Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg, Jacob Munch - Heiberg, Jacob Wilhelm Rode - Heiberg, Johan Fritzner - Heiberg, Johan Ludvig (Digter)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om Saar«) og blev 1878 Prof. i Anatomi,
Histologi og Embryologi, men maatte 1887 gaa af
p. Gr. a. Sygdom. Han udg. »Methodik der
ophthalmologisch. Undersuchung« (1875); det paa
fl. Sprog overs. »Atlas der Hautnervengebiete«
(1884) og de prisbelønnede Arbejder »Über die
Drehungen der Hand« (1884) og »Über die
Drehung des Vorderarms« (1883), Muskellæren
og Ledlæren (1884—86) i de af ham udgivne
»Biologiske Meddelelser«.
J. S. J.
Heiberg [’hæ^ibærg], Jacob Wilhelm
Rode, norsk Embedsmand, Gunnar H.’s
Broder, f. 19. Febr 1860 i Vallø, Danmark, blev
Student 1878, cand. jur. 1884, 1891 Fuldmægtig,
1894 Bureauchef i Kirkedepartementet,
1890—95 var han Sekretær i
Præstelønningskommissionen, hvis historisk-statistiske Materiale han
indsamlede og bearbejdede. H. har nedlagt et
betydningsfuldt Arbejde paa Udviklingen af
Landets Undervisningsvæsen, og navnlig af dets
Arbejderakademier og Folkebiblioteker. 1901
fremsatte han i en Betænkning sammen med
Amanuensis K. Fischer og Bibliotekar H.
Nyhuus Forslag til en gennemgribende
Omordning af disse Bogsamlingers Organisation og
Administration. Det norske Skolevæsens
Tilstand skildrede han med indgaaende
Sagkundskab i Afh. L’instruction publique de la
Norvège à la fin du XIX siècle (ogsaa i eng. Udg.),
optaget i det officielle Værk paa Fransk og
Engelsk om Norge, affattet i Anledning af
Verdensudstillingen i Paris 1900. En
Dokumentsamling af stor hist.-politisk Værd og Interesse
er hans Haandbog »Unionens Opløsning 1905.
En Samling af de officielle norske Aktstykker
vedrørende Unionskrisen og Norges Genrejsning
som helt suveræn Stat« (1906). H. blev 28. Maj
1909 konstitueret som Borgemester i Kria.
(K. V. H.).
Heiberg [’hæ^ibærg], Johan Fritzner,
norsk Militærlæge, f. 11. Juni 1805 i Bergen, d.
4. Marts 1863 i Kria. H. blev cand. med. 1832,
var Prosektor 1829—53 og tog Licentiatgraden
1837 (De testium in foetibus humanis descensu).
Kompagnikirurg 1837, Brigadelæge 1841 og
Generalkirurg 1853. Trods stærk Modstand blev
hans, fra 1854 stammende, Reformplan
vedrørende den norske Hærs Sanitetsvæsen
gennemført 1887. Dens Princip er, at Militærlægerne
ligestilles med Officererne. Hans Forslag og
Betænkninger om denne Sag er samlede i
»Arméens Sundheds- og Sygepleje« (1865).
J. S. J.
Heiberg, Johan Ludvig, dansk Digter,
f. i Kbhvn 14. Decbr 1791, d. paa Bonderup
ved Ringsted 25. Aug. 1860. H. var en Søn af
Thomasine Buntzen i dennes første Ægteskab
med P. A. H. Da Faderen efter sin
Landsforvisning 1800 omsider gav sit Samtykke til en
lovformelig Skilsmisse, stillede han samtidig
som Betingelse, at hans Søn ikke maatte
opdrages af Moderen. H. kom derfor først kort Tid i
Huset hos en Moster, men anbragtes derpaa
hos Rahbek’s paa »Bakkehuset«, hvor den tidlig
og fint udviklede Dreng imidlertid ikke befandt
sig vel ved den Tone, i hvilken man her talte
om hans Moder, ved hvem hans Hjerte hang
med barnlig Hengivenhed. Efter et Par Aars
Ophold her gjorde han sig pludselig usynlig en
Aften, da der var truende Udsigter til Prygl.
Han kom atter i Huset hos sin Moster og fik
nu privat Undervisning, indtil han 1809 kunde
dimitteres som Student. Moderen, der i
Mellemtiden var
blevet gift paa ny,
med den
landflygtige svenske
Baron
Gyllembourg, og nogle
Aar havde
levet paa Landet,
flyttede omtr.
samtidig til
Hovedstaden, og
hun og Sønnen
fandt atter
hinanden i det
kærligste
Samliv. H., der var
et sjælden
alsidig begavet
Menneske,
udrustet med de
mest forskellige Talenter, fik i det
Gyllembourg’ske Hus et Hjem, der efter hans eget
Udsagn fik den allerstørste Bet. for hans
Udvikling. Her var et Samlingssted for alt, hvad
der fandtes i Datidens Kbhvn, af udsøgt
Intelligens i Forening med Finhed i Tanke og
Væsen. Her gjorde han Bekendtskab med
fremragende Mænd paa Aandslivets forsk. Felter,
med Oehlenschläger og Baggesen, med H. C.
Ørsted, Weyse, Howitz, foruden med fr. og sv.
Diplomater, Stiffaderens Bekendtskaber. Den
Verdensmandstone, der altid prægede H.’s Liv
som hans Digtning, lærte han i dette Hjem, og
den udvikledes ved en kort Rejse 1812 til Sthlm,
hvor han indførtes i det mest aristokratiske
Selskab, og i de rige og selskabelige
kjøbenhavnske Huse, f. Eks. det Brun’ske, der snart
aabnede sig for ham. Samtidig med at H.
livlig deltog i det muntre og fine Liv, studerede
han flittig — Matematik og Naturvidenskab,
Medicin og Filologi, dansk og fremmed
Skønlitteratur; han havde svært ved at afgøre, hvad
der skulde blive hans Hovedfag. Allerede i
Drengeaarene havde han skrevet nogle — i
Betragtning af hans Alder — mærkelig
formfuldendte Digte; 1813 udsendte han sin første
Bog med Titlen »Marionettheater«. Den
indeholdt to dram. Arbejder, »Don Juan«, en
Omarbejdelse af Molière’s »Stengæsten«, spøgefuldt
opført ved en Familiefest paa et Dukketeater
og med tydelige Spor af denne Bestemmelse, og
»Pottemager Walther«, et romantisk Skuespil
med kendelig Paavirkning af tysk Poesi. Begge
røbede de dog et saa usædvanligt Talent, at
man alm. stillede store Forventninger, til den
unge H. Omtr. fra samme Tid er Skuespillet
»Tycho Brahes Ungdom«, med de skønne
Uranienborg-Digte »Solen sank bag grønne Lund«,
og »Du Vandringsmand ved Søen«; det var
indleveret til Teatret, men H. krævede det med en
for en ung Forf. sjælden Selvkritik tilbage og
omarbejdede det, saa at det først kom frem
1819. Dette Herredømme over sig selv lagde
H. ogsaa for Dagen ved den Neutralitet, han
 |
| J. L. Heiberg. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
