Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hendriksen, Rasmus Frederik - Hendschel, Albert - Hendschel's Telegraph - Hengeler, Adolf - Hengelo - Hengill - Hengist - Hengstenberg, Ernst Wilhelm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligesom han forstod at uddanne dygtige Elever.
Han holdt vaagent Øje med Udlandets
Fremskridt i Træskærerkunsten og indførte hos os
den moderne Teknik, som nøje formaar at
efterligne den originale Tegning og raader
over en større og følsommere Toneskala end
forhen. Hans ypperste Træsnit — deriblandt
Gengivelser efter Lundbye, Marstrand o. a. —
fandt Anvendelse i Tidsskriftet »Ude og
Hjemme«, som han udgav og personlig ledede
1877—84. 1881—90 udgav han et illustreret
Katalog over Udstillingen. Da den moderne
Ætsningsteknik kom frem, var han den første i
Danmark, som tilegnede sig den, og hans
Reproduktionsanstalt, som i fl. Aar var vor
eneste i sin Art, har hævdet sin førende Stilling.
Foruden sin direkte kunstneriske Virksomhed
har H. haft en ligesaa stor ell. større Bet. som
impulsgivende, kritisk Smagsdommer og
Vejleder overfor Kunsthaandværket, navnlig i alt
hvad der angaar Bogkunst. Hans kraftige
Personlighed har væsentlig Del i det store
Opsving, som dansk Bogkunst har taget, siden
han 1888 stiftede »Foreningen for
Boghaandværk«, hvis første Formand han blev. Han
besidder en sikker kunstnerisk Dom, en
hensynsløs Idealitet og en Evne til at udtale baade
Anerkendelse og Kritik, saa det bider og sætter
Frugt uden at vække Modvilje. 1891 ordnede
han en international Bogudstilling i
Industriforeningen; 1893 oprettedes paa hans Initiativ
en Skole for Boghaandværk. Den Anerkendelse,
dansk Boghaandværk og Bogkunst har vundet
paa fremmede Udstillinger (Chicago 1893,
Paris 1894, Sthlm 1897, Leipzig 1914 m. m.),
skyldes i ikke ringe Grad hans ansporende
Virksomhed. Med god Føje har han Sæde i
Kunstindustrimuseets Bestyrelse. Ogsaa Bing &
Grøndal’s Porcelænsfabrik har valgt ham til
Bestyrelsesmedlem.
P. J.
Hendschel [’hænt∫əl], Albert, tysk Tegner
og Genremaler, f. 9. Juli 1834 i Frankfurt a. M.,
d. 22. Oktbr 1883 smst. Medens H., der var
uddannet i det Städel’ske Kunstinstitut og i
Jak. Becker’s Atelier, ikke ydede noget
betydeligt i sine romantiske Genrebilleder
(»Værtindens Datter«, efter Uhland, »Askepot« etc.),
gav han i sine Tegninger, »Aus A. H.’s
Skizzenbuch« (udk. i fotogr. Gengivelse 2 Dele 1872 ff.],
højst pudsige Fremstillinger af Hverdagslivets
forsk. humoristiske Situationer, med
Forkærlighed tagende Børnenes og de halvvoksne
Gadedrenges Gøren og Laden paa Kornet, og vandt
hermed en Popularitet, der er naaet ud over
Tysklands Grænser. Efter hans Død udkom
der en ny Samling af hans Tegninger.
A. Hk.
Hendschel’s Telegraph [’hænt∫əls-tele’gra.f],
international Jernbane-, Post- og
Dampskibsliste, udgivet fra 1845 af U. Hendschel i
Frankfurt a. M. i en større og en mindre Udgave.
