- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
187

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hélie, Faustin - Heligonal - Helike - Helike - Helikon (Bjergdrag) - Helikon (Musikinstrumenter) - Helikonider - Helio - heliocentrisk - Heliodormetoden - Heliodoros - Heliodoros fra Emesa - Heliofyllit - Heliogabalus - Heliograf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Med Paul Pont bistod han H. F. Rivière i
Udgivelsen af dennes meget benyttede og i talrige
Oplag foreliggende Codes Français.
Fz. D.

Heligonal er et fotografisk Objektiv
fremstillet af G. Rodenstock. H. er en usymmetrisk
Dobbelanastigmat, der bestaar af to
Linsesystemer. Det forreste L. er dannet af to
sammenkittede Linser og det bageste af fire
sammenkittede Linser.
C. E. A.

Helike [gr. -’like.], Achaia’s gamle
Hovedstad med Forbundshelligdommen for Poseidon.
373 f. Kr. blev H. tillige med den nærliggende
By Bura ødelagt ved et Jordskælv og sank i
Havet. I den senere Oldtid mente Fiskerne
ved roligt Vand at kunne se H.’s Ruiner paa
Havets Bund.
C. B.

Helike [gr. -’like.], oldgr. Navn paa
Karlsvognen. Efter et kretisk Sagn var H. og
Kynosura (»Hundehale« ɔ: den lille Bjørn) Nymfer,
der opdrog Zeus og af ham blev forvandlede
til de to Stjernebilleder; efter et arkadisk Sagn
var H. en Jægerinde i Artemis’ Følge; hun
blev elsket af Zeus og fødte ham Sønnen
Arkas; Artemis ell. Hera forvandlede hende til
en Bjørn, som Zeus hensatte paa Himmelen
som et Stjernebillede.
C. B.

Helikon [gr. -’ko.n], Bjergdrag i Boiotien
(nu Palæo-Vuno, 1749 m højt) med smukke,
skovklædte Dale og fl. Kilder, bl. hvilke
Aganippe og Hippokrene er de mest kendte. H. er
især blevet kendt som Sæde for Musernes
Dyrkelse, der efter Sagnet var indført af de fra
Pierien indvandrede Thrakere (se Muser).
C. B.

Helikon [gr. -’ko.n], 1) hos de gamle Grækere
et firkantet Strengeinstrument med ni Strenge,
der dog kun,
ligesom
Monochorden, benyttedes
til teoretiske
Tonebestemmelser,
ikke i den
praktiske Musik. 2)
et moderne, i
Militærmusikken
forekommende
Blæseinstrument
af store
Dimensioner
(Kontrabastuba), bygget
i cirkelrund Form; det bæres over Skulderen
(se Fig.).
S. L.



Helikonider kaldtes Muserne efter Bjerget
Helikon.

Helio ... (gr.), Forstavelse, dannet af
Helios ɔ: Solen.

heliocentrisk (gr.: »vedrørende Solens
Centrum«) kalder man den Plads paa den
tilsyneladende Himmelkugle, som en Stjerne vil have
for en Iagttager, der tænkes at befinde sig i
Solens Centrum. I den Forstand taler man om
en Stjernes h. Længde og Bredde, i Modsætning
til geocentrisk (s. d.). H. benævnes ogsaa det
kopernikanske Verdenssystem.
J. Fr. S.

Heliodormetoden er en fotografisk
Kopieringsmetode paa et kromeret Papir, der har
en Hinde af et Kolloid med iblandet Farvestof.

Heliodoros [gr. -’o.do.rås], en høj
Embedsmand hos Seleukos IV af Syrien. Da
Ypperstepræsten Onias III’s Fjender havde faaet
Kongen til at kræve Udlevering af de Skatte, der
laa i Templet, sendtes H. i dette Ærinde. Efter
Sagnet hindredes han af en himmelsk Rytter
og to Ynglinge, der kastede ham til Jorden (2.
Mak. 3), et Emne, Rafael har benyttet i et af
Vatikanets Vægmalerier. Onias drog til
Antiochia for at beklage sig hos Seleukos, men
denne blev myrdet af H. H. beholdt dog ikke
Magten længe. Den Myrdedes Broder, Antiochos
IV Epifanes, kom hurtig til og besejrede ham.
J. P.

Heliodoros [gr. -’o.do.rås] fra Emesa i Syrien,
gr. Digter, Forf. til Aithiopika, en Roman i 10
Bøger om den ætiopiske Kongedatter Charikleia
og hendes Elskede, Theagenes. H.’s Levetid er
uvis; efter en gl, men upaalidelig Tradition skal
han være identisk med Ærkebiskop H. i det
thessaliske Trikka i Slutn. af 4. Aarh. e. Kr.
Udg. af Korais (1804), Bekker (1855) og Hirschig
(i Scriptores erotici, 1856); overs. paa Dansk af
Christensen Schmidt (1893).
K. H.

Heliofyllit, se Ekdemit.

Heliogabalus (eller Elagabalus), rom.
Kejser (218—22 e. Kr.), hed opr. Varius Avitus
Bassianus, men antog som Kejser Navnet
Marcus Aurelius Antonius H. Under Kejser
Macrinus (217—18) var han Præst for Solguden H.
(efter hvem han optog sit Navn) i Emesa i
Syrien, men hans Bedstemoder Julia Mæsa, Moster
til den tidligere Kejser Caracalla, benyttede sig
af den alm. Misfornøjelse med Macrinus til at
bane Dattersønnen, hvem man udgav for Søn
af Caracalla, Vej til Tronen. Efter at en Del af
Hæren var vundet, blev Macrinus slaaet og
dræbt, og H. blev Kejser i en Alder af 14 Aar
og holdt sit Indtog i Rom. H., der var en
sanselig og kvindagtig Natur, havde ingen som
helst Interesse for Regeringsforretningerne, men
anvendte sin Tid til de frygteligste Udsvævelser
af enhver Art. Stor Indflydelse paa Regeringen
fik derimod Julia Mæsa, hvem H. endogsaa lod
faa Sæde i Senatet. Ved Hoffet indførte H.
orientalske Skikke, optraadte med Diadem og
fordrede Tilbedelse. Høje Embeder blev givne
til uværdige Personer, Kejserens Yndlinge og
Frigivne. For øvrigt interesserede H. sig i høj
Grad for sin syriske Solguds Dyrkelse; der blev
bygget et Tempel for ham i Rom, og han blev
formælet med Gudinden Astarte, der hentedes
fra Karthago. Da der imidlertid opstod stærk
Misfornøjelse med den daarlige Regering, som
bl. a. havde medført store finansielle
Vanskeligheder, fik Julia Mæsa H. til at adoptere sin
Fætter Alexianus (under Navnet Alexander
Severus) og betegne ham som sin Efterfølger. Snart
efter tvang Soldaterne ham til at antage
Alexander til Medregent, og da han derefter stræbte
ham efter Livet, blev han selv dræbt af
Soldaterne og Alexander udraabt til Kejser.
H. H. R.

Heliograf (gr.), et til Fotografering af
Solen bestemt Instrument, der bestaar af en
fotografisk akromatiseret Kikkert med et Kamera
ved Okularenden og er forsynet med en
Momentlukker. H. opstilles enten som en alm.
Kikkert, saa den kan rettes direkte mod Solen, ell.
man giver den en uforanderlig fast Retning og
kaster Solstraalerne ved et Metalspejl, som er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free