Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hedekultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tornblad, Visse) mellem Granerne, for at skaffe
disse Kvælstofnæring. Paa den daarligste Hede,
hvor intet andet kan gro, plantes der alene
Bjergfyr, oftest uden Dybbearbejdning. Men
ligesom megen Hede, der har været opdyrket
til Ager, paa ny er faldet tilbage til Hede igen,
saaledes er det heller ikke givet, at enhver
Hedeplantning bliver til Skov.
Hvor der under Lyngen er Muld og frugtbar
Bund, kan man uden Vanskelighed frembringe
Skov ved at plante umiddelbart i Lyngen;
saaledes paa Bornholms »Højlyng«.
I Danmark er Hededyrkningen gl. Det første,
nogenlunde store Forsøg blev gjort c. 1760, da
man indkaldte nogle Tyskere og satte dem som
Nybyggere paa Jyllands Heder i 2 Kolonier,
dels SV. f. Viborg, dels V. f. Vejle. Saavel
Agerdyrkningen som Træplantningen slog dog fejl,
og Sagen blev opgivet. Omkr. 1800 tog man
kraftig fat paa Skovanlæg, og Resultaterne
deraf har vi i de 3 store Statsplantager ved
Stendalgaard, Palsgaard og Bandbøl, hvortil senere
kom Feldborg Plantage. Heller ikke denne
Bevægelse formaaede dog at brede sig videre. Der
indtraadte en Stilstand, indtil det danske
Hedeselskab 1866 tog Sagen op og skaffede den alm.
Tilslutning. Ved Statens, Hedeselskabets og
Enkeltmands Virksomhed er Arealet af den jyske
Hede, som 1866 ansloges til c. 5700 km2, nu
indskrænket til under Halvdelen, og Bevægelsen
fortsættes stadig, om det end maa antages, at
de bedste Dele fortrinsvis er opdyrkede.
Paa den store nordvesttyske Lüneburg-Hede
har man ogsaa længe arbejdet paa lgn. Maade
som i Danmark med Agerdyrkning og
Skovanlæg, de sidste væsentligst med Skovfyr; men
der synes Aldannelsen heller ikke at være saa
udbredt som i Jylland.
I den belg. Hedestrækning, Campinen, bruges
fra gl Tid en væsentlig anden
Fremgangsmaade. Smaa Arealer tilsaas ell. plantes med
Skovfyr, som hugges igen, saa snart den giver
Brændsel og smaat Gavntræ, omtr. i 30 Aars
Alderen. Derefter dyrkes Jorden i nogle Aar
med Kartofler og Rug, væsentligst uden
Gødning, indtil den er udpint. Arealet faar da
enten Lov at springe i Lyng igen ell.
tilkultiveres straks paa ny med Skovfyr, hvorefter
det samme gentager sig. Heller ikke her findes
der ret megen Al.
Den mest storartede H. kan dog vist
Frankrig opvise. I les Landes laa indtil omkr.
1850 næsten hele Arealet, c. 800000 ha, udyrket
hen. Den tykke, faste Al hindrede Vintervandet
i at synke, og det stod saa højt, at
Befolkningen kun kunde færdes paa de kendte Stylter.
Man kunde ikke komme til Jorden, før
Sommervarmen havde bragt Vandet til at fordampe,
og saa var den blevet for tør til, at
Kulturplanterne kunde trives. Efter Forslag af en
stedkendt Ingeniør, Mr. Chambrelent,
afvandede man da den hele Landstrækning med et
stort Net af Kanaler og Grøfter, som optog
Vintervandet, saaledes at Stylterne blev
overflødige. Man kunde da komme til Jorden i rette
Tid, saa Kulturplanterne fik deres Rødder ned
i Jorden, inden den varme, tørre Tid indtraadte.
I Løbet af c. 30 Aar omdannedes saa at sige
hele den uhyre Hedestrækning væsentligst til
Skov af Strandfyr, Pinus maritima, der saaedes
efter en ringe Bearbejdning; paa de heldigst
liggende Dele af Arealet ser man dog ogsaa
Agerjord og Vinhaver. Staten lod udføre det
for Kanaliseringen nødvendige Nivellement og
paatog sig tillige Gravningen af
Hovedkanalerne; men for øvrigt blev Arbejdet udført af selve
den stedlige, forud temmelig fattige Befolkning.
C. V. P.
Betingelserne for en lønnende Omdannelse
af Hede til Agermark er især, at Jordbunden
af Naturen er nogenlunde frugtbar, hvilket
kendes paa, at Lyngvegetationen er kraftig, og
at der findes et anseligt Lag Mor, at der er
let Adgang til Mergel, og at
Samfærdselsmidlerne tilsteder en nogenlunde let Tilførsel af
Handelsgødning. Tilkultiveringen foregaar i
Hovedsagen paa flg. Maade. Lyngen afbrændes
først som ved Omdannelsen til Skov; Morlaget
maa under alle Omstændigheder bevares;
brændes det bort, siges H. at være »dødbrændt«.
Hensigten med Brændingen er dels at frigøre
en Smule Plantenæring, dels og hovedsagelig
at lette Pløjningen. Denne foretages enten
straks ell. 1—2 Aar efter Svidningen, naar
Lyngen begynder at indfinde sig paa
Arealet pløjes første Gang ganske tyndt og
henligger et à to Aar, indtil Furen er bleven skør,
hvorefter det bearbejdes paa ny ved dybere
Pløjning og ved rigelig Harvning (med Kniv-,
Rulle- ell. Spadeharver). Derefter tilføres der
Mergel ell. i Mangel deraf Kalk. Kalk anses
dog i Alm. for at være en daarlig Erstatning
for Mergel paa Hedejord. For at den raa
Hedejord skal kunne give en Afgrøde, maa
den tillige have Gødning. Som oftest kan man
ikke undvære Staldgødning til den, og man
anvender da Handelsgødning, tidligere i stor
Udstrækning Benmel, der tilvirkedes i
Hedeegnene i smaa, primitive »Benmøller«, i den
nyere Tid fortrinsvis Kainit ell. mere
højprocentlig Kaligødning og Thomasslagge ell.
Superfosfat, hvortil der helst skal gives et Tilskud
af Chilisalpeter. Derefter tages der gerne et
Par Rugafgrøder efter hinanden ell. en Rug-
og en Boghvede- ell. Kartoffelafgrøde, hvorefter
Jorden ofte udlægges med en billig Udsæd af
Kløver, Rundbælg, Sneglebælg og nøjsomme
Græsarter med Havre ell. en Blanding af Havre
og Vaarrug som Dækfrugt. Til Kartofler ell.
Udlæg gødes saa vidt muligt med Staldgødning.
Arealet ligger nu nogle Aar med Græs,
hvorefter det atter opbrydes, gødes og besaas. I de
første Aar efter Tilkultiveringen dyrkes
hovedsagelig kun Rug, Kartofler, Boghvede, Spergel
og Lupiner, sidstnævnte som Grøngødning.
Undertiden trives Lupiner, Kløver o. a.
Bælgplanter daarlig paa den raa Hedejord, idet
denne ikke altid synes at indeholde de for
Bælgplanternes Kvælstofforsyning fornødne
Bakterier. Denne Mangel afhjælpes ved at
inficere Jorden med »Podejord« ell. »Nitragin«.
En Opdyrkning som den ovf. angivne anslaas
efter tidligere Tiders Priser (efter E.
Dalgas) til en Udgift pr ha af c. 200 Kr til alt
Arbejde, 60 Kr til Kunstgødning og 60 Kr til
Udsæd, i alt 320 Kr. For Tiden maa Udgifterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
