Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heri-Rud - Herisau - Hérisson, d', Maurice - Héristal - Heritiera - Herjan - Herjangen - Herjedalen - Herjolf Bardson - Herkimer - Herkner, Heinrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
optager her Keshef, som løber forbi Meshed.
Ved Byen Serachs flyder den ud i den
transkapiske Ørken, hvor den faar Navnet
Tedjen, deler sig i fl. Arme og taber sig i
Ørkenens Sand. Flodens Vand benyttes i stor
Udstrækning til Vandingskultur.
M. V.
Herisau [’he.risa^u], den største By i det
schweiziske Kanton Appenzell-Ausseroden, 9
km SV. f. Skt Gallen, ved Glatt, Biflod til
Rhinen, er Sæde for Kantonraadet og Midtpunkt
for Kantonets Handel og Industri; Musselin og
Maskinbroderier er de vigtigste Produkter.
(1910) 15256 Indb. I Nærheden ligger
Heinrichsbad med Jernkilde og Ruiner af Borgene
Rosenberg og Rosenburg, der blev ødelagte 1403,
da Egnens Befolkning rejste sig mod dens
Overherre, Abbeden i Skt Gallen.
G. Ht.
Hérisson, d’ [d-eri’så], Maurice, Grev
d’Irisson, fr. Forf. (1840—98), var 1859 Løjtnant
i den italienske Krig og 1860 Ordonnansofficer
hos General Cousin de Montauban paa Toget
til Kina; gjorde 1870—71 under Paris’
Belejring lgn. Tjeneste hos General Trochu og
ledsagede som saadan Jules Favre til hans
Sammenkomster med Bismarck. 1875 brugtes han
til en videnskabelig Rejse i Tunis og hjalp 1891
de Brazza ved Dannelsen af de indfødte
Tropper i Congo. Allerede 1864 skrev han Études
sur la Chine contemporaine og 1880 en
Beretning om sin Sendelse til Tunis, men vakte især
Opsigt, da han 1885 i sin Journal d’un officier
d’ordonnance (norsk Overs. 1885) brugte sit
nøje Kendskab til de politiske og militære
Forhold under Krigen 1870—71 og udtalte sig med
stor Hensynsløshed om de handlende Personer.
1886 fulgte et Skr. om Felttoget i Kina og
senere en Rk. andre Skr om Tildragelserne
1870—71: La légende de Metz (1888), i hvilket
han frikendte Bazaine for Beskyldningen om
Forræderi, La Commune (1889, norsk Overs.
1889), Autour d’une revolution (1890), Skildring
af Septemberrevolutionen; endvidere Cabinet
noir, Louis XVII, Napoléon, Marie Louise (1887)
og Le Prince impérial (1890).
E. E.
Héristal [eri-stal], se Herstal.
Heritiera Ait., Slægt af Sterculiaceæ, Træer
med store, læderagtige Blade og smaa,
særkønnede Blomster i en tætblomstret Stand.
Nødagtig Frugt. 4 Arter, alle Kysttræer i den
gl. Verdens tropiske Egne. H. fomes Buch.
(Brættræ), som har brætformede
Støtterødder, vokser i Ganges-Deltaet, Bagindien o. fl.
St. Veddet benyttes.
A. M.
Herjan (»Krigeren«), i nord. Myt. et af Odin’s
Tilnavne. Af dette Navn har man villet aflede
det i middelalderlig Dansk, især i Folkeviserne
brugte Skældsord Hærjensøn, og forstaaet
det som: »Odins Søn«. Dette er dog ikke
rigtigt, Ordet er laant fra Nedertysk
Hergenson og betyder »Horekvindes Søn«.
G. K-n.
Herjangen, NØ. løbende Arm af den indre
Ofotenfjord, Ankenes Herred Nordland Fylke.
Distriktet omkr. Fjorden har s. N. Fra Bunden
af Fjorden fører et lavt Eid Gratangseidet med
Kørevej over til Gratangen i Troms Fylke. Ved
Bunden af Fjorden ligger Elvegaardsmoen
Eksercerplads for Nordre Haalogalands
Infanteriregiment og 6. Divisions Ingeniørtropper.
