Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haymarket-Teater - Haymerle, Heinrich - Haynau, Julius Jacob - Hayne, Paul Hamilton - Hay-Pauncefote-Traktaten - Haytorit - Hayward, Abraham - Hazael
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haymarket-Teater [’heimaəkit-] i London
ligger ved den sydlige Ende af Gaden The
Haymarket i Westend. Det blev bygget 1720, og
Fielding, der fra 1730 skrev Stykker for denne
Scene, blev 1736 dens Direktør. Den nuværende
Bygning indviedes 1821 og ombyggedes 1878. Bl.
Teatrets Direktører i det 19. Aarh. maa især
nævnes Ægteparret Bancroft og
Beerbohm-Tree (1887—95). Lystspil og Skuespil danner
dette Teaters væsentligste Repertoire.
C. B-s.
Haymerle [’ha^imər£ə], Heinrich, østerr.
Diplomat (1828—81), deltog 1848 som Student i
Oktoberopstanden i Wien, blev fangen og skulde
skydes, men undgik Straffen ved Baron
Hübner’s Forbøn. 1850 blev han Hjælpetolk for den
østerr. Sendemand i Konstantinopel og 1857
Legationssekretær i Athen; forflyttedes herfra
1862 til Frankfurt, hvor han gjorde Tjeneste
under det tyske Fyrstemøde 1863, og sendtes
efter Fredsslutningen 1864 til Kbhvn som
Chargé d’affaires for igen at knytte den
diplomatiske Forbindelse. 1865 vendte han tilbage
til Frankfurt, brugtes 1866 ved
Fredsunderhandlingerne i Prag og havde derefter en lgn.
Sendelse til Berlin som 1864 til Kbhvn. 1868
blev han Legationsraad i Konstantinopel og
1869 Sendemand i Athen; forflyttedes 1872 til
Haag og 1877 til Rom. Han deltog 1878 i
Berlin-Kongressen og blev i Oktbr 1879
Udenrigsminister. 1876 var han bleven ophøjet til Friherre.
(Litt.: A. R. Arnette, »H. Freiherr H.«
[Berlin 1892]).
E. E.
Haynau [’ha^ina^u], Julius Jacob, Friherre,
østerr. General, f. 14. Oktbr 1786 i Kassel, d. 14.
Marts 1853 i Wien. Som 15-aarig indtraadte han
som Løjtnant i østerr. Tjeneste og udmærkede
sig allerede 1805 saaledes, at han forfremmedes
til Kaptajn 1806. Han deltog derefter i
Felttoget 1809 og saaredes her haardt ved Wagram.
Ogsaa i Krigene 1813—15 deltog han med megen
Hæder og kommanderede 1814 med stor
Dygtighed den af ham selv organiserede lette
Bataillon. 1830 forfremmedes han til Oberst,
blev 1835 Generalmajor og 1844
Feltmarskalløjtnant og Divisionsgeneral. 1847 var han
Divisionskommandør i Temeswar, men afskedigedes
fra denne Stilling og opholdt sig i Graz, da
Revolutionen udbrød i Italien 1848. Han meldte
sig nu frivillig til Tjeneste og fik
Kommandoen i Fæstningen Verona. Ved paa eget
Initiativ at fremsende en Brigade Natten mellem
24. og 25. Juli til Sommacampagna og ved et
med denne udført Flankeangreb bidrog han
væsentlig til den østerr. Hærs Sejr. Faa Dage
efter fik han Befalingen over et Armékorps, med
hvilket han dækkede Belejringen af Peschiera
og hidførte dens Fald. Med en usædvanlig
Strenghed hævdede han 1849 Roligheden i
Bergamo og Brescia og fik her Tilnnavnet
»Hyænen fra Brescia«. S. A. overdroges ham
Belejringen af Venedig, men han blev inden dens
Afslutning kaldet til Ungarn for der at
overtage Overkommandoen og udnævntes til
Feltmarskalløjtnant. Han greb her energisk
Offensiven, sejrede ved Raab, Komorn, Szegedin og
Temeswar og brød Oprørernes Magt under
Udøvelsen af en meget betydelig Haardhed. Han
hædredes paa forsk. Maade af Kejseren,
udnævntes til Kommandør for den 3. Armé i
Ungarn, men fik allerede 1850 sin Afsked p. Gr. a.
gentagne Stridigheder med Ministeriet og trak
sig tilbage til Privatlivet i Graz. Paa en
Udenlandsrejse, som han foretog kort efter sin
Afskedigelse, blev han i London overfaldet og
mishandlet som Undertrykkeren af den ung.
