Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hegnslovgivning - Hegnsmand - Hegnsplantning - Hegnspæle - Hegnssynsmænd - Hegra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
iflg. L. 1869 den Regel, at Naboerne
vedligeholder halvt Hegn, dog saaledes at den
Grundejer, der i Henh. til de under 1) nævnte Regler
er fritagen for at rejse halvt Hegn, ogsaa er
fritagen for at vedligeholde halvt Hegn.
Kan Naboerne ikke blive enige om Fordelingen
af Vedligeholdelsesbyrden, maa Sagen
indbringes for Hegnssynsmændene, der ved Kendelse
fastsætter, hvorledes Vedligeholdelsen skal
fordeles mellem Naboerne. I Reglen deles
Hegnslinien i to Halvdele, saaledes at hver af
Naboerne faar sin Halvdel af Hegnet at vedligeholde.
Er Forholdet ordnet paa denne Maade, har
enhver af de paagældende Ret til at færdes paa
Nabogrunden langs med Hegnet for at foretage
de fornødne Vedligeholdelsesarbejder, dog uden
Brug af Hest og Vogn og i Tidsrummet fra 15.
Maj til 15. Septbr kun med Naboens Samtykke.
Opfylder den ene af Naboerne ikke sin
Vedligeholdelsesforpligtelse, kan den anden Part
indbringe Sagen for Hegnssynsmændene, der
eventuelt ved Kendelse paalægger den forsømmelige
at udføre de fornødne Vedligeholdelsesarbejder,
jfr dog 5).
4) Er Brugeren af en Grund ikke Ejer af
Grunden, kan han næppe uden Ejerens
Samtykke gøre Skridt mod Naboen enten til at faa
et nyt Hegn rejst ell. til at faa et bestaaende
Hegn ombyttet med et andet Hegn. Er
Brugeren af Nabogrunden ikke Ejer, kan Sag om
Rejsning ell. Ombytning af Hegn vel rettes
mod ham, men Ejeren af Nabogrunden bør i
saa Fald indvarsles under Sagen. Er
Brugsforholdet over Nabogrinden stiftet for 50 Aar ell.
derover, paalægges Arbejderne ved Rejsning af
Hegn Brugeren, og det samme gælder, naar
Brugsforholdet er et Livsfæsteforhold. Er
Brugsforholdet derimod stiftet for kortere Tid, maa
Hegnssynsmæadene fastsætte, hvorledes
Udgifterne ved Rejsningen af Hegn skal fordeles
mellem Ejer og Bruger.
5) Saafremt nogen undlader at udføre de
Hegnsarbejder, der er ham paalagte ved
Kendelse ell. Forlig, kan den anden Part klage til
Hegnssynsmændene. Disse afgør saa uden
Appel, om Klagen er berettiget ell. ej. I
bekræftende Fald lader Synsmændenes Formand
Arbejderne udføre for den forsømmeliges
Regning, og de hertil medgaaede Udgifter kan
eventuelt inddrives ved Udpantning.
6) Sluttelig kan endnu mærkes, at Hegn, der
er til Ulempe for offentlige Veje, efter
Vejvæsenets Begæring og efter nærmere Kendelse af
Hegnssynsmændene kan forlanges forandrede,
dog efter Omstændighederne mod Erstatning af
Vejvæsenet.
H. Gr.
For Norges Vedk. findes de gældende
Bestemmelser ang. Gærdepligten i L. om Jords
Fredning af 16. Maj 1860 (»Gærdeloven«). Loven
gælder ikke alene paa Landet, men m. H. t.
Have, Ager, Eng og aaben Mark ogsaa i
Købstæderne. I Indmarken saavel som mellem Ind-
og Udmark kan Nabo kræve Gærde af Nabo,
medmindre det godtgøres, at nogen
Fritagelsesgrund er til St. (§ 1). I Udmarken kan
derimod Gærde ikke kræves opført fra nyt af,
ell. bestaaende Gærde kræves forandret til at
frede for andet Slags Bofæ end før, medmindre
det godtgøres, at det for begge Ejendomme vil
være af overvejende Nytte i Forhold til
Omkostningerne. Men findes der her Gærde fra før,
har man Vedligeholdelsespligt (§ 2).
