Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hèrens, Val de - Herenthals - Herero - heres - Herfjotur - Herford - Herford, Charles Harald - Herfølge - Hergenröther, Joseph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
disse Kløfter paa Plateauet, hvor der ligger
blomstrende Landsbyer og Marker.
G. Ht.
Herenthals [flamsk ’he.rənta.£s, fr. ærã’tal],
By i den belg. Prov. Antwerpen, ligger i
Campinen ved Nethe og Canal de la Campine, og
er et vigtigt Knudepunkt paa Jernbanelinien
Lier—Turnhout. (1912) 9000 Indb. H. har
Uldindustri og Jernstøberi.
G. Ht.
Herero, afrikansk Folkeslag i den nordlige
Del af det tidligere Tysk Sydvest-Afrika,
Bantu-Folkenes sydligste Forpost ved Vestkysten.
Navnet H. bet. efter nogle »det glade Folk«,
medens andre afleder det af Betegnelsen for den
Lyd, som Spydene, H.’s Hovedvaaben,
frembringer ved Kastningen. Ikke sjældent ser man
det fra Hottentotterne laante Navn Damara.
Imidlertid maa H. ikke forveksles med de
saakaldte Bjerg-Damaraer, hvis etnogr. Stilling
endnu er uvis. I Udseende ligner H. deres
sprogbeslægtede Naboer: de er høje og
kraftige, mørke af Lød, har lang Hovedskal og tæt
kruset Haar. Mændene omskæres, og
Fortænderne bliver dels slaaet ud, dels filet spidse;
Kvirderne afrager deres Hovedhaar. Begge
Køn bærer et Læderskørt og indhyller sig i en
Skindkappe i Tilfælde af umildt Vejr.
Ejendommeligt er Kvindernes af Læder syede
Hovedtøj, fra hvilket tre lancetformede
Læderflige rejser sig; uden dette Hovedtøj tør hun
ikke vise sig. H. er Kvægnomader, som med
store Hjorde af Okser, Faar og Geder drager
fra Græsgang til Græsgang i det tørre,
ufrugtbare Land. Kun nødtvungent bekvemmer de
sig til at dyrke Jorden. Føden bestaar mest af
Tykmælk. Hytterne bestaar af et kuppelformet
Stel af Stænger, der dækkes med Grene og
Blade og tættes med Ler og Kogødning.
Haandværket staar som hos de andre Stammer i
Sydafrika ikke særlig højt og kan f. Eks.
langtfra maale sig med Kongo-Folkenes. Jern
indførtes tidligere fra den nordlige Nabostamme
Ovambo. H. er delt i en Mængde Smaastammer
under Styre af Høvdinger, hvis Magt gaar i
Arv til den ældste Søsters ældste Søn.
Høvdingen varetager tillige de Handlinger, der
knytter sig til Dyrkelsen af de Afdødes Sjæle.
H. synes i en ikke fjern Fortid at være
indvandret fra Nordøst. Senere førte de forbitrede
Krige med Hottentotterne. Efter i nogen Tid
at have staaet under Tysklands Herredømme
rejste de sig ved Nytaar 1904 til en alm.
Opstand. General v. Trotha tilføjede dem et halvt
Aar senere et Nederlag ved Waterberg; men
i Form af Guerillakampe vedblev denne
saakaldte H.-Krig, der af Tyskerne førtes med
overordentlig Hensynsløshed, lige til 1906, da
v. Lindequist igen bragte Fred til Veje. (Litt.:
G. Fritsch, »Die Eingeborenen Süd-Afrikas«
[Breslau 1872]; I. Irle, »Die H.« [Gütersloh
1906]).