M. H.
Herjedalen (Herjeådalen,
Härjedalen), Landskab i Sverige, grænser mod N.
og NØ. til Jämtland og Medelpad, mod Ø. til
Helsingland, mod S. og SV. til Dalarne, mod
V. til Norge. Arealet er 12849,3 km2, hvoraf
12498,1 km2 Landareal. H. er et Bjergland med
dyrkede Egne i Dalstrøgene. Af de højeste
Fjelde kan nævnes Sonfjället, Ånfjället i V.
samt Helagsfjället i N. (1796 m). Overhovedet
har H. i den vestlige Del mest udpræget
Fjeldnatur; den østlige Del er lavere og mere
skovrig. Gennem H. strømmer Ljusnan med
Bifloden Herjeån samt Ljungan til den botniske
Bugt. En mindre Del af de vestlige Fjeldegne
afvandes gennem norske Elve. Jern og
Nikkelmalm findes i H., men i forholdsvis ringe
Kvantitet, hvorfor Bjergværksdrift ikke lønner
sig her. Hovednæringen i H. er Kvægavl, der
antager Karakteren af Sæterdrift (Fæboder).
Agerbruget er p. Gr. a. det barske Klima og
den ringe Mængde opdyrkelig Jord af mindre
Bet. Befolkningen i H. tæller (1917) 12222 Indb.,
hvoriblandt 1 à 200 Lapper. Herjedalingerne
er i Alm. kraftig byggede og høje af Vækst
samt udmærker sig ved Alvor og Træghed i
deres Optræden. Fclkemaalet afviger stærkt fra
sv. Rigssprog og staar nærmere ved Dialekten
i Throndhjem Stift og i Jämtland. H. hører i
administrativ Henseende til Jämtlands Len, i
kirkelig Henseende til Hernøsands Stift. Det
danner et Fogderi og tillige med en Del af
Jämtland samt et Sogn af Helsingland en
»Domsaga«. Det er delt i 9 Sogne. Nogen By
ell. Flække findes ikke i H. Landskabets
Vaaben er en Smedje, to Hammere og en Tang i
Sølvfelt. — H. er blevet forholdsvis sent
bebygget, det hørte i Middelalderen til
Throndhjems Stift og var norsk. Ved Freden i
Brømsebro 1645 afstodes det til Sverige. I Alm. er H.
blevet fremstillet som et Anneks til Jämtland;
i Aarene 1762—1810 hørte det dog til
Gefleborgs Len. (Litt.: Höjer, »Konungariket
Sverige« [Sthlm 1875 fl.]; Öberg,
»Beskrifning öfver landskapet Herjeådalen« [Sthlm
1890]).
G. Ht.
Herjolf Bardson, Islænder og grønlandsk
Landnamsmand, drog 985 med Erik den Røde
til Grønland. Paa Rejsen kom Skibet i
»Havgerdinger«, hvorom en af Mandskabet digtede
Havgerdinga Drapa. H. tog Herjolfsfjord
i Besiddelse og bosatte sig paa
Herjolfsnæs. Dette var den sydligste Bygd i
»Østerbygden«; her byggedes senere en Kirke. Denne
Bygd har ligget ved det nuv. Næs Ikigait paa
c. 60°’s Br., og Herjolfsfjord identificeres
med Amitsuarsuk. Ved Ikigait findes Levninger
af mange Nordbohuse, hvorimellem en Kirke.
G. F. H.
Herkimer [’hə.kimə], By i U. S. A., Stat
New York, ligger 120 km VNV. f. Albany paa
venstre Bred af Mohawk River. (1910) 7500
Indb. H. er Jernvejsknudepunkt.
H. P. S.
Herkner, Heinrich, tysk Socialøkonom,
f. i Reichenberg i Böhmen 27. Juni 1863,
studerede Filosofi og Kunst i Wien, derefter
1883—87 Statsvidenskab i Leipzig, Berlin, Freiburg
i B. og Strassburg. Blev 1889 Docent, 1890
ekstraordinær Prof. i Freiburg i B. Derefter 1892
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