Gærdepligten bortfalder for Almindingernes Vedk. Ligesaa
hvor Naturforhold gør det overvejende
vanskeligt at opføre og vedligeholde Gærde, ell.
Omkostningerne vil være uforholdsmæssige, hvor
Gærdet vil være til væsentlig Hinder for
Udøvelsen af Herlighed, saasom Laksefiskeri, samt
i Teigbytte, naar dette ikke er fuldstændig
udskiftet (§ 3). Gærdepligten gælder kun mellem
særskilt matrikulerede Ejendomme, som støder
umiddelbart til hverandre (§§ 5 og 6).
Hovedreglen for Gærdepligtens Fordeling er den, at
de sammenstødende Ejendomme tager hver sin
Halvdel af Byrden uden Hensyn til
Ejendommenes Skyld (§ 7). Afvigelser herfra bliver i
Reglen at bestemme ved Skøn. Ved
Udskiftninger kan Udskiftningsretten fordele
Gærdepligten mellem de udskiftede Ejendomme efter
frit Skøn. Lovlig Gærde skal være 1,1 m højt
og saa stærkt og tæt, at det freder for Hest,
Storfæ og Sau. Grøft ell. levende Hegn kan
ogsaa under visse Betingelser træde i St. (§ 13).
Gærde skal anbringes i Grænseskellet. Det skal
holdes i lovlig Stand til enhver Tid, da Jorden
er ufrossen ell. skikket for Bejtning, i Udmark
dog kun i Tiden mellem 30. Apr. og 14. Oktbr
(§ 16). Holdes et Gærde ikke i Stand, selv efter
vidnefast Tilsigelse af Nabo, som er udsat for
Skade, giver Loven denne Nabo Adgang til
efter optaget Skøn at lade Istandsættelsen
udføre for den forsømmeliges Regning (§ 18). Alle
de Skøn, som omhandles i Loven, afgives af
Lensmanden og to Skønsmænd, som han
udnævner. — Iflg. L. 14. Juli 1893 kan
Kommunestyret ved Vedtægt, stadfæstet af Kongen,
bestemme, i hvilken Udstrækning og i hvilken
Højde over Jorden Pigtraad kan anvendes til
Gærde.
K. Ø.
Hegnsmand kaldes en Skovarbejder, naar
det er overdraget ham mod en lille fast
Godtgørelse at føre Tilsyn med Hegnet om og
Freden i en vis Del af Skoven.
C. V. P.
Hegnsplantning er enten Hæk ell. oftere
Plantning paa et Jorddige med det Formaal at
skaffe Gærdsel til et Risgærde. Man bruger da
enten Buske, som giver Stødskud, naar de
rodhugges, ell. Træer (oftest Poppel), som kan
topstævnes og derved frembringe en stor Mængde
Gærdsel. H. maa helst udføres samtidig med,
at Jorddiget bygges; er dette gl., kan man
være nødt til at udgrave en Rende i det og
fylde den med frisk Jord.
C. V. P.
Hegnspæle er Navnet paa en bestemt Vare
af Eg ell. Bjergfyr, som fra de danske Skove
sælges til Jernbanernes Brug; det er hele ell.
kløvede Stammestykker, c. 2 m lange og mindst
10 cm i Tværmaal.
C. V. P.
Hegnssynsmænd, se
Hegnslovgivning.
Hegra, Herred, Stjør- og Værdalens
Fogderi, Nord-Trøndelag Fylke, (1910) 2544 Indb.,
ligger omtrent midt i Stjørdalen paa begge
Sider af Elven. Langs Stjørdalselven er paa
begge Sider oplagt en temmelig smal Strand,
bebygget i dens hele Længde; den danner den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
