Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herschel, Frederick William og John Frederick William og Caroline Lucretia og Alexander Steward - Herschell, Farrer - Herschend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2) John Frederick William, engelsk
Astronom, ovenn.’s Søn, f. 7. Marts 1792 i Slough
ved Windsor, d. 11. Maj 1871 i Collingwood i
Kent, studerede i Cambridge, af Navn Jura,
men i Virkeligheden Matematik og Astronomi.
1813 offentliggjorde han sit første rent mat.
Arbejde og blev s. A. Medlem af Royal
Society. Eller at have fuldendt sine Studier gik
H. til London for at uddanne sig til praktisk
Jurist og kom her i Forbindelse med Wollaston,
som bragte ham til at interessere sig for Kemi
og Fysik, og South. Ved Faderens Død arvede
H. alle dennes Instrumenter og følte sig nu
forpligtet til at revidere og komplettere, hvad
Faderen havde ofret den største Del af sin
Tid og Kræfter paa: Stjernetaagerne og
Dobbeltstjernerne. Allerede 1816 var H. begyndt at
observere Dobbeltstjerner, men disse
Observationer træder fuldstændig tilbage for dem, han
anstillede 1821—23, sammen med South paa
dennes Privatobservatorium, og som indbragte
ham Medailler fra Royal Society, det eng.
astronomiske Selskab og Akademiet i Paris. Den
første Opgave, H. satte sig, var at gentage
alle Faderens Maalinger af Dobbeltstjerner, og
gennem mange Aar har han med forholdsvis
korte Afbrydelser næsten udelukkende været
optaget hermed. Resultaterne af dette Arbejde
har han nedlagt i 11 Dobbeltstjerne-Kataloger
i Memoirs of the R. Astron. Society, II—XXXVIII
(1826—71), og en stor Katalog over
Stjernetaager og Stjernehobe i Philos. Trans. for 1833
(Observ. af nebulæ and clusters of stars made
at Slough 1825—33). Senere samlede han alle
de da kendte Stjernetaager og -hobe i den
saakaldte General Catalogue (Philos. Trans. for
1864), forøget i den sidste Tid af Dreyer. Men
H. nøjedes ikke med kun at gennemforske den
nordlige Himmel; 1834—38 anstillede han i
Feldhausen, 10 km S. f. Kapstadens
Observatorium, værdifulde Iagttagelser af Sydhimmelen
efter sin Faders Mønster med zonevise
Observationer — sweeps — og har herunder
opdaget og maalt saa godt som alle den sydlige
Himmels Stjernetaager og Dobbeltstjerner; ved
Siden heraf anstillede han Undersøgelser over
Fiksstjernernes Lysstyrke, studerede Fordelingen
af Sydhimmelens Stjerner og observerede
enkelte af vort Solsystems Kloder — Halley’s
Komet, Saturn’s Drabanter. Alle disse
videnskabelige Arbejder har H. samlet i Results of
astron. observ. made 1834—38 at the Cape of
Good Hope (1847). Efter sin Kap-Rejse gik H.
ikke mere i Gang med større
Observationsrækker. Sin Tid og Kræfter helligede han mere til
at samle, sigte og katalogisere sine egne og
andres Dobbeltstjerneobservationer (Catalogue
of 10300 multiple and double stars, udg. af Main
og Pritchard, 1874) ved Siden af mere specielle
astron. (som Beregning af en
Dobbeltstjernebanes Elementer efter sine Metoder) ell.
fysikalske, hovedsagelig optiske Studier. I en Rk.
af Aar var H. Sekretær i Royal Society, fl.
Gange Præsident i R. Astron. Soc. og 1850—55
Direktør for Mønten. Han er begravet i
Westminster-Abbediet ved Siden af Newton. Af H.’s
Skr fremhæves: On the theory of light (1828,
fr. Overs. 1829, tysk Overs. 1831), Treatise on
Sound (1830), A preliminary discourse of the
study of natural philosophy (1831, paa Tysk
1836), A treatise of astronomy (1833, paa Tysk
1839), udvidet under Titlen Outlines of
astronomy (1849, 11. Opl. 1871), Manuel of scient.
inquiry (1849, 2. Opl. 1851), Essays, adresses
etc. (1857), Meteorology (1861, 2. Udg. 1870).
Physical geography (1861, 2. Udg. 1871). Sine
mere populære Artikler har han samlet i
Popular lectures on scientific subjects (ny Udg.
1895). Ved Siden heraf har han offentliggjort
talrige mindre Afh. i Fagtidsskrifter og overs.
»Iliaden« (1866). Af hans Børn er, foruden
nedennævnte A. S. H., John H. (f. 29. Oktbr 1837
i Feldhausen) ogsaa Astronom. Han har
deltaget i den geogr. Opmaaling af Indien foruden
fl. Solformørkelsesekspeditoner. Hans
Observationer, hovedsagelig af sydlige
Himmelstjernetaager, er publiceret i Proceedings of R.
Society.
3) Caroline Lucretia, ovenn. F. W.
H.’s Søster og utrættelige Hjælperske til hans
Død, f. 16. Marts 1750 i Hannover, d. 9. Jan.
1848 smst., har opdaget 8 Kometer (1786—97)
og flere Stjernetaager. Hun forfattede: A
Catalogue of 561 stars etc. (1798, offentliggjort
af Royal Society) og Zone Catalogue of all
nebulæ and clusters of stars observed by her
brother etc. (ikke publiceret), for hvilken hun
1828 fik det eng. astron. Selskabs Guldmedaille;
1835 blev hun honorary member af dette
Selskab, 1838 af R. Irish Academy. (Litt.:
Memoir and correspondence of C. H. [London
1876, 2. Opl. 1879, paa Tysk Berlin 1877]).
4) Alexander Steward, eng.
Astronom, ovennævnte J. F. W. H.’s Søn, f. 5.
Februar 1836 i Feldhausen, d. 18. Juni
1907 i Slough. Han studerede i Cambridge,
blev 1866 Professor i mekanisk og
eksperimentel Fysik i Glasgow, 1871 i Durham. 1886
tog han sin Afsked og levede fra 1888 i Slough.
H. har væsentlig beskæftiget sig med
Stjerneskud og anstillet omhyggelige Observationer
over de kendte Sværme fra 1866, 1872 og 1885.
I British Association Reports 1868, 1872 og 1875
har han publiceret Kataloger over Stjerneskuds
Radiationspunkter. I Monthly Notices, XXXVIII
(1878) har han meddelt Resultaterne »af sine
Beregninger af Komet- og Stjerneskudbaner.
Enkelte fys. Arbejder er publicerede i
Fagtidsskrifter.
J. Fr. S.
Herschell [’hə.∫ə£], Farrer, Lord, engelsk
Statsmand (1817—99), blev 1860 Sagfører og
1872 Queens Counsel; valgtes 1874 til
Underhuset, genvalgt indtil 1885, og blev Apr. 1880
Solicitor general i Gladstone’s Ministerium
indtil Juni 1885; ophøjedes Febr 1886 til Peer og
var Lordkansler indtil Aug. s. A. og paa ny
Aug. 1892—Juni 1895. Som Medlem af en eng.
nordamer. Voldgiftsret omkom han ved et
Ulykkestilfælde i Washington.
E. E.
Herschend, dansk Slægt, hvis Stamfader,
Peder Pedersen H. (1752—1823), antog
Navnet H., idet han tiltraadte det af hans
barnløse Morbroder og Adoptivfader, Kammerraad
Peder Sørensen H. til Nissumgaard
(1722—96), 14. Juni 1788 oprettede Slægtshus
Herschendsgave, for hvilket den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
