Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hildesheim - Hildesvin - Hildina-Visen - Hilding - Hilditch, Jacob - Hildreth, Richard - Hildur - Hilferding, Aleksander Fjodorovitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er omdannede til Promenader. Gaderne er
snævre og uregelmæssige, og der findes en
Mængde gl. Bindingsværksbygninger med rigt
udskaaret Træværk. Den rom.-kat. Katedral er
fra 11. Aarh. og overordentlig rig paa
middelalderlige Kunstværker. Michaeliskirken,
Magdalenekirken og Godehardkirken er byggede i 12.
Aarh. Det sengotiske Raadhus (15. Aarh.) er
restaureret 1883—92 og prydet med
Freskomalerier, der fremstiller Byens Historie. H. er
Sæde for en Landsret og en kat. Biskop. (1910)
55016 Indb., hvoraf 1/3 rom. Katolikker. Der
findes et rom.-kat. og et lutheransk
Gymnasium, et Realgymnasium, en Landbrugsskole, kat.
Præsteseminarium og Lærerseminarium, et
Bymuseum (Roemermuseum, i den tidligere
Martinikirke), et Døvstummeinstitut og en
Sindssygeanstalt. Industrien er ret betydelig; der er
store Maskinværksteder, Jernstøberier og
Fabrikation af Tapetpapir, Kautschuk- og
Lædervarer, Lærred, Cigarer. Øl, Sukker m. m. H.
er Sæde for et Handelskammer og en Filial af
den tyske Rigsbank. Byen har elektriske
Sporveje, og en Sporvejslinie fører fra H. til
Hannover. I Byens Nærhed ligger fl. smukke
Udsigtspunkter, deriblandt Bergholz og
Galgenberg. Paa sidstnævnte Sted skete 1868 et
betydeligt Fund af rigt ornamenterede Sølvfade
og -husgeraad, der stammer fra den rom.
Kejsertid. Det er opstillet i Mus. i Berlin. — H.
blev 822 Sæde for et Bispedømme, som
Karl den Store nogle Aar i Forvejen havde
grundet i Elze. Under Konrad II (1221—46) blev
Bispedømmet rigsumiddelbart. Biskopperne
havde mange Stridigheder med Byen, som 1249
fik Stadsret og snart efter slutede sig til
Hanseforbundet. I Beg. af 16. Aarh. udbrød den
saakaldte H.-Stiftsfejde, under hvilken Biskop
Johan IV 1521 blev erklæret i Rigets Acht og
Fuldbyrdelsen af denne overdraget til Christian
II af Danmark og Hertugerne af Braunschweig.
De sidstnævnte Hertuger erobrede og beholdt
ved Overenskomsten i Quedlinburg 1523 største
Delen af Stiftet, saaledes at kun en mindre
Del, det saakaldte »Lille Stift«, blev tilbage for
den hildesheim’ske Kirke. Først Biskop
Ferdinand (1612—50), Prins af Bayern og
Ærkebiskop af Mainz, lykkedes det ved et Forlig 1643
at generhverve næsten hele Stiftet. 1801 blev
Bispedømmet sekulariseret og 1803 overdraget
til Preussen, efter Freden i Tilsit 1807 til
Kongeriget Westfalen; 1813 blev det taget i
Besiddelse af Hannover, og 1866 tilfaldt det
Preussen. Et nyt kat. Bispedømme af ren gejstlig
Karakter oprettedes 1803; det har Ledelsen af
de kat. Kirker i det mellemste Nordtyskland.
(Litt.: Bauer, »Gesch. v. H.« [H. 1891];
Behr, »Fürer durch H.« [sammesteds 1904]).
G. Ht.
Hildesvin (ɔ: Kampsvinet), i nordisk
Mytologi Navn paa Gudinden Freja’s Galt; den
skulde være forfærdiget af de kunstfærdige
Dværge. Freja fremstilles ridende paa den.
Ligeledes havde Frej en Galt, som kaldtes
Gyldenbørste.
