Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heydt, August von der - Heyduk, Adolf - Heyer, Carl Justus og Gustav - Heyerdahl, Hans Olaf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rigsdag ell. det preuss. Underhus. 1863 var han
bleven ophøjet til Friherre.
E. E.
Heyduk [’hæ^iduk], Adolf, tschk. Digter, f.
1835, er en betydelig Lyriker og naar højest,
hvor han giver idylliske Billeder af
Familielivet ell. — i en Tone, der minder om bøhmiske
Folkevisers — besynger sit Fædrelands Natur
og Folkeliv. Denne sidste Side af hans Talent
kommer særlig frem i Digtsamlingerne »Lesní
kvíti« (»Skovblomster«, 1873), »Cymbál a husle«
(»Cymbel og Strengeleg«, 1876), »Hořec a
srdečník« (»Ensian og Hjerteblomst«, 1884),
der sammen med »V zátiší« (»Stillleben«, 1883)
og »Zaváté listy« (»Forblæste Blade«, 1886)
rummer hans bedste Lyrik. H.’s poetiske
Fortællinger (»Oldřich a Božena« [1879],
»Dřevorubec« [»Brændehuggeren«, 1880], »Běla« [1882])
faar deres største Værd ved de udmærkede
lyriske Partier, hvorimod Handlingen og
Karaktertegningen er af mindre Interesse. Den
allegoriske Eventyrdigtning »Dědův odkaz«
(»Bedstefaderens Testamente«, 1879) vakte megen
Beundring hos tschechiske Kritikere; derimod
har H. kun haft ringe Held med sig, naar han
har givet sig i Lag med større historiske og
nationale Emner. En samlet Udgave af H.’s
Digte udkom 1900 i 20 Bd.
H. C-e.
Heyer [’ha^iər], 1) Carl Justus, tysk
Forstmand, f. 9. Apr. 1797, d. 24. Aug. 1856 i
Giessen. Efter at have studeret dels ved
Faderens »Meisterschule«, dels under H. Cotta i
Tharand aabnede H. selv 1817 et Forstinstitut i
Darmstadt. Indtil 1835 førte H. et meget
bevæget Liv med dels afvekslende, dels samtidig
teoretisk og praktisk, forstlig Virksomhed paa
mange forsk. St. baade i Statens Tjeneste og
ved private Skove. 1835 blev han Prof. ved
Universitetet i Giessen og samtidig
»Forstmeister« i Inspektionen Giessen, men fra 1843
opgav han al praktisk Virksomhed. H.’s
væsentlige Bet. ligger i hans Arbejde som Lærer og
som Forf.; af hans Skr kan nævnes:
»Waldertragsregelung« (1841), hvis Forslag til Ordning
af Skovens Vedudbytte er blevne fulgte mange
St.; endvidere »Anleitung zu forststatischen
Untersuchungen« (1846), ved hvilket han lagde
Grunden til mange senere Arbejder over de i
Skovbruget virkende Kræfter; og endelig »Der
Waldbau« (1854) som et Bd af »Encyclopädie
der Forstwissenschaft«, hvor hans store
botaniske Kundskab gav sig Udslag i mange
fortrinlige Vejledninger til Dyrkning af Skov;
sidstnævnte Værk er da ogsaa udkommet i
adskillige Oplag, til sidst dog kendelig ændret.
2) Gustav, tysk Forstmand, ovenn.’s Søn,
f. 11. Marts 1826 i Giessen, d. 10. Juli 1883 ved
München. Efter en Uddannelse, som tillige
omfattede 2 Aars praktisk Virksomhed, blev H.
