Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hébert, Jacques René - Hébertister - Hebich, Samuel - Hebra, Ferdinand von - Hebraisme - Hébrard, Adrien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Duchesne. H. et la commune de Paris [Paris
1908]).
P. L. M.
Hébertister [ebær’tisər], Tilhængere af
Revolutionsmanden Hébert (s. d. og
Cordeliers). Foruden ham hørte Chaumette, Vincent
og Ronsin til Hovedmændene.
P. L. M.
Hebich [’he.beR], Samuel, tysk Missionær
i Indien, f. 29. Apr. 1803 i Württemberg, d.
21. Maj 1868 i Stuttgart. Han var Søn af en
rationalistisk Landsbypræst og blev sat i
Købmandslære i Lübeck, hvor han 18 Aar gl
oplevede et religiøst Gennembrud i pietistisk Aand.
Som Handelsrejsende besøgte han i de næste
Aar Rusland, Finland og Sverige; men Trangen
til at blive Missionær blev efterhaanden saa
stærk hos ham, at han 1831 blev optaget paa
Missionsskolen i Basel. For Studierne havde han
ikke synderligt Anlæg, hvorimod han forstod at
benytte enhver Lejlighed, ogsaa Ferierejserne,
til at vidne om sin Tro.
1834 blev H. ordineret og sammen med to
andre udsendt til Basel-Missionens ny
Arbejdsmark paa Vestkysten af Indien. Han begyndte
sin Virksomhed i Mangalur, Hovedstaden i
Prov. Kanara. 1841 blev han forflyttet til
Kannanur i Prov. Malabar. H. manglede baade
Evner og Taalmodighed til at lære de
Indfødtes Sprog (Kanaresisk, Malayalam og
Tamulsk); men det lykkedes ham at vinde
dygtige indfødte Medhjælpere, der oversatte hans
Prædikener, og hans enfoldige, faste Tro, hans
hjertelige Kærlighed til alle Mennesker, hans
utrættelige Virkelyst og hans mandige
Uforfærdethed kunde ikke andet end gøre et dybt
Indtryk — trods hans sproglige
Ufuldkommenhed og hans ofte besynderlige Optræden.
Kannanur var eng. Garnisonsby, og bl. de eng.
Soldater og Officerer kom han til at øve en
stor Gerning. Mange, der blot af Nysgerrighed
havde søgt den meget omtalte Prædikant, blev
stærkt grebne af hans Personlighed og
Forkyndelse, og vedblev — efter at være forflyttede til
andre Byer — at staa i skriftlig Forbindelse
med deres »aandelige Fader« i Kannanur og
at sende ham Gaver til Missionen. Enkelte
Soldater traadte endog ud af Hæren for at blive
H.’s Medhjælpere i Missionsarbejdet. — Fra
Kannanur udvidede H. sin Virksomhed til
Omegnen. Med særlig Iver besøgte han de store
aarlige Afgudsfester, hvor han talte til de
Tusinder, som samledes dér, uden Frygt for den
forbitrede Modstand, som hans udfordrende
Prædikener fremkaldte. Ofte blev der kastet
Sten efter ham og hans Medhjælpere; nogle
Gange slap man Elefanter løs paa ham. Efter
25 Aars uafbrudt Virksomhed i Indien nødte
en Leversygdom ham til at vende tilbage til
Europa (1859). Etter sin Hjemkomst til Basel
begyndte han at prædike og holde Foredrag i
Kirkerne. Da han ogsaa her optraadte paa sin
sædvanlige paagaaende Maade, søgte de
»frisindede« Radikale at faa Byens Raad til at
lukke Kirkerne for ham, hvad der dog ikke
lykkedes. Sine sidste Aar tilbragte H. i
Stuttgart, ivrigt optaget af at forkynde Ordet,
vække ny Interesse for Missionen og samle ind til
Basel-Selskabet. (Litt.: »S. H. Von zwei
Mitarbeitern« [ɔ: Gundert og Mögling], Basel 1872;
ny Bearbejdelse af dette Skr.: »S. H. Von
Traugott Schölly« [Basel 1911]; W.
