Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gennemg. velbyggede Dyr med en Gennemsnitsh. af
1,57—1,63 m, føre af Ben og forholdsvis lette i
deres Bevægelser. Løden er hyppigst brun.
Østlandshestens øgede Størrelse og tiltalende Form
skyldes imidlertid ikke blot en rigeligere
Ernæring og et skønsomt Udvalg af Avlsdyrene.
De i sin Tid stedfundne Krydsninger med
fremmede — særlig danske — Heste har ikke
været uden Bet. Længe har dog
Renavlsprincipperne været ledende for de norske
Hesteopdrættere. At disse er slaaet ind paa den
rigtige Vej, viser Avlens Udvikling
umiskendeligt. — I Vestlandets trange Fjorddale med
det sparsomme Agerland og smaa Jordbrug
drives Hesteavlen ikke efter den Maalestok som
paa Østlandet. I de senere Aar er Avlen gaaet
meget frem, men Opdrætningsforholdene er
dog endnu temmelig tarvelige de fleste St., og
b) Vestlandshesten (Nordbaggen,
Fjordhesten, Nordfjordhesten)
har derfor fremdeles meget af det primitive
Præg over sig (Fig. 3). Den er lille, mindre vel
bygget, tit noget højbenet, kroghaset, men tør
og senestærk af Ben, rap og sikker paa Foden.
Skønt Halsen gerne er temmelig grov og stiv,
giver den kortklippede Man disse H. et
ejendommeligt kækt Udseende. Farven er som
oftest gul med mørk Man og Hale og Aal (mørk
Stribe hen ad Ryggen). — De norske H.
udmærker sig gennemg. ved en fortrinlig, ikke just
lang, men hurtig og udholdende Travbevægelse,
fremelsket ved Bøndernes Lyst til Kapkørsel.
Travsporten drives om Vinteren paa Isen. I
det hele taget overgaar de norske H.’s
Brugsværdi langt, hvad deres Bygning lover, baade
hvad Kraft og Hurtighed angaar, og navnlig er
Fjordhestens Ydeevne ganske beundringsværdig.
Hestetillægget i Norge er ikke stort større end,
at det kan dække Landets Behov. Priserne paa
norske Heste er derfor forholdsvis høje og
Udførselen ikke stor. En Del Østlandsheste
afsættes dog til Sverige, hvor Flertallet gaar
som Arbejdsdyr, men nogle Avlshingste
benyttes ogsaa ved Rekonstruktion af den gamle
5) »nordsvenske Race«, hvis Rester
man i en Rk. Aar ihærdigt og ikke uden Held
har søgt at samle sammen for at faa
fæstnet en Type, der passer for Arbejdet og
Forholdene i Skov- og Fjeldtrakterne. Andre
hjemlige Racer har Sverige ikke. I Løbet af
forrige Aarhundrede er den opr. Bestand af
forholdsvis smaa, nøjsomme og udholdende H.
i de fleste Egne gaaet til Grunde ved planløse
Krydsningsforsøg. Efterhaanden er det
imidlertid lykkedes Ledelsen at faa sondret de forsk.
Avisretninger ud fra hverandre, og samtidig er
Krydsningsarbejdet blevet bragt i fornuftigt
System. I nogle Egne — særlig i Skaane —
opdrættes med Held ædle Køreheste, mellem
hvilke Staten uden Vanskelighed finder de for
Hæren nødvendige Remonter. Avlen støttes af
et Landstuteri med 2 Hingstedepoter.
Forædlingen sker dels ved Hjælp af eng.
Fuldblod, dels ved Hingste af forskellige ædle
Halvblodsracer. I Øjeblikket spiller hannoveranske
Hingste den største Rolle i Landstuteriet. —
Men ved Siden af Halvblodsavlen drives i stedse
stigende Omfang Avl med svære H.; fortrinsvis
i de Egne, hvor Korn- og Rodfrugtdyrkning
stiller saadanne Krav til Trækkraften, som
hverken den nordsvenske H. ell.
Halvblodshesten kan tilfredsstille. Ogsaa Trækhesteavlen
er oparbejdet med fremmed, mest belgisk
Avlsmateriale. Udfaldet er godt. Tidligere udførte
Sverige kun nogle faa Luksusheste og
Remonter, væsentlig til Norge og Danmark, samt en
Del gl. og derfor billige Halvblodsheste, som
fortrinsvis udnyttedes for de gl. kjøbenhavnske
Drosker. Saa hurtigt er Udviklingen af
Trækhesteavlen skredet fremad, at Svenskerne i de
senere Aar har kunnet udføre et ikke
ubetydeligt Tal af gode Arbejdsheste baade til
Danmark og Tyskland, hvor de har været betalt
med Priser, der har været lige saa høje som
— under Verdenskrigen endogsaa højere end —
dem, danske (jyske) H. af tilsvarende
Størrelse har kunnet opnaa.
Af samme Oprindelse som de norske
Klepperter er ganske sikkert 6) den isl. Pony.
Denne lever jo under endnu ugunstigere
Forhold end den no. Fjordhest, og det er derfor ret
naturligt, at den i Tidens Løb har antaget den
bekendte dværgagtige Form. Sult og Kulde har
imidlertid, ved Siden af at trykke dens Vækst
og tætte dens Pels, gjort den nøjsom og
haardfør, og Livet til Fjelds har lært den at klatre
som en Kat (Fig, 4). Den lille, saa uanselige H.
er et ganske uundværligt, men ikke altid
tilstrækkelig skattet Ride- og Pakdyr. Paa dens
Ryg foregaar hele Personbefordringen og
Varetransporten i det indre af Landet, hvor
ingen banede Veje fører over Ødemarkernes
Jøkelelve og Fjeldrygge, og af dens Bæreevne
bliver Bygningstømmerets Dimensioner og
derigennem ogsaa Husenes Størrelse afhængig.
Ret betegnende er det ogsaa, at Høhøstens
Størrelse paa Island angives i »Heste« (ɔ:
Hestebyrder à 100 kg) pr Dagslæt (c. 3/10 ha).
 |
| Fig. 3. Norsk Fjordhest. |
 |
| Fig. 4. Islandsk Pakhest. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
