Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hellemann, Carl Christian Hallander - Hellen - Hellenere - Hellenisme - Hellenist (Græskkender) - Hellenist (græsktalende Jøder) - hellenistiske Riger - Hellenomani - Hellenotamier - Heller - Heller, Joseph - Heller, Stephen - Helleristninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tog han Afsked som Adjunkt Møller i »Første
Violin« og fremsagde en Epilog af Christopher
Boeck. (Litt.: Robert Neiiendam i
»Folketeatrets Historie 1857—1908« [Kbhvn
1919]).
R. N.
Hellen, Hellenernes (Grækernes) mytiske
Stamfader, Søn af Deukalion og Pyrrha,
Fader til Aiolos, Doros og Xuthos. Som naturligt
er, nævnes H. først, efter at Hellener var
blevet et Fællesnavn for Grækerne (8. Aarh. f.
Kr.); han forekommer derfor ikke i de
homeriske Digte.
C. B.
Hellenere, oprindelig Indbyggerne i Byen
og Landskabet Hellas i det sydlige Thessalien,
senere Fællesnavn for alle Grækenlands
Beboere. Hvorledes denne Overgang har fundet
Sted, vides ikke; Historieskriveren Thukydid
udtaler som sin Anskuelse, at en i det
thessaliske Hellas mægtig Kriger stamme jævnlig
er blevet indkaldt til Hjælp af de sydligere
boende, og at dermed Navnet efterhaanden har
faaet Udbredelse.
K. H.
Hellenisme, 1) hellenisk (gr.) Kultur;
specielt siden J. G. Droysen Betegnelse for den
fra Alexander den Store stammende Kultur af
hellenisk Oprindelse, som udbredte sig i de
af ham erobrede Lande. Smlg. Kaerst,
»Geschichte des hellenistischen Zeitalters«, I—II, 1
(1901, 1909); 2) = Græcisme (s. d.).
K. H.
Hellenist, Filolog, der behandler gr. Sprog
og Kultur.
Hellenist er i Ap. Gern. 6, 1; 9, 29
Betegnelsen for græsktalende Jøder i Modsætning
til »Hebræerne«, de Jøder, som talte »Hebræisk«
d. e. her Aramæisk. Antagelig har de sidste
væsentlig været Palæstinensere, medens de
første har boet rundt om i den hellenistiske
Verden, i »Grækernes Diaspora« (Joh. 7, 35)xc.
J. P.
hellenistiske Riger kalder man de Riger,
hvori det mægtige Landomraade, som
Alexander den Store havde lagt under sig, adskilte
sig i de nærmeste Aar efter hans Død. De
betydeligste af dem var Makedonien, Syrien og
Ægypten, men af disse udsondrede der sig
efterhaanden en hel Del mindre Stater. Det var
for største Delen Kongeriger, som styredes af
Alexander’s Generaler (»Diadocherne«) og
deres Efterkommere. I dem alle blev temmelig
hurtig, som den væsentligste Følge af
Alexander’s overordentlige Erobringer, gr. Sprog og
Kultur herskende, i alt Fald i de højere
Befolkningsklasser, om end paa mange Maader
modificeret ved Berøringen med de indfødte Folk.
De h. R.’s Bestaaen blev af højst forsk.
Varighed; efterhaanden kom de alle under
Romernes Herredømme, hvilket dog ikke forhindrede,
at de paagældende Lande beholdt deres gr.
ell. hellenistiske Særpræg.
H. H. R.
Hellenomani (gr.), d. s. s. Grækomani.
Hellenotamier (»Skatmestere for
Hellenerne«), et af 10 Mænd bestaaende attisk
Finanskollegium, der ved det attiske Søforbunds
Oprettelse 477 f. Kr. indsattes for at modtage
og forvalte Forbundsskatterne; indtil c. 450
havde de Sæde paa Delos, men derefter i Athen,
hvortil Skatkamret var blevet flyttet. Ved
Forbundets Opløsning 404 ophørte dette Embede.
