Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herodes - Herodes Attikos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han var nemlig uvenlig sindet mod H. A., fordi
han havde tiltaget sig en temmelig
fremtrædende Rolle som Mægler, da Vitellius sluttede
Fred med Partherkongen Artabanos. Kort
efter, da Herodias’ Broder Agrippa havde faaet
Kongetitel, fik hun sin Mand til at ansøge om
samme Ære. Men Agrippa sendte Anklagere
mod H. A., og Caligula dømte ham efter en
summarisk Proces i Bajæ til Afsættelse og
forviste ham til Lugdunum i Gallien, hvorhen hans
Hustru fulgte ham. — Under H. A. optraadte
Johannes Døberen og Jesus. Han fængslede
Døberen, iflg. Mat. 14, 3 f., fordi denne havde
dadlet hans lovstridige Ægteskab med
Herodias, maaske ogsaa af Frygt for, at han skulde
vække Uroligheder. Efter Tilskyndelse af
Herodias blev han henrettet i Machærus. H. A.
søgte ogsaa at skaffe sig af med Jesus, i hvem
han mente, at Døberen var opstaaet. Men hans
listige Forslag afvistes af Jesus, som ved den
Anledning heftede Betegnelsen »Ræv« paa ham
(Luk. 13, 31 f.). Han var i Jerusalem, da Jesus
blev anklaget, og Pilatus sendte Jesus til ham,
da han hørte, at Jesus var Galilæer. H. A.
forhaanede Jesus og sendte ham tilbage (Luk. 23,
7—12). Hans Forhold til Pilatus havde hidtil
ikke været godt, han var med til at anklage
ham for at krænke Jøderne ved Opstillingen af
Skjolde i Paladset. — H. A. døde i
Landflygtigheden uden at efterlade Børn.
4) Filippos, Søn af H. I og Kleopatra,
blev 4 f. Kr. Tetrarch i Gaulanitis, Auranitis,
Trachonitis, Batanæa, Panias og (iflg. Luk. 3,
1) Ituræa, d. e. Egnene S. f.
Libanon-Omraadet, hvis Befolkning kun for en ringe Del var
jød. Han var gift med Herodias’ Datter Salome.
Han var en tro Vasal af Kejseren; paa hans
Mønter findes Billeder af Augustus og
Tiberius. Han byggede Panias ved Jordan-Kilderne
og kaldte det til Ære for Kejseren Cæsarea,
alm. benævnt Cæsarea Filippi (Mat. 16, 13).
Ved Genezaret-Søens nordlige Bred byggede
han Betsajda Julias, saaledes kaldet efter
Augustus’ Datter. Han dødle 33 eller 34 e. Kr. Han
prises for sin milde og retfærdige Styrelse.
Hans Rige forenedes med Prov. Syrien, til
Agrippa fik det. Han bar ikke Navnet H., men
kaldes ofte H. Filippos.
5) H., Søn af H. I og Mariamme II, blev
forvist sammen med sin Moder og gjort arveløs,
da han var Medvider i Antipater’s Planer (se
1). Han var gift med Herodias (se 3) og
havde med hende Datteren Salome, da hun lod sig
skille fra ham for at ægte H. Antipas. Naar
Herodias’ første Mand (Mark. 6, 17, og i visse
Haandskrifter Mat. 14, 3) kaldes Filip, beror
det rimeligvis paa en Forveksling med hans
Halvbroder, den ovenn. Tetrarch.