Schlatter, »Gesch. d. Baseler Mission 1815—1915«, II
[Basel 1916]).
L. B-n.
Hebra, Ferdinand von, østerr.
Dermatolog, f. 7. Septbr 1816 i Brünn, d. i Wien 5.
Aug. 1880. H. studerede i Graz og Wien, blev
1841 Dr. med. med en Afh. om Trepanation af
Kraniet med særligt Hensyn til Wattman’s
Metode, og forsøgte derefter at blive
Retsmediciner og var Assistent ved Professoratet i
Statsmedicin. Da der ikke var nogen Vej til
Ansættelse i dette Fag, og det ogsaa
mislykkedes for ham at gaa den kirurgiske Vej, blev
han Reservelæge ved Skoda’s Afdeling for
Brystsygdomme, til hvilken der var knyttet en
Afdeling for Hudlidelser. Skoda havde i Paris
set, hvorledes man udskilte de dermatologiske
Patienter fra de intern med. og de veneriske
fra de kirurgiske, og han ønskede nu at
gennemføre samme System. H. fik
Hudsygdommene under sig, v. Zeiszl de veneriske, og med
denne Ordning indlededes en ny Periode i
Dermatologien under »Wien-Skolens« Ledelse.
H.’s Indsats i denne var dels, at han indførte
eksperimentelle Undersøgelser i Dermatologien,
at han bekæmpede Teorierne om
Hudsygdommenes dyskrasiske og metastatiske Oprindelse
og hævdede dem som lokale, delvis parasitære
Lidelser, at han udformede typiske
Sygdomsbilleder og angav en rationel
Behandlingsmaade. Stor Bet. for Østerrig fik hans Bekæmpelse
af Fnat og af visse professionelle
Hudsygdomme. Han var en ivrig Talsmand for
Vaccinationen, der aldrig er blevet obligatorisk i
Østerrig. Han beskrev Lichen ruber (der dog
tidligere under et andet Navn var beskrevet af
Franskmændene), Rhinoskleromet, Prurigo o.
fl. a. Hudsygdomme, og han indførte
Vandsengen ved Forbrændinger. Han skrev en
Mængde Værker, bl. a. »Versuch einer auf
pathologische Anatomie gegründeten Eintheilung
der Hautkrankheiten« (1845), »Atlas der
Hautkrankheiten« (1856—76) og »Acute Exantheme
und Hautkrankheiten« (1860). — Blandt hans
talrige Elever er Svigersønnen Moritz Kaposi
en af de mest kendte.
J. S. J.
Hebraisme, Betegnelse for Ord- eller
Sætningsformer, som stammer fra Hebræisk, men
er optagne i et andet Sprog. H. findes navnlig
i gr. Værker, skrevne af Jøder, f. Eks. i Overs.
af det gl. Test. (Septuaginta) og i det ny Test.,
men ogsaa i den aramæiske Bibeloversættelse
(Targum). Gennem Bibeloversættelserne er
forskellige H. gaaet over i de nyere Sprog, f. Eks.
en Vending som »Menneskenes Børn« for
»Menneskene«.
J. P.
Hébrard [e’bra.r], Adrien, fr. Redaktør og
Politiker, (1834—1914), blev tidlig knyttet til
Bladet Le Temps og 1872 dets egl. Leder. Det
øvede stor Indflydelse som Talsmand for
maadeholdne republikanske Grundsætninger og fik
megen Udbredelse i den frisindede Middelstand.
Han var 1879—96 Senator. — Hans yngre
Broder, Jacques H., f. 1841, var ligeledes
Medarbejder af Le Temps og 1882—91 samt paa ny
1894—1908 Senator.
E. E.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
