Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - His (Herred) - His, Wilhelm - Hischâm - Hisingen - Hisinger, Wilhelm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
adskillige Oldfund, deriblandt 5 fra Stenalderen. Vej
mellem Arendal og Grimstad gaar tværs over
H. med Bro ved Strømmen paa Østsiden og
ved Løvold paa Vestsiden, begge Broer kan
aabnes for Passage af Fartøjer. Herredets
Areal er 8,7 km2. Antagen Formue 1910 var
2808500 Kr, Indtægt 516188 Kr og for 1917 resp.
8,1 Mill. og Indtægt 1,9 Mill. Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
His [hes], Wilhelm, schweizisk Anatom, f.
9. Juli 1831 i Basel, d. 1. Maj 1904 i Leipzig. H.
tog Doktorgraden 1854, blev Prof. anat. i Basel
1857 og forflyttedes 1872 til Leipzig. H. var
Elev af J. Müller, B. Remak og R. Virchow,
og hver af disse har senere sat sine Spor i
H.’s Virksomhed. Hos den sidste begyndte H.
de grundlæggende Studier af Hornhindens
Bygning (»Über den Bau der Hornhaut«, 1853),
som senere førte til Disputatsen »Beiträge zur
normalen und pathologischen Histologie der
Cornea« (1856). Senere fortsatte han med
histologiske Undersøgelser over Thymus,
Lymfekar og Lymfekirtler, offentliggjorte i fl. Afh.
1859—61 i »Zeitschr. f. wissenschaftl. Zoologie«
X—XI. Støttende sig til Remak’s
Kimbladsteori viste H. i »Beobachtungen über den Bau
des Säugethier-Eierstockes« (1865) og i »Die
Häute und Höhlen des Körpers« (1865), at
Blodkarrene voksede fra det mellemste
Kimblad ind i det ektodermale Centralnervesystem,
og derved fik den af Hensen forsøgte
Afledning af Ganglier og Nerver fra det yderste
Kimblad fast Grund, samtidig med, at
Neuroglias ektodermale Natur blev fastslaaet.
Undersøgelserne fortsattes med »Über die
Entwickelung des Hühnchens im Ei« (1868) og »Über das
Ei u. d. Entwickelung bei Knochenfischen« (1873).
I en anden Rk. Studier aabnede H. nyt Land
ved at undersøge de mek. Forhold ved Kimens
Udvikling (»Die Entwickelung der menschlichen
und thierischen Physiognomien« [1892]; »Über
mechanische Grundvorgänge thierischer
Formenbildung«, 1894). I den anatomiske Teknik
fik H. Bet. ved hans Indførelse af en af ham
konstrueret Mikrotom 1870, ved hans
Paavisning af Bet. af Seriesnit og ved hans Indførelse
af den plastiske Rekonstruktionsmetode og et
Instrument Embryografen. De store Resultater,
der kunde naas ved disse Hjælpemidler, lagde
H. frem i »Anatomie menschlicher Embryonen«
(1880—83). Et særligt Afsnit af H.’s
Virksomhed danner hans Studier over Nervesystemets
Udvikling. Den af H. opstillede Neuroblastteori
findes skildret i »Die Neuroblasten« (1889),
efter at H. tidligere havde skrevet Ȇber das
Auftreten der weissen Substanz und der
Wurzelfasern am Rückenmark menschlicher
Embryonen« (1886). Hertil slutter sig »Die
Entwickelung des menschlichen Gehirns
während der ersten Monate« (1904). — Paa H.’s
Foranledning foranstaltedes en ensartet
anatomisk Nomenklatur (»Die anatomische
Nomenclatur« 1895), til hvilken Basel’s Navn er
knyttet, idet den vedtoges paa en Kongres der.
