De vestlige Landes Historie«
(Si-yüki; = St Julien, Mémoires sur les
Contrées Occidentales, par H., oversat fra
Kinesisk [Paris 1857—59]; S. Beal, Si-yu-ki,
Buddhist records of the western world, transl.
from the Chinese of H. [Lond. 1884]), en
Hovedkilde til Kundskab om Indien paa H.’s Tid (f.
Eks. hos Alex. Cunningham). (Litt.: St
Julien, Histoire de la Vie de H. et de ses
Voyages dans l’inde, oversat fra Kinesisk [Paris
1851]; J. Hoffmann, De Chinesche pelgrim
H. en zijne reizen in Indië [Haag 1853]).
(S. S.). D. A.
hive (Søv.) anvendes i Forbindelse med
andre Ord i en Del Søudtryk. h. i Bet. af hejse,
trække, hale: I Kommandoer til Ankerspillet:
»h. hjem«, naar Ankeret skal lettes; »h. ind til
— m.«, naar Kæden skal kortes; »h. til ret op
og ned«, naar der skal hives ind, til Kæden
viser lodret ned mod Ankeret, Tidspunktet for
Sejlenes Sætning under Letning; »h. Pal«,
naar der skal hives lidt i Spillet for at faa
Palerne til at gribe; »h. rundt«, naar
Indhivningen skal begynde. — h. (hale) et Skib til
Bolværk. — »h. tot« (stramt). — h. af
Grunden, trække et Skib af Grunden ved at h. ind
paa Kæder ell. Tove fra udlagte Ankre.
h. i Bet. af at kaste: h. Loddet, kaste Loddet
for at maale Dybden; h. en Ende; h. over
Bord m. m.
h. i Bet, af at helde, krænge: Skibet h. over
(p. Gr. a. Vindens Tryk paa Sejlet); h. et Skib
over til Kølhaling.
C. B-h.
Hiviter, et af de Folkeslag, som
Israelitterne forefandt i Kana’an. De kendes kun fra
det gl. Test., men en tydelig Forestilling faar
man ikke om dem. Nogle St. hensætter dem
til Libanonegnen, andre til Egnen om Sikem
og om Gibeon.
J. P.
Hiwaoa (Dominica), den største Ø i
Marquesas-Øernes Sydøstgruppe, den næststørste
i Arkipelaget, er 37 km lang, 18 km bred, 400
km2 stor, indtil 1260 m høj, med øde, nøgne
Bjerge med smukke Dale. Den bedste Havn er
Bugten ved Taæhuku.
M. V.
Hizen-Porcelæn [’kizæŋ-], se japanesisk
Porcelæn.
Hizkija [hebr. kizkrij’ja.] (græsk Ezechias),
judæisk Konge, kom paa Tronen omkr. 720 f.
Kr. Politisk havde Assyrien under de kraftige
Herskere Tiglat Pilesar, Salmanassar og
Sargon faaet hele Magten i Vestasien. Judas
Broderrige Efraim var 722 blevet assyrisk Prov.,
og H.’s Forgænger, Achaz, havde maattet give
sig helt ind under ass. Herredømme. Sargon
nævner Juda bl. de oprørske Vasalstater, som
han straffede 711, men Juda synes ikke at have
spillet nogen væsentlig Rolle. Anderledes da
Sargon 705 efterfulgtes af Sinacherib. Nu
rejste man sig baade i Ø. og V. Kaldæeren
Mardukapaliddin (Merodakbaladan), som Sargon
havde forjaget, og som understøttedes af Elam,
søgte igen at komme til Magten. At han har
søgt at knytte Forbindelse med H., foreligger
der et, ganske vist meget fordunklet,
Vidnesbyrd om i 2. Kg. 20, 12 ff. Ægypterne søgte som
sædvanlig at fremkalde Oprør i Palæstina, hvor
de fra gl Tid havde haft Magten. Der kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