K. H.
Heller, fra 1892 mindste Mønt- og
Regningsenhed i Østerrig 1/100 Krone = 0,7561 Øre.
Heller [’hælər], Joseph, tysk
Kunsthistoriker, f. 22. Septbr 1798 i Bamberg, d. 4. Juni 1849
smst., har bl. a. skrevet Kunstnermonografierne
»L. Cranachs Leben und Wirken« (1821, 2. Opl.
1854), »Das Leben u. die Werke A. Dürers«
(2. Bd 1827. Supplem. 1831 til 1. Bd, der ikke
udkom), desuden, selv ivrig Samler,
betydningsfulde Værker om Kobberstikker- og
Træskærerkunst: »Gesch. der Holzschneidekunst«
(1822), »Praktisenes Handbuch für
Kupferstichsammler etc.« (3 Bd, 1823—36, 2. Opl. 1850; ny
revid. Udg. ved Andresen og Wessely, 1870
ff.) og »Zusätze zu Bartsch’s Peintre-graveur«
(1854), »Monogrammenlexikon« (1831). 1845
udkom hans »Die Gräflich Schönbornsche
Gemäldesammlung«. (Litt.: Leitschuh, »J.
H. in seiner Bedeutung für die
Kunstgeschichte« [Bamberg 1876]).
A. Hk.
Heller [’hælər], Stephen, ung. Musiker
(1814—88), viste fra Barn af udpræget
musikalsk Begavelse, studerede Klaverspil i Wien
og begyndte allerede som ganske ung Mand at
optræde paa Koncertrejser. Sygdom nødte ham
imidlertid til at afbryde disse, og 1830—48
levede han rolig i Augsburg, hvorefter han tog
Ophold i Paris, i hvis Kunstnerkredse han
snart indførtes og navnlig kom til at staa
Musikere som Chopin, Liszt og Berlioz nær.
Nogen offentlig Stilling beklædte H. ikke, men
baade som Klaverspiller og som Lærer
hævdede han sig et anset Navn, medens han
havde vanskeligere ved at trænge igennem som
Komponist. Efterhaanden erkendtes det
imidlertid, at han, der kun har skrevet
Klavermusik, i denne Egenskab maa henregnes til
Nutidens betydeligere Musikere. H.’s
Klaverkompositioner (over 150 Opus) er i Reglen
holdte i mindre Former, har ofte et instruktivt
Formaal og strejfer undertiden det
salonmæssige, men de er fulde af Poesi og
Opfindsomhed, friske, naturlige og udsøgt fine baade i
melodisk og harmonisk Henseende. Som de
Samlinger, der har vundet størst Udbredelse,
kan nævnes: »Im Walde«, »Blumen-, Frucht-
und Dornenstücke«, Promenades d’un solitaire,
»Kinderscenen« samt talrige Etuder, Præludier,
Sonater, Ballader, Variationer, Valse og de i
Forening med Ernst komponerede Pensées
fugitives (for Violin og Klaver). (Litt.:
Biografi af Barbedette [1876]).
W. B.
Helleristninger kaldes de i Norden hyppig
forekommende Tegn og billedlige Fremstillinger,
som i Oldtiden er indhuggede ell. indgnedne
paa større Sten ell. paa Klippeflader
(Klippeheller; deraf Navnet). Skikken at »riste«
Figurer opstod allerede i Stenalderen.
Indhugningerne var endnu kun af faa Arter. Det var
væsentlig de saakaldte skaalformede Fordybninger,
3—10 cm brede, runde, fladere ell. dybere
Huller, anbragte paa fritliggende Sten ell. paa Sten,
der tjener som Bygningsemne i Datidens Grave.
Ofte optræder skaalformede Fordybninger
enkeltvis ell. kun i ringe Antal; ikke sjælden bærer
den enkelte Sten dog en stor Mængde. Hvor de
forekommer ved Stengrave, er de hyppigst
anbragte paa Side- og Dækstenene og da baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
