Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heraldik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Beskrivelse af de seks Hovedpersoners
Skjoldmærker, bl. hvilke Tycleus’ — Maanen paa en
stjernestrøet Baggrund — godt kunde være et
gammelfransk; bestemt fremgaar det af
Euripides’ »Fønikierinderne« ved Omtalen af
Parthenopaios Mærke, der udtrykkeligt betegnes
som Slægtsmærke (ἐπίσημα οίκεῖον), —
vistnok er her som i vor Didrikssaga Tale om
fingerede Mærker, men som utvetydigt viser
en af Digterne fra deres Samtid kendt Brug.
Ogsaa Hellenernes Omhu for Skjoldets
Bevarelse synes at forudsætte en saadan; Plutarch
fortæller, at Alkibiades forargede ved i et
gyldent Skjold at føre en lynsvingende Eros i St
f. et fædrene Mærke (ἐπίσημον τῶν πατρίων).
Vel kendt fra Vasebilleder som Skjoldmærke
er Triskelen (se Afb. under Art. »Aigis«), der
ogsaa i Oldtiden specielt er ført som Siciliens
Mærke; af Murat genoptoges den i 19. Aarh.
som Øens Vaaben, der bibeholdtes under
Bourbon’erne.
Sidstnævnte Eksempel viser en særegen
Brug, der ikke er Tvivl underkastet, og som
direkte svarer til een Side af vor
Middelalders H.; ligesom Skjoldmærker kan føres
uden at være Stammemærker, kan det omvendte
ske; i øvrigt har jo ogsaa i Vesteuropa
Skjoldet længst ophørt at eksistere som andet end
en vilkaarlig Konturering. Virkelige
Statsvaabner, der i intet væsentligt adskilte sig fra
Mærker som Venedigs Vingeløve, Firenzes
Lilie ell. Irlands Harpe, fandtes i Mængde i
Oldtiden, hvor enhver By havde sit, der til
os særlig er overleveret som Møntmærke;
Uglen som Athens er kendt af alle. Et »talende
Vaaben« er alt nævnt med Siciliens, der
symboliserer Navnet Trinakria, et end mere
prægnant er Rhodos’ Rose. Ogsaa Arvelighed
ses i disse, idet Kolonierne bevarede
Moderstatens Mærke. Korinths Pegasos er bibeholdt
som Ambrakias og Kerkyras. Hvor langt ned
i Tiden en gr. H. strækker sig, er uoplyst; at
Mærkernes emblematiske Brug aldrig i Hellas
har været saa vidt dreven som en senere i
Occidenten, er vist, og en direkte Afstamning
fra hin til denne er udelukket. Men sikkert
er, at vaabenlignende Mærker er af høj Ælde
i Orienten. Firdusi (d. 1020) besynger
stadig, med udførlig Angivelse af Farve som af
Form, sine Heltes Skjoldmærker, der hos
Perserne synes at have været arvelige, og som
ved Fester som i Kamp var deres Kendetegn.
I 11. Aarh. spreder de sig videre i Syrien og
Ægypten til Mamlukkerne; hos disse, hvor
Slægtsbegreb saa at sige ikke fandtes, var de
næsten kun personlige; men til Gengæld
brugtes de i lige saa vidt Omfang som senere i
Vestens Ridderskab, til at smykke Bolig,
Løsøre, Dragt, Tjenerskab og Heste; vi skylder
dette Forhold, at anselige Mængder af dem
endnu er os opbevarede; en Række Typer, hvis
Ejere til Dels kendes, viser Fig. 1. Farverne
var de hos os kendte heraldiske med Tillæg af
Brunt. Skjoldet var cirkelrundt, stundom
forneden tilspidset i Hjerteform; andre Former
ses næsten aldrig. Allerede her fremtræder
Eksempler paa alle de i Vesten senere kendte
heraldiske Typer; saaledes Løven — ogsaa
Vingeløven —, der fra den fjerneste Oldtid
har været Symbol paa Kongemagt, Mod og
Styrke; Dobbeltørnen, der som denne alt findes
hos Assyrer og Hethiter, var vedblivende kendt
hos Perserne. Arabernes Fjendskab mod
Billedkunst forhindrede en udstrakt Brug af
Vaabenmærker i Skjoldet; som oftest erstattedes
de af et Tværbaand med Indskrift, se ovf. et
Eksempel (i øvrigt ikke dechiffreret); derimod
findes hos dem Bomærker for Stammerne i
Overflod, og, som hos de andre, Møntmærker
af Interesse. I det fjernere Østen besidder
Japan en af alle andre Lande uafhængig,
arvelig og fortrinligt stiliseret H.,
Krysanthemums-Blomsten som Rigsmærke vil være de fleste
kendt.
I Occidenten, hvis H. sluttelig løfter sig over
alle, er Udviklingen senere; i Rom, hvor arma
picta i øvrigt ofte omtales af Digtere, følger
den andre Baner; Skjoldmærker kendes kun
som Legionsmærker. At Stamme- og
Slægtsmærker af forsk. Art har eksisteret i
forheraldisk Tid, er sikkert; Bomærker gaar utvivlsomt
langt tilbage i Tiden, ligesom ogsaa Fane- og
Hjelm-H. er langt ældre end Skjoldets. Raoul
af Vermandois’ Sigil fra 1116 viser et
Fanemærke, der senere udviklet til Skaktavl
dannede Liniens Skjoldmærke; at Huset
Plantagenet har Navn af den Gyvelgren, som
Fulco af Anjou bar paa Hjelmen, er bekendt. For
de to navnkundigste Skjoldmærkers Vedk. —
Rigsørnens og Lilliernes — er en Forhistorie
 |
| Fig. 1. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