Desuden er H.’s Navn knyttet til en Række
Undervisningsmodeller af det menneskelige
Legeme, navnlig visende Situs viscerum, og til en
Metode til Rekonstruktion af Ansigtets Form,
bestaaende i, at der paa Kraniet paalægges
Lag, svarende til Muskulaturens, Hudens og
Fedtvævets gennemsnitlige Tykkelse. Metoden
bragtes først til Anvendelse ved Forsøgene paa
at rekonstruere J. S. Bach’s Ansigtstræk, da
man formodede at have fundet hans Kranie i
en Grav ved Johanneskirken i Leipzig. — Fra
1875 var H. Medudgiver af »Zeitschrift für
Anatomie und Entwickelungsgeschichte«, og fra
1877 redigerede han »Archiv f. Anatomie und
Physiologie«.
J. S. J.
Hischâm, Navn paa fl. Kalifer af
Omajjadernes Dynasti. H. ibn Abd-al-melik
regerede 724—43 og omtales som en dygtig og
retfærdig Hersker; hans vidtomfattende,
fredelige Planer forstyrredes ved talrige
Oprørsforsøg, navnlig i den østlige Del af Riget. Paa
hans Tid naar Kalifatet faktisk sin største
Udstrækning.
Bl. de omajjadiske Kalifer, der senere
oprettede Riger i Cordoba, bærer ogsaa fl.
Navnet H. Mest kendt er H. II, med Tilnavnet
al-Muajjad-billah, hvis sørgelige Livsafslutning er
den mest levende Illustr. til de sønderrevne
Forhold, hvori Riget da befandt sig. H. blev Kalif
976 i en Alder af kun 9 Aar; den faktiske Magt
var helt i Hænderne paa Vesirerne Ibn Abi Amir
og hans Søn, Abd-al-melik. Senere rejstes et
Oprør mod dette Vesirdynasti, og denne
Bevægelse kostede ogsaa H. selv Tronen (1013).
Hans senere Skæbne er dunkel; efter nogles
Beretning blev han myrdet, efter andres sendt
bort til Arabien. Denne Tvivl gav senere
Anledning til, at falske Prætendenter opstod
under Navnet H.; saaledes lod Kadien i Sevilla,
Abul-Kasim, Grundlæggeren af Abbadidernes
Dynasti, en Maattefletter, sig udraabe til Kalif
under Navnet H. for paa hans Vegne at
tilrive sig Magten.
J. Ø.
Hisingen, Ø ud for Sveriges Vestkyst,
begrænses af Kattegat og begge Göta-Elvs
Udløbsarme: Nordre Elv, som falder i
Älfve-Fjorden, og Göta-Elvs Hovedarm, som falder i
Hake-Fjorden. H. strækker sig hovedsagelig i
nordøstlig—sydvestlig Retning. Lige over for H.
ved Elven ligger Göteborg. H. er ret rig paa
Bjerghøjder, men Dalene er frugtbare. H.’s Areal
er 196 km2. Største Delen af Befolkningen bor i
det tidligere Lundby Sogn, en Forstad til
Göteborg, der 1906 blev indlemmet i denne Stad.
Den Del af Øen, som ikke hører til Göteborg
Stad, er delt i Herrederne Østra Hisings (17,5
km2 med [1918] 674 Indb.) og Vestra Hisings
(175,1 km2 med [1918] 10472 Indb.). Vestra
Hisings regnes til Provinsen Bohuslän og kom
med denne ved Freden i Roskilde fra Norge
til Sverige; Østra Hisings Herred regnes til
Provinsen Västergötland; allerede i 14. Aarh.
var det svensk.
G. Ht.
Hisinger, Wilhelm, sv. Kemiker og
Geolog, f. 23. Decbr 1766 i Vestmanland, d. 28.
Juni 1852 paa Skinskatteberg. Han studerede
Naturvidenskab i Upsala, var en kort Tid
ansat i »Bergskollegium«, men levede i øvrigt som
Privatmand, beskæftiget med Driften af sin
Landejendom. Ved Siden deraf drev han med
Iver videnskabelige Sysler, omfattende baade
uorganisk Kemi, Mineralogi, Geologi og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
