Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heegaard, Poul - Heegaard, Poul Sophus Vilhelm - Heegaard, Steffen Peder Anker - Heem, Jan Davidz de og Cornelis de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derefter et Aar i Paris og Göttingen og vandt 1898
Doktorgraden ved Afhandlingen: »Forstudier til
en topologisk Teori for de algebraiske Fladers
Sammenhæng«. I de nærmest flg. Aar ansattes
han som Lærer ved Flaadens Kadetskole og
Officerskole, ved Skolen for Skibsbygning og
Maskinvæsen samt ved Hærens Officerskoles
ældste Klasse; han har udarbejdet fl. Lærebøger
til Brug ved disse Undervisningsanstalter. H.
var i nogle Aar faglig Medhjælper ved de lærde
Skolers Undervisningsinspektion, og 1909 blev
han Delegeret for Danmark i den internationale
Kommission vedrørende Matematikundervisning.
1910 ansattes han som Prof. i Matematik ved
Kbhvn’s Univ., men fra denne Stilling trak han
sig tilbage i 1917. S. A. udnævntes han til Prof.
i Matematik ved Univ. i Kria; Aaret efter
optog det norske Videnskabernes Selskab ham som
Medlem. H. har beskæftiget sig meget med
Astronomien og har bidraget til at popularisere
dens Resultater, dels ved en fortræffelig
Lærebog (1901), der særlig fremdrager den historiske
Udvikling, dels ved en Rk.
Folkeuniversitetsforedrag 1901—07.
Chr. C.
Heegaard, Poul Sophus Vilhelm,
dansk Filosof, f. i Slangerup 19. Jan. 1835, d.
i Kbhvn 27. Marts 1884, blev Student 1853. Han
vaklede mellem Astronomi og Teologi som
Studiefag, valgte sidstnævnte, blev 1858 cand.
theol., men teologisk Virksomhed laa ikke for
ham, og han gik over til Filosofien og blev 1860
Magister i Filosofi. Aaret efter blev han Dr.
phil. paa Afhandlingen »Den Herbartske
Filosofi«. 1866 kom hans »Indledning til den
rationelle Etik«. Hjemkommen fra en Rejse i
Udlandet lod han 1867 »Prof. Nielsens Lære om
Tro og Viden« udkomme, i hvilket Skr han
filosofisk brød med Rasmus Nielsen og den
spekulative Filosofi. Han forlangte gode Grunde
i Filosofien og vilde ikke nøjes med subjektive
Meningstilkendegivelser og kan fra da af
betegnes som kritisk Filosof. 1870 blev han ansat
som Docent og udgav Aaret efter »Den formelle
Logik«, der var et Led i hans Kamp mod
Spekulationen. Anonymt skrev han, til Dels af
økonomiske Grunde, en Rk. Romaner,
»Dobbeltgængeren« (1871), »Et Handelshus« (1871),
»Familien Gorm« (1872) og »Urolige Tider« (1874)
samt humoristisk-satiriske Smaaartikler i
»Illustreret Tidende«, der udkom samlede under
Titlen »Øjebliksfotografier« (1874). 1875 blev
han Brøchner’s Efterflgr som Prof. i Filosofi.
Først 1878 kom et nyt filosofisk Skr. »Om
Intolerance«, et lille Lejlighedsskrift, der gjorde
ham bekendt i videre Kredse. Hans
Forelæsninger fra de flg. Aar »vil for mange af hans
Tilhørere staa som uforlignelige« (Kroman).
1880 blev han ved Eksamen ramt af et
apoplektisk Tilfælde. Paa en Rejse til Italien fik han
et nyt Anfald, mistede sin Datter og var fra nu
af helt knækket sammen. I den 1883 fremkomne
2. Udgave af hans paa Kultusministeriets
Foranledning skrevne, 1880—81 udkomne Lærebog
i Pædagogik meddelte han, at han i sin Lidelse
og Sorg nu havde fundet Hvile i
Kristendommen. Han karakteriseres som en bundærlig og
kritisk Natur, med »udpræget Trang til
Klarhed og en næsten alt andet overvældende
Interesse for at vinde Løsning paa Livets højeste
og dybeste Gaader« (Kroman).