Hengeler [’hæŋələr], Adolf, tysk
Tegner og Maler, f. 11. Febr. 1863. Han gik paa
München’s Akademi og knyttedes fra 1885 til
»Fliegende Blätter«. Hans frodige Virksomhed her
—. Tegninger i Tusindvis — gjorde ham
berømt. Fra 1899 tog hans Malerkunst
efterhaanden Forgrundsinteressen. Han udførte nu en
Mængde Malerier, for det meste eventyrlige i
Emnevalg, sprudlende af Liv, farveglade og
humoristiske, med straalende Putti og det
mytologiske Naturlivs kaade Børn paa Færde alle
Vegne. I det bibelske »Hvile paa Flugten« (1902)
anslaar han lidt alvorligere, mere
idyllisk-hyggelige Strenge. Böcklin’s Indflydelse spores
rundt om i H.’s Kunst. Hans »Hornblæser«
(1899) kom til Pinakoteket i München. H. blev
Akademiprofessor i München.
A. Hk.
Hengelo [’hæŋəlo], Flække i den holl. Prov.
Overijssel, 14 km SØ. f. Almelo, Knudepunkt
for Jernbanelinierne Arnhem—Salzbergen,
H.—Gronau, H.—Almelo og Bockelo—H., har (1917)
25150 Indb. samt betydelige Spinderier,
Væverier, Farverier og Jernbaneværksteder. H. er
Sæde for et Handelskammer.
G. Ht.
Hengill [’hæŋgedl], et 806 m højt Tuffjeld
SØ. f. Reykjavik, især bekendt for de mange
Solfataraer og Kulsyrekilder, som findes hist
og her i mange Smaadale og Kløfter, der fra
forsk. Sider gennemkløver den store
Fjeldmasse.
Th. Th.
Hengist skal efter Sagnet, saaledes som det
berettes hos den c. 100 Aar senere levende
Gildas, sammen med sin Broder Horsa have
anført de Sachser, der indkaldtes fra Tyskland
af Briternes Konge Guorthigern til Værn mod
Picter og Scoter. Med kun 3 Skibe landede han
(c. 450) ved Thanet, men da han saa, at
Briterne var et ukrigersk Folk, forestillede han
Kongen, at det var nødvendigt at indkalde
Forstærkning, og efterhaanden tog Sachserne
ganske Magten fra de Indfødte, saa at Kongen, der
for at faa hans skønne Datter til Ægte havde
skænket ham Kent, blev nødt til at afstaa
Essex, Middlesex og Sussex. 40 Aar efter sin
Ankomst døde H. og efterfulgtes af sin Søn Erik
Aerk. Det er umuligt i denne Skildring at
udskille den lille historiske Kerne fra Sagnet
ell. at afgøre, om H. udelukkende tilhører
Myten ell. er en virkelig historisk Personlighed,
til hvem man senere har henført de
Erobringer, Sachserne efterhaanden gjorde.
Karakteristisk er det dog, at han i god
Overensstemmelse med de sociale Forhold hos Sachserne
ikke kaldes Konge, men Hertug.
M. M.
Hengstenberg [’hæŋstənbærk], Ernst
Wilhelm, tysk luthersk Teolog, f. 20. Oktbr 1802,
d. 28. Maj 1869 i Berlin. 1819—23 helligede han
sig i Bonn til filol. og filos. Studier, levede saa et
Aar som Huslærer i Basel og kæmpede sig i
denne Tid løs fra Rationalismen og frem til en
fast Overbevisning om den væsentlige Sandhed
af de lutherske Fædres Tro. Fra nu af var H.
klar over sin Livsopgave, og han blev, skønt
født i et reformert Hjem, den betydeligste
Forkæmper for Fornyelsen af den lutherske
Ortodoksi. Han begyndte sin Kamp, da han 1826
kom til Berlin som Prof. i Teologi og 1827 blev
Redaktør for »Evangelische Kirchenzeitung«.
Saavel gennem sin Universitetsvirksomhed som
særlig gennem dette Blad førte H. en
utrættelig og saare betydningsfuld Kamp mod
Rationalismen i alle dens Skikkelser og for Kirkens
gl. Bekendelse. I denne Kamp satte H. alle
Hensyn til Side og angreb skaanselløst
Talsmændene for de Retninger, hvis kristelige Ret
han bestred. Derfor er H. ogsaa bleven hadet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
