Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hiawatha - Hibernakel - hibernal - Hibernia (se Frostsommerfugl) - Hibernia (se Irland) - Hibiscus - Hibschit - Hichens, Robert Smythe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Høvding med arvelig Værdighed i den
nordamerikanske Mohawk-Stamme. Den første kendte Bærer
af Navnet levede antagelig i anden Halvdel af
16. Aarh. De irokesiske Sagn fortæller, at
det var ham, der forenede de hidtil adskilte
5 Stammer til det kendte Irokeser-Forbund. At
denne H. er en historisk Person, og at han
virkelig har spillet en fremtrædende Rolle ved
den nævnte politiske Begivenhed, kan ikke
betvivles. Derimod maa de mange, sagnagtige
Fortællinger, der er knyttede til hans Navn,
modtages med megen Mistro. De synes næsten
alle at være Naturmyter, og mange er først
ved Misforstaaelse fra en amerikansk
Etnografs Side overført paa H. fra den vigtigste
Guddom hos Irokesernes Dødsfjender,
Ojibwa-Indianerne. Paa denne fejlagtige Opfattelse
bygger Longfellow’s berømte Digt The Song of
H., der har gjort H.’s Navn kendt i vide Kredse,
men intet som helst har at gøre med den
historiske Person. (Litt.: H. Hale, The
Iroquois Book of Rites [Philadelphia 1883]; J. N.
B. Hewitt i American Anthropologist
[Washington 1892]).
K. B.-S.
Hibernakel (bot.) betegner i den botaniske
Biologi saadanne, især hos Vandplanter
forekommende Overvintringsknopper, som ganske
løsner sig fra Moderplanten og ved deres
meget tæt og fast sammensluttende Dele danner
æg- ell. kugleformede, i Bundens Mudder
hvilende Legemer; de findes f. Eks. hos Vandpest,
Krebseklo (hvor Knopbladene er reducerede
Løvbladplader), Vandaks (hvor de er
intraaksillære Akselflige), Frøbid (hvor de er de fri
Akselflige), desuden hos Tusindblad og
Blærerod (hvor de er noget mindre, men tættere
liggende Bladplader).
V. A. P.
hibernal (lat.), vinterlig; Hibernation,
Overvintring, Vintersøvn.
Hibernia, se Frostsommerfugl.
Hibernia (lat.), se Irland.
Hibiscus L. (heri indbefattet Abelmoschus
Medik.), Slægt af Katostfamilien, Urter, Buske
ell. Træer, nogle glatte, andre haarede med
udelte ell. stjerneformede Haar. Bladene er
kredsrunde, ofte lappede. De store Blomster
staar hyppigst enkeltvis i Bladenes Hjørner og
er ofte pragtfuldt farvede. De har mange smalle
Yderbægerblade, der dog ogsaa kan mangle.
Frugten er en Kapsel med rumdelende
Opspringning; den omgives af det blivende Bæger
og aabner sig med 5 Klapper. Over 160 Arter
i Troperne, 2 i Europa, deraf H. roseus i
Sydfrankrig. Fl. Arter dyrkes som Prydplanter,
navnlig H. Rosa sinensis L. og H. syriacus (se ndf.);
andre er paa anden Vis nyttige. H.
Abelmoschus L. (— Abelmoschus moschatus Medik.,
Abelmoskus), der har hjemme i Orienten
og plantes overalt i Troperne, har gule, ved
Grunden mørkerøde Blomster; Frøene
(Bisamkorn) anvendtes tidligere til Parfume.
Af H. esculentus L. (Gumbo), som stammer
fra Ostindien, men ligeledes dyrkes overalt i
Troperne, spises de endnu ikke modne Frugter;
den er enaarig. Andre Arter, saaledes f. Eks.
H. cannabinus L. (se Fig.), dyrkes af Hensyn
til Basttrævlerne; ligeledes H. tiliaceus L., et
Træ, hvis Blomster om Morgenen er gule, om
Aftenen røde.
A. M.
H. er dels Frilandsbuske, dels
Varmhusplanter. Til de første hører H. syriacus L. fra
Orienten. Den maa dækkes for ikke at fryse for
stærkt tilbage. Blomsterne, der fremkommer
fra Midsommer til Efteraaret, er lila, men der
er tiltrukket en Mængde Varieteter med hvide,
røde til violette Blomster. Den formeres ved
Frø og Varieteterne ved Bodstykker. Bl.
Varmhus-H. er H. Rosa sinensis L., der rimeligvis
har hjemme i det malajiske Archipel, den
smukkeste. Bladene er glinsende grønne og
Blomsterne store, aabne og mørkerøde; af
denne haves Varieteter med fyldte, gule ell. røde
Blomster. De formeres ved Stiklinger, fordrer
stort Potterum og egner sig fortrinlig til
Udplantning (Espaliering) ved Bagvæggen i et
Varmhus. Rigelig Vanding og Sprøjtning i
Sommertiden er nødvendig.
L. H.
 |
| Hibiscus cannabinus. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