1849 ansat ved Universitetet i Giessen først
som Privatdocent, til sidst som Prof.; herfra
kaldtes han 1868 som Direktør til Akademiet i
Münden (Hannover) og endelig 1878 som Prof. i
München; overalt var han en meget afholdt og
søgt Lærer. H.’s Bet. som Forf. er dog maaske
endnu større; af hans Værker bør nævnes:
»Verhalten der Waldbäume gegen Licht und
Schatten« (1852), hvor han paa en original
Maade fremdrager Kampen mellem
Træsamfundets Individer; i »Über die Ermittelung der
Masse .... der Holzbestände« (1852) gives gode
Anvisninger til Udmaaling af Træernes
Rumfang; hans »Forstliche Bodenkunde und
Klimatologie« (1856) viser en klar Forstaaelse af
Træernes Livsvilkaar; ved sin »Anleitung zur
Waldwerthrechnung« (1865) stiller han sig
forrest i Rækken af dem, der kæmpede for at
indføre tidssvarende økonomiske Grundregler i
Skovbruget; hertil slutter sig »Handbuch der
forstlichen Statik« (1871), hvor mange af
Skovværdiberegningens Formler faar en fuld
matematisk Begrundelse og Udvikling. 1856—78
redigerede H. det ansete Tidsskrift »Allgemeine
Forst- und Jagdzeitung«.
C. V. P.
Heyerdahl [’hæjərda.l], Hans Olaf, norsk
Maler, f. 8. Juli 1857 i Dalarne i Sverige, hvor
hans Forældre dengang opholdt sig, d. 10. Oktbr
1913. Det var først hans Mening at blive
Ingeniør, men hans tidlige Lyst til Malerkunsten
bestemte ham til at rejse til Kria til Morten
Müller’s Malerskole. 1874 rejste han til
München, blev Elev af Kunstakademiet og
uddannede sig særlig hos Loeffts og W. Lindenschmit.
Han vandt fl. Belønninger under sin Studietid
ved Akademiet og udviklede sig navnlig til en
fremragende Kolorist, hvilket hans 1877
udstillede »Adam og Evas Udjagelse af Paradis« til
fulde beviste. Dette Værk vakte betydelig
Opsigt ved sin originale Opfattelse og glimrende
Udførelse; ved Paris-Udstillingen 1878 fik det
Medaille. I Paris opholdt han sig 1878—82 og
udstillede bl. a. her paa Salonen »Døende Barn«;
der ligeledes vakte stor Opmærksomhed og,
foruden at Billedet indkøbtes af den fr. Stat,
skaffede ham den af Tidsskriftet L’Art
opstillede Grand prix de Florence, hvormed fulgte
et Stipendium til Ophold i denne By. I Firenze
var han 1882—84 og omgikkes her daglig med
fl. betydelige Kunstfæller, bl. a. Böcklin. Ved
Paris-Udstillingen 1889 fik han Guldmedaille, og
ved Berlin-Udstillingen 1896 den lille
Guldmedaille. H. var utvivlsomt en af de betydeligste
Malere i den yngre norske Kunst. Han har egl.
aldrig sluttet sig til nogen bestemt Retning, men
arbejder og eksperimenterer selvstændig. Af
hans rige Produktion skal foruden de tidligere
nævnte fremhæves: »Arbejderens Dødsleje« (i
Trondhjems Kunstforenings faste Galeri), »To
Søstre«, »Portræt af Skuespillerinden Fru
Laura Gundersen« (1878), »Ved Stranden« (1886),
mindre Gengivelse af det »Døende Barn« og et
lidet Selvportræt samt de fortrinlige Kopier
efter Bellini, Rafael, Rembrandt og Ribera fra
Louvre-Mus. (alle i Nationalgaleriet i Kria),
»Højsommer« (1893, Nationalmus. i Sthlm),
»Neapolitansk Fiskergut« (Pontus Fürstenberg’s
Gal. i Göteborg), »I Kirsebærhøsten« (1890,
tilhører Kammerherre Treschow, Fritzöhus). I
de store Kolossalbilleder »Thor og
Midgaardsormen« og »Brynhildes Helfart« synes hans
store Begavelse ikke at have fundet sit rette
Udtryk. Foruden sin Kunst dyrkede han ogsaa
andre Interesser, navnlig yndede han af og til at
skrive offentlig om økonomiske og politiske
Emner fra et konservativt Standpunkt. I sine
senere Aar boede han meget i Paris, samtidig
med, at han jævnlig besøgte Kria og Egnene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