Edg. R.
Heegaard, Steffen Peder Anker,
dansk Industridrivende, f. 29. Juli 1815 i Kbhvn,
d. 19. Decbr 1893 smst., begyndte som
Isenkræmmer. 1837, da hans Fader døde, overtog
ban sammen med en ældre Broder Faderens
Isenkramforretning. Denne var imidlertid fra
1828 forbundet med et af Faderen paa
Nørrebro anlagt Jernstøberi, og da Kompagniskabet
mellem de to Brødre hævedes 1847, overtog H.
for egen Regning Jernstøberiet. Som Jernstøber
fik han en betydelig Forretning, som han 1857
væsentlig udvidede ved at overtage Statens
Fabrikker paa Frederiksværk, ligesom han s. A.
overtog et Lerbrænderi i Blaagaardsgade. Fra
hans Værksteder udgik nu, ved Siden af
saltglaserede Rør, baade Dampmaskiner, Industri-
og Landbrugsmaskiner samt en Række støbte
Husholdningsgenstande, hvoriblandt navnlig
emaillerede Gryder. Han blev en af Danmarks
største Industridrivende. H. var 1871—76
Formand for Industriforeningen i Kbhvn, og i
hans Formandstid gennemførtes to Opgaver,
som Foreningen længe havde forberedt sig paa:
1872 afholdtes den nordiske Industriudstilling i
Kbhvn, og 1876 aabnedes en virkelig stor tekn.
Skole (Det tekn. Selskabs Skole). Ogsaa
»Arbejderforeningen af 1860« nød godt af H.’s
Virksomhed. Han var Medlem af dens
Bestyrelse 1866—85, ligesom han var
Borgerrepræsentant 1868—85. Det er endelig ikke uden
Interesse at se, at medens han 1862 var
Medindbyder til Dannelsen af en
Frihandelsforening, i hvis Bestyrelse han fik Sæde, stillede
han sig senere nærmest paa Toldbeskyttelsens
Standpunkt. 1884 overdrog han sine Fabrikker
paa Blaagaard og Frederiksværk til to Sønner
og en Svigersøn.
(C. N.). R. B.
Heem [he.m], 1) Jan Davidz de, holl.
flamsk Stilllebenmaler, f. 1606 i Utrecht, d. i
Antwerpen Vinteren 1684—85. Han var Elev af
sin Fader David, der ogsaa var Stilllebenmaler,
vist ogsaa af Bailly i Leyden, hvor han virkede
en Aarrække til 1632; efter nogle Aars Ophold
i sin Fødeby tog han for lang Tid Ophold i
Antwerpen, i hvis Malergilde han tidligere var
indskrevet; Aarene 1667—72 tilbragte han atter
i Utrecht, men de Franskes Indfald jog ham
herfra tilbage til Antwerpen. Paa sit
begrænsede Omraade: — Stillleben, Frokostbilledet med
Frugter, Østers, Hummer, Glas etc., Blomster-
og Frugtguirlander — er H. en af den holl.
(flamske) Kunsts ypperste Mestere; hans Kunst
er i høj Grad minutiøs, glemmer ikke
Blomsterlivets Staffage: Insekterne, Sommerfuglene og
Græshopperne, som dens Pensel sirlig gør Rede
for, men Udførelsens Finhed virker ikke
trættende og ledsages af et ypperligt malerisk
Foredrag, der med sin fine, samlende, lidt gyldne
Tone gør de fremstillede Genstande: Druerne,
fra de blegt hvidlige til de blaalige beduggede,
den afskrællede Citron, de fyldte
Rhinskvinsglas o. s. v. til en sand Øjenfryd. H. er godt
repræsenteret, bl. a. i Museerne i Berlin,
Dresden, München, Karlsruhe, Schwerin, i Bryssel,
Rijksmuseet i Amsterdam, Louvre (Paris),
Lichtenstein-Galeriet i Wien, et Par Arbejder i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