Opstand, og 2 Aar senere haanedes han og
truedes i Bryssel p. Gr. a. sin under Krigen i
Italien udviste Haardhed. I Paris modtoges
han med store Æresbevisninger, medens man
dog havde truffet omfatterde Forholdsregler
for at beskytte ham. Ved sin Tilbagekomst til
Wien udnævntes han til Æresborger.
B. P. B.
Hayne [hein], Paul Hamilton, amer.
Digter (1830—1886). Som ung studerede han
Jura, men gik over til Journalistikken og tog, da
Krigen brød ud, ivrig Parti for Syden. Han
deltog ogsaa en Tid i Krigen og blev bekendt ved
sine fyrige Krigsdigte, der aandede al Sydens
Begejstring og skaffede ham Tilnavnet: Sydens
poet laureate. Han var dog allerede optraadt
som Digter før Krigen; 1855 kom et Bd Digte,
1857 Sonnets and other Poems, 1859 Avolio, a
Legend of the Island of Cos. H.’s talrige
Krigssange findes i Samlerværket: The Southern
Poems of the War (1869). Hans Complete
Poems udkom 1882.
(T. L.). I. O.
Hay-Pauncefote-Traktaten [’hei-’på.nsfut-
ell. -fout-], se Clayton-Bulwer-Traktaten.
Haytorit [hei-], se Datolit.
Hayward [’heiwåəd], Abraham, eng. Forf.,
(1801—1884). Fra 1824 studerede han Jura i
London og blev Sagfører 1832. Han grundlagde
The Law Magazine og har særlig gjort sig
bekendt som jur. Forf. og litterær Kritiker med
Bidrag til Edinburgh, Quarterly og Frazers
Magasiner (samlede i 3 Bd Essays 1858, 1873,
1874). Efter en Rejse til Tyskland oversatte
han Goethe’s »Faust« paa Prosa 1833. Den var
efter Carlyle’s Mening den bedste Oversættelse,
der fandtes, og er udkommen i mange Oplag.
Senere udgav han ogsaa en Biografi af Goethe
(1878). Af hans øvrige Skr kan nævnes: The
Autobiography, Letters, and Remains of Mrs.
Piozzi (1861), More about Junius (1868). H.’s
Korrespondance 1834—84 er udgivet tillige
med en Biografi af Carlisle i 2 Bd (1886).
(T. L.). I. O.
Hazael [hebr. kaza.’e.l] (Hasael), Konge i
Damaskus omtr. 843—800 f. Kr., omtales i Bibelen
og i de ass. Indskrifter. Iflg. 1. Kong. 19 fik
Profeten Elias fra sin Gud det Bud at salve H. til
Konge af Damaskus, og iflg. 2. Kong. 8.
forudsagde Elisa H., at han vilde blive Konge her,
uagtet han ikke hørte til Landets Kongeslægt.
H. myrdede derefter sin Konge, der i Bibelen
kaldes Benhadad, og anerkendtes for Konge i
Damaskus. Dette stemmer nøje med Assyrernes
Beretninger; thi i Salmaneser den Yngre’s
Indskrifter fortæller denne, at han 842 og 839
foretog heldige Krigstog imod H., imedens Kongen
i Damaskus 846 har et helt andet Navn. I de
flg. Aar (efter 839) angriber Assyrerne ikke
mere H., der snart maa have bragt sit Rige
paa Fode. I de flg. Aar faldt da de Sejre, H.
vandt over Israel’s Rige, bl. a. over Jehu og
Joakhas, og som Elisa havde forudsagt.
V. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