6) H. Agrippa I, Søn af H. I’s Søn
Aristobul og Berenike, der var Datter af H. I’s
Søster Salome og Kostobar (se 1), henlevede
sin Barndom i Rom, hvor han var Ven med
Tiberius’ Søn Drusus. Efter dennes Død
mistede han sit Tilhold og maatte tage til
Palæstina. Hans Søster Herodias fik ham skaffet
Plads som Torveinspektør i Tiberias. Efter
nange Eventyr, altid stærkt forgældet, kom
han atter til Rom, hvor han levede ved Tiber’s
Hof. En Tid blev han fængslet, men da hans
Ven Caligula blev Kejser, udnævntes han til
Konge over de Lande, der havde været under
Filippos samt Abila (37 e. Kr.), hvortil han
føjede sin Svoger og tidligere Velgører Antipas’
Lande ved dennes Afsættelse (39), og Claudius
gav ham (41) Judæa og Samaria. Allerede
under Caligula havde H. A. faaet Kejseren til at
tage en Befaling om Oprejsning af hans Statue
i Templet tilbage. Men nu optraadte den
tidligere Eventyrer som bodfærdig, lovtro Jøde
og vandt derved Folket. I Overensstemmelse
dermed var han den kristne Menighed
fjendtlig. Han henrettede Jakob Zebedæus’ Søn og
fængslede Peter (Ap. Gern. 12). At hans
Optræden var politisk bestemt, fremgaar af, at
han uden for Jødeland, f. Eks. i Beirut og
Cæsarea, byggede Teatre og arrangerede
Kamplege og endog prægede Mønter med sit eget
ell. Kejserens Billede. Han begyndte
Opførelsen af en stor Mur N. om Jerusalem, men
standsedes af Kejseren. Han døde Aar 44
pludselig i Cæsarea (Ap. Gern. 12, 19 ff.). — Han
havde tre Døtre: Berenike, Mariamme og
Drusilla, og en Søn Agrippa (se ndf.). Dog blev
hele Palæstina nu lagt ind under en rom.
Prok., der stod under Statholderen i Syrien.
7) H. af Chalkis, Broder til den foreg.,
blev 41 e. Kr. af Claudius udnævnt til Konge
i Chalkis ved Libanon. 44 fik han Opsyn med
Templet og Tempelskatten og Ret til at
indsætte Ypperstepræster. Han var gift to Gange,
sidst med sin Broder Agrippa’s Datter
Berenike. Da han døde 48, inddroges hans Rige en
Tid af Romerne.
8) Agrippa II, som maaske ikke har
baaret Navnet H., hed Marcus Julius Agrippa.
Han var Søn af Agrippa I, men fik ikke dennes
Rige p. Gr. a. sin Ungdom. Dog gav Claudius,
ved hvis Hof han levede, ham ved Onkelens
Død 48 Chalkis samt Opsigt med Templet og
Ret til at vælge Ypperstepræsten. 53 tilbyttede
han sig for Chalkis Batanæa, Trachonitis,
Gaulanitis og Abila, hvortil Nero senere føjede
Dele af Peræa og Galilæa, deriblandt Tiberias
og Julias. Han var Romernes tro Vasal; da
Festus 60 e. Kr. var blevet Prokurator, aflagde
Agrippa ham et Besøg under stor
Pragtudfoldelse sammen med sin Søster Berenike, der
levede hos ham, efter Sigende i
Blodskamsforhold. Ved den Lejlighed blev Paulus ført for
ham (Ap. Gern. 23). Udvortes sluttede han sig
til Jødedommen og greb undertiden ind i
Forholdene ved Templet. Men da Opstanden
udbrød 66 e. Kr., stod han paa Romernes Side.
Efter Krigens Afslutning 70 udvidede Vespasian
hans Omraade. Han var senere i Rom, hvor
Berenike knyttede Forbindelse med Titus, men
hun opnaaede ikke at blive hans Hustru.
Agrippa skal være død Aar 100, men allerede have
mistet sit Land 85 e. Kr. (Litt.: F. Buhl,
»Det israelitiske Folks Historie« [5. Udg. 1915,
S. 399 ff.]; E. Schürer, »Geschichte des
jüdischen Volkes« I [3. Opl. 1901], S. 348 ff.; 549
ff.; 585 ff.; 722; W. Otto, »H.« [Stuttgart
1913]).
J. P.
Herodes Attikos [-’a-]. gr. Taler, f. 101 e.
Kr. i Marathon, opnaaede allerede i en ung
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