K. B.-S.
heres er den alm. rom. Betegnelse for
Arving. Etymologien af h. er usikker. Saafremt
Ordet h. med enkelte Forskere kan antages
at have Forbindelse med herus, »Herre«,
er der i Grundbetydningen af h. bevaret
en Erindring, om den ældste rom. Families
Formuefællesskab. »Arvingen« var opr. slet og
ret »Medejer« af Familieformuen. I de 12
Tavlers Arvefølgeorden benævnes den første
Arveklasse, den agnatiske Descendens, der ved
Arveladerens Død blev sui juris, »i egen Magt«
(ɔ: civilretlig selvstændige), sui heredes
»Selvarvinger«. Ved Familiefaderens Død modtog
sui h. som »Arv« kun, hvad der allerede var
deres eget. Betegnelserne h. domesticus og h.
extraneus udtrykker Modsætningen mellem de
til Arveladerens »Hus« (domus) hørende
Arvinger (d. v. s. ikke blot sui heredes, men hele
den agmatiske Descendens samt de til
Arvinger testamento indsatte egne Slaver) og de
øvrige Arvinger. Betegnelserne h. ex
testamento og h. legitimus udtrykker Modsætningen
mellem Testamentarvinger og Intestatarvinger.
I øvrigt maa henvises til hereditas og
testamentum.
C. W. W.
Herfjotur (»den som lænker Hæren«), i
nord. Myt. Navn paa en af Valkyrierne.
Herford [’hærfårt], By i preuss. Prov.
Westfalen, i Regeringsdistriktet Minden, 15 km NØ.
f. Bielefeld, i en smuk Egn ved Indløbet af Aa
i Werre, og ved Jernbanelinierne
Hannover—Köln og H.—Detmold. (1910) 32985 Indb.,
hvoraf 2600 Katolikker. H. har 6 evangeliske
Kirker, bl. hvilke den romanske Münster-Kirke
(fra 12. Aarh.) samt den gotiske
Johannis-Kirke, og een kat. Kirke. Der findes en Filial af
Rigsbanken, en Amtsret, et Gymnasium
(grundet 1540) og en Landbrugsskole. Industrien
omfatter Hørspinderi, Tilvirkning af færdige
Klæder, Cigarer, Konfekt og Chokolade. H.
skylder sin Oprindelse til det fordums Rigsabbedi,
der stiftedes 889 som Benediktinernonnekloster,
og under hvis Abbedisse Byen stod indtil 1547.
H. indtraadte i Hanse-Forbundet, antog 1530
Reformationen og blev 1631 fri Rgsstad; dog
maatte den allerede 1647 underkaste sig
Kurfyrsterne af Brandenburg. 1803 nedlagdes
Abbediet; 1807 kom H. til Westfalen og 1813 til
Preussen.
G. Ht.
Herford [’hə.fəd], Charles Harald, eng.
Forf., f. i Manchester 1853. Han studerede i
Cambridge og fordybede sig i ivrige Studier
over Shakespeare, ligesom han ogsaa er en
ypperlig Kender af tysk Litt. 1887 blev han
Prof. i eng. Sprog og Litt. ved University
College of Wales i Aberystwith. Af hans
Værker kan nævnes: Essay on the romantic and
classical Styles (1880), Literary Relations of
England and Germany in the XVIth Century
(1886) samt en metrisk Oversættelse af Ibsen’s
»Brand« (1894).
(T. L.). I. O.
Herfølge (gl. Form: Herføyllæ, Herfyglæ,
Herføgle; udtales endnu Herføjle), voksende
Sogne- og Stationsby i Østsjælland, c. 6 km
SV. f. Kjøge ved Landevejen til Vordingborg,
Præstø Amt, Bjeverskov Herred, havde 1. Febr
1916 51 Gaarde og Huse og 250 Indb. Den har
Kirke (den største Landsbykirke i Herredet),
Præstegaard, Skole, Poge- og Syskole,
Stiftelsen »Skeels Hospital« (oprettet 1641),
Kalkbrænderi, Andelsmejeri, Mølle m. m. samt
Station paa den sydsjællandske Bane.
H. W.
Hergenröther [’hærgənrøtər], Joseph,
kat. Kirkehistoriker, f. 15. Septbr 1824 i
Würzburg, d. 3. Oktbr 1890 i Klosteret Mehreau ved
Bregenz.. Efter at have studeret i Würzburg og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