G. K-n.
Hildina-Visen (eng. The Hildina-Ballad),
den eneste bevarede Folkevise fra
Shetlands-Øerne i det gl. norrøne Sprog (»Norn«). Den
er optegnet af Præsten G. Low (Tour in the
Orkney and Shetland Islands 1774, udg. i
Edinburg 1861), og udg. af Marius Hægstad,
»Hildinakvadet« (med Udredning af det norske
Maal paa Shetland i ældre Tid) Kria 1900.
Dens Emne er det gl. nordiske »Hilde-Sagn«.
(A. O.). H. El.
Hilding (af oldn. hildr, se Hilde) bet. egl.
en Efterkommer af Valkyrien Hild, Kampens
Gudinde, men i oldn. Poesi er det en alm,
Betegnelse for en Kriger ell. en Konge. — I
Fridthjof’s Saga Navn paa Ingeborg’s og
Fridthjof’s Fosterfader.
G. K-n.
Hilditch [’hildit∫], Jacob, no. Forf. og
Journalist, f. 20. Jan. 1864 i Kria. H. var først
Handelsmand, men vakte i 21-Aars Alderen
Opmærksomhed som Skribent med en ypperlig Skildring
af en eventyrlig Vandring gennem Alperne og
Nord-Italien. 1888 begyndte H. i »Dagbladet«
Offentliggørelse af en lang Rk. Fortællinger,
som i fortættet kunstnerisk Form med Lune og
Sympati giver sanddru Skildringer af Livet bl.
Smaafolk i østlandske Bygder og Smaabyer og
bl. Sømændene. Den første Samling »Under
norsk flag« udkom 1889; en Udgave »Samlede
fortællinger« udkom 1918. H. er den anomyme
Forf. af »Trangviksposten«, der først udkom
som Avisføljeton, senere som Bog i 3
»Aargange« (1900, 1901 og 1907), og som i Form af
en Smaabyavis med løssluppent og smittende
Lune gør Nar af Smaabymennesker og
Smaabyjournalistik, ofte med et lunt ironisk Sideblink
til Smaabyagtighed i Hovedstadspressen
»Trangviksposten«s Mennesketyper, som senere
fik fastere Form i Olaf Gulbranssen’s herlige
Illustrationer, er blevet overordentlig populær
og er stadig gaaet igen paa norske Kabaretter.
Paa en Turné 1920 opførte Ludvig Müller en
Dramatisering af »Trangviksposten«.
E. S-n.
Hildreth [’hi£driþ], Richard, amerikansk
Historiker (1807—65), studerede ved Harvard,
blev derefter Advokat i Boston, men gik senere
over til Journalistikken. 1832 overtog han
Redaktionen af Boston Atlas. Han agiterede i
Tale og Skrift voldsomt imod Sydstaterne og
offentliggjorde Flyveskrifter imod Anneksionen
af Texas og mod Slaveriet. Hans Hovedværk
er den store History of the United States (6
Bd, 1849—53, revideret Udg. 1880). Den fører
Staternes Historie ned til
Missouri-Overenskomsten 1821 og danner saaledes en Fortsættelse
af Bancroft’s Historie. Den er fuld af en
betydelig Detailviden, paalidelig, men noget tør.
(T. L.). I. O.
Hildur, nyislandsk Form for oldn. Hildr, se
Hilde. — Hildur’s Leg ɔ: Kampen.
Hilferding [’hi£fərdink ], Aleksander
Fjodorovitsch, russ. Filolog, f. 1831 i
Warszawa, d. 1872 i Kargopol i Guv. Olónets.
Han studerede ved Univ. i Moskva og
knyttede her Forbindelser med Slavofilerne; især
vaktes hans Interesse for de uden for Rusland
boende Slavers Folkeejendommelighed. I sin
Afh. »Levninger af Slaver ved Østersøens
Sydkyst« (1853) henledte han den lærde Verdens
Opmærksomhed paa de i Pommern og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
