Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herold, Josef - Hérold, Louis Joseph Ferdinand - Herold, Vilhelm - Heroldsfigurer - Heroldstav - Heron fra Alexandria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Herold [’he.rålt], Josef, østerr. Politiker, f.
22. Oktbr 1850, d. 4. Maj 1908, blev 1881 Sagf. i
Prag, 1889 Direktør for den bøhmiske
Landsbank og Intendant ved det tschekkiske
Nationalteater. Han sluttede sig tidlig til det
ungtschekkiske Parti, valgtes 1882 til Prags
Byraad, 1883 til den bøhmiske Landdag og 1885
til det østerrigske Underhus. Han var en af
Partiets bedste Talere og ledende Mænd samt
flere Gange Medlem af den østerrigske
Delegation og siden 1895 af Böhmens Landsudvalg.
E. E.
Hérold [e’råld], Louis Joseph
Ferdinand, fr. Komponist (1791—1833), Søn af en
anset elsassisk Klaverspiller og Komponist,
kom 1806 ind i Konservatoriet, hvor han blev
en af Méhul’s Yndlingselever. Efter at have
opnaaet Prix de Rome rejste H. til Italien og
fik i Neapel sin første Opera opført (La
gioventú di Enrico quinto). Da H. atter var i
Paris, vandt han sig snart et Navn ved
Operacomique i Méhulsk Stil: Les rosières (1817) og
La clochette (s. A.), men en Rk. af hans flg.
Operaer: Le premier venu (1818), Les
troqueurs (1819), L’amour platonique (1819) m. fl.
havde kun ringe Sceneheld. I nogle Aar var
H. nu ansat som Repetitør ved den italienske
Opera og skrev kun mindre Arbejder
(Klavermusik, Romanoer o. l.); men selv da han efter
en Tids Tavshed atter forsøgte sig paa Scenen,
havde han kun liden Glæde deraf, ingen af de
Rossini’sk paavirkede Operaer Le muletier
(1823), L’asthénie (s. A.) ell. Le lapin blanc
(1824) formaaede at trænge igennem. Bedre
Lykke havde H. med Marie, der opførtes 1826,
og Aaret efter ansattes han som Repetitør ved
den store Opera. I denne Egenskab skrev han
nogle Balletter, og efter endnu at have haft
Uheld med et Par komiske Operaer optraadte
H. endelig 1831 med den Opera, der særlig
har gjort hans Navn kendt: Zampa, der snart
fandt Udbredelse langt uden for Frankrig, og
som endnu ikke helt er forsvunden af
Repertoirerne. Zampa efterfulgtes af Le pré aux
clercs (1832), der af Franskmændene betragtes
som H.’s betydeligste og særlig mest nationale
Opera; den blev allerede 1871 spillet for 1000
Gang. H.’s svagelige Helbred tvang ham til
at opgive Arbejdet paa Operaen Ludovic, der
fuldendtes af Halévy. — H. følte sig som
Méhul s Elev kaldet til at fortsætte den nationale
»Opera-comique«, men han lod sig paavirke
baade af tysk (Weber) og italiensk (Rossini)
Musik og stod derhos, i alt Fald i »Zampa«,
under Romantikernes Indflydelse. H.’s Stil er
da ikke særlig ren, men til Gengæld for
manglende Oprindelighed og Stilfølelse besad H.
musikalsk Kundskab, dramatisk Anlæg, en vis
bevæget Følsomhed og udpræget Orkestersans.
I Kraft af disse Egenskaber rummer hans
Værker adskilligt værdifuldt. (Biografier af
Jouvin [Paris 1868] og Pougin [i
Musiciens célèbres [1906]).
W. B.
Herold, Vilhelm, dansk Operasanger
(Tenor), f. 19. Marts 1865 i Hasle paa
Bornholm, tog Skolelærereksamen og virkede i fl.
Aar som Lærer ved Kbhvn’s Kommuneskoler,
da han pludselig brød overtvært og søgte
Uddannelse som Sanger, først hos P. Jerndorff,
senere hos L. Rosenfeld. 10. Febr 1893
debuterede han paa det kgl. Teater som Faust i
Gounod’s Opera, senere som Tristan i
Tschaikowsky’s Opera »Jolanthe«, og hans friske,
indsmigrende Tenorstemme i Forbindelse med
et fintmærkende musikalsk Naturel, en ganske
sjælden dramatisk Begavelse og en vindende
Fremtræden skaffede ham straks Publikums
Sympati. Et Aars flittigt Studium hos Devillier
i Paris modnede hans som Kunstner og
udviklede yderligere hans Stemme; som Vifandaka i
Alfr. Tofft’s Opera gav han en Fremstilling,
der vokalt og dramatisk virkede med det
umiddelbares tændende Kraft, og gjorde stor
Lykke. 1903 løste H. sit Engagement, gik til
Paris for at søge yderligere Uddannelse hos
Sbriglia, Jean de Reszké’s Lærer, og optraadte
derefter — med et Par Aars Afbrydelse, under
hvilken han i Sæsonen 1910—11 stod i Spidsen
for en egen Opera paa Dagmarteatret, og der
bl. a. optraadte i »Evangeliemanden«, »Konge
for en Dag« og »Fra Diavolo« — hvert Aar
nogle Maaneder af Sæsonen som Gæst paa det
kgl. Teater. Og i disse Aar, hvor han saa at
sige beherskede Operalivet i Kbhvn,
indlemmede han i sit Repertoire bl. a. Romeo, Don
José i »Carmen«, Canio, Turriddu, Aladdin,
Werther, David i »Saul og David«, Lohengrin,
Walther i »Mestersangerne«, Rodolphe i
»Bohème«, Kong Erik i »Drot og Marsk«, Radamés
i »Aïda«, Alfredo i »Traviata«, Pedro i »Dalen«
— og formede af disse saa vidt forsk. Roller
Skikkelser, musikalsk saa virkningsfulde,
dramatisk saa levende og menneskelige, som man
sjælden ser dem i Operaen. Han har da ogsaa
med adskillige af disse, sungne paa Tysk,
Fransk og Italiensk, fejret store Triumfer paa
de store Operascener i Udlandet, London,
Berlin, Dresden, Prag, Leipzig, Hannover,
Stuttgart. Den 19. Marts 1915 tog han som Pedro
sin Afsked fra Operaen, efter at han de
nærmest foregaaende Uger i en fortløbende Rk.
Forestillinger havde ladet de mest fremragende
af de af ham skabte Skikkelser fremtræde
sidste Gang paa den Scene, hvis fornemste Pryd
han i over en Snes Aar havde været. — 1901
udnævntes H., der ogsaa som Romancesanger
ydede det fortræffelige, til kgl. Kammersanger.
I sin Fritid har han med saa stort Held kastet
sig over Billedhuggerkunsten, at den første
Buste, han (1907) udstillede paa Charlottenborg,
Portræt af Skuespiller Otto Zinck, indkøbtes af
Nationalgaleriet.
1895 ægtede H. Magdalene
Margueritte Louise Rosenørn von
Gersdorff, der i Sæsonen 1890—91 optraadte 3
Gange paa det kgl. Teater som Mignon, men
efter den Tid kun i Ny og Næ lod sig høre
ved Koncerter.
S. L.
Heroldsfigurer, se Heraldik.
Heroldstav, se Hermes og
Kerykeion.
Heron fra Alexandria, gr. Matematiker
og Fysiker, levede omkr. Aar 100 f. Kr. Der er
bevaret fl. Skr, af hvilke H. angives at være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
