Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Historiemaleri - Historiens Filosofi - Historik - Historiograf - Histosan - Histrioner - Hit - Hita, Ginés Pérez de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med dette sit høje Maal ofte blevet opfattet som
den egl. »store« Kunst (modsat Genre-,
Blomstermaleri etc.); Kunstfilosofien har derfor særlig
rettet sine Spekulationer mod det og tumlet
med haarfine Begrebsbestemmelser til
Afgrænsning af dets Omraade; det har ogsaa til alle
Tider været Akademiernes Kælebarn (endnu
kræver Akademierne ofte H. som Betingelse
for Deltagelse i Guldmedaillekonkurrencer), og
efter disses. Recept har H. længe været henvist
til Emnerne: det gl. og ny Test. og den
kristelige Legende, de gr.-rom. Gude- og Heltesagn
samt den allegoriske Forestillingskreds.
Imidlertid har Tiden sprængt disse vilkaarlige
Rammer. Nationalitetsfølelsen har krævet
Forfædrenes Tro og Folkets Bedrifter (ikke blot
Parade- og Ceremonibilleder til Ære for
Kongerne) dragne med ind i Kredsen;
Programmet for en nordisk Kunst, saaledes som det i
Danmark udvikledes af Høyen, omfattede ikke
blot nordiske Emner, men ogsaa disses
nationale Behandling gennem alvorlige hist. Studier
og særlig gennem nøje Kendskab til
Nutidslivet i Samfundslag, der formentes
forholdsvis uberørte af kosmopolitisk Kultur og derfor
Bærere af Overleveringen fra Fortiden. Med
sin større Viden magter Nutidens H. bedre at
give hele det ydre hist. Apparat (Klædedragt,
Bygninger, Terrain- og Landskabsforhold etc.)
end ældre Tiders H. Tendensen mod den hist.
Korrekthed og det rette Milieu har sat sig
dybe Mærker i den kirkelige Kunst; de fr.
Orientmaleres Pionerarbejde har i saa
Henseende haft Bet., og ofte fremstilles de bib.
Scener med en Renan’sk Sans for det
tidsmæssige. Samtidig er H. rykket Nutiden mere og
mere ind paa Livet og har ophøjet dets
Tildragelser til »Historie«. I Virkeligheden er
Grænsen mellem H. og Portrætmaleri jo ogsaa
flydende, saa vist som ethvert Portræt er et
lille Stykke Kronik; fremstiller Portrættet en
mærkelig Personlighed i en ell. anden hist.
Situation, taler man om et hist. Portræt;
et historisk Gruppebillede er f. Eks. Const.
Hansen’s store »Den grundlovgivende Rigsdag«
i det nationalhistoriske Mus. i Frederiksborg og
Wergeland’s »Eidsvoldsbillede« i det norske
Storting. M. H. t. H.’s Afgrænsning over for
Genremaleri (hist. Genre) s. d. Fjernere
ligger Betegnelsen hist. Landskab
(heroisk Landskab) ɔ: et Landskab, med bib. eller
mytologisk Staffage, der lægger Vægten paa det
storladne Liniespil og paa Totaliteten uden at
lokalisere Landskabet til den og den bestemte
Egn (f. Eks. Cl. Lorrain’s). — H. er paa en
Maade Ophavet til de fleste andre Grene i
Malerkunsten; vi ser, hvorledes i Italien
Portrættet løsner sig fra Historiebilledet og bliver
ei selvstændigt Formaal, hvorledes der fra det
store Skatkammer af Enkeltheder i v.
Eyckernes Maleri efterhaanden udstykkes et
selvstændigt Genremaleri, en selvstændig
Landskabskunst etc. En Fremstilling af H.’s Historie
vilde derfor, i alt Fald for store Perioders
Vedk., omtr. være enstydig med en Skildring
af Malerkunstens Udvikling (se derfor
denne Art. samt Afsn. »Kunst« i Artiklerne om
de forsk. Lande).
A. Hk.
Historiens Filosofi, se Historie, S. 506.
Historik (lat.) betegner Læren om den
historiske Videnskab ell. hvad man i ældre Tid
kaldte ars historica. — historisk, hvad der
er knyttet til Historien, faktisk, sand,
overensstemmende med Historien.
Historiograf, Historieskriver. — Tidligere
brugt som Embedstitel for en Historiker, hvis
Pligt det var at skrive Landets Historie. I
Danmark findes endnu Benævnelsen Ordens-H. —
Historiografi, d. s. s. som
Historieskrivning; undertiden bruges det dog i snævrere
Bet. om Historieskrivningens Historie.
Histosan er en Æggehvideforbindelse af
Guajakol og paastaas at være et
Triguajakolalbuminat. Det er et brunligt Pulver, der kun
har Anvendelse som Lægemiddel. Det er
uopløseligt i Vand og i den sure Mavesaft, men
opløseligt i fortyndede Alkalier
(Tarmindholdet). Det har som adskillige andre
Guajakolpræparater fundet Anvendelse ved Behandling
af Lungetuberkulose og gives i Doser paa
0,25—0,5 g og 3—4 Gange daglig, tilberedt enten
som Sirup ell. i Pulverform.
E. K.
Histrioner (lat. histriones) kaldtes hos
Romerne Skuespillerne. Ordet er af etruskisk
Oprindelse, da de første Skuespillere indkaldtes
til Rom fra Etrurien (efter Traditionen 364 f.
Kr.). I Beg. opførte de kun mimiske Danse,
men da et virkeligt Drama indførtes i Rom
(c. 240 f. Kr.) ved Bearbejdelser og
Efterligninger af de gr. Tragedier og Komedier,
brugtes Navnet H. ogsaa om de deri optrædende
professionelle Skuespillere. Det var mest
Frigivne ell. Slaver, og deres Stand betragtedes
med Ringeagt. Først i Republikkens sidste Tid
vandt enkelte Skuespillere social Anseelse. —
Det fr. histrion bruges om en slet Skuespiller,
Gøgler.
H. H. R.
Hit (det gamle Is), By i Mesopotamien, det
tyrk. Vilajet Bagdad, ligger ved højre Bred af
Eufrat og har rige Naftakilder og 2—3000 Indb.,
der lever af Kalkbrænding, Skibsbyggeri,
Uldspinderi og navnlig, som allerede i Oldtiden,
af Indvinding af Salt og Asfalt, der anvendes
til Brænding og Tjæring af Baade, Tønder etc.
M. V.
Hita [’ita], Ginés Pérez de, sp. Forf.,
levede i 2. Halvdel af 16. Aarh. og et Stykke
ind i 17. Man ved kun meget lidt om hans Liv:
han var født i en By i Prov. Murcia og deltog
i Kampen mod Moriskerne under Filip II. 1595
udgav H. i Zaragoza 1. Del af den mærkelige
hist. Roman Historia de las guerras civiles de
Granada (opr. Titel Historia de los bandos de
los Zegries y Abencerrages), hvis Emne er
de indre Kampe mellem de fornemme
mauriske Slægter i Kongeriget Granada, indtil
Ferdinand den Katolske erobrede det. I 2. Del af
Bogen, udkommet i Alcalá 1604 (synes det),
omhandles — væsentlig rent hist. —
Moriskernes Opstand 1568—70. Interessantest er 1. Del,
som straks vandt megen Udbredelse og har
faaet stor Bet. ved den romantisk farvede
Skildring af Maurerrigets Undergang, hvilken
Chateaubriand o. a. Digtere atter har benyttet
senere. Et Antal Romancer er anbragte som
poetiske Prydelser rundt om i Bogen; enkelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
