Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havari - Havaripenge - Havarthigaard - Havas - Havblik - Havbrasen - Havbroen - Havbugt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udgifter til Redning (Bjergeløn); Brug af Kul
og Overanstrengelse af Maskinen for at tage
Skibet af Grunden. Som Følger af Opofrelsen
nævnes: Udgifter til Skadens Konstatering og
til Kur og Pleje for Mandskabet, som derved
er kommet til Skade; Tab af Fragt (idet
Rederen kun faar Fragt for det Gods, som bringes
frem); og endelig Nødhavnsomkostningerne. De
sidste spiller en fremtrædende Rolle. Naar man
som en Følge af Opofrelsen ell. en Søskade (f.
Eks. at Skibet er sprunget læk) maa søge en
nærliggende »Nødhavn«, giver dette mange
Slags Udgifter, f. Eks. til Havneafgifter,
Ladningens Ud- og Indladning, dens midlertidige
Lagring, Kost- og Maanedspenge til
Besætningen. Da det her drejer sig om til Dels ret
fjerntliggende Følger, tiltrænges der
Begrænsninger. Engelsk og fransk Ret drager
Grænserne snævrere, nordisk og de fleste andre
Landes Ret videre, men medtager dog ikke
Udgifter, paaløbne efter at Rejsen er bleven
opgivet, ej heller Tab ved Ladningens Svind og
Beskadigelse i Nødhavnen ell. Kulforbrug paa
Omvejen til Nødhavnen (nord. Søloves § 188).
Af andre vilkaarlige Begrænsninger kan
nævnes: Dækslast, som kastes over Bord, godtgøres
i Reglen ikke, fordi det ofte er tvivlsomt, om
Dækslasten ikke er skyllet over Bord, og fordi
Dækslasten iflg. sin udsatte Stilling, og da den
gør Skibet mindre sødygtigt, har svagere Krav
paa Beskyttelse end Ladningen under Dæk.
Ligeledes erstattes ikke Skade ved Presning med
Sejl (forceret Sejlads, Prangning) ell.
overhovedet Skade paa Sejl og paa
Dampskibskedler og Maskine, medmindre den skyldes Forsøg
paa at tage Skibet af Grunden; ej heller Skade
paa antændt Ladning ell. — efter eng. Ret —
Landsætning af Skib, som var ved at synke ell.
i Drift mod Klipper.
Det er Skipperens Pligt at ofre forstandigt.
Forser han sig herimod, faar Rederen ingen
Erstatning for sine Tab; men i øvrigt foregaar
Havarifordelingen uændret. Havariopofrelsen
besluttedes i ældre Tid, hvor Købmanden eller
hans Repræsentant fulgte med paa Skibet, i et
»Skibsraad« af de Interesserede. I Nutiden skal
Skipperen kun »raadføre sig med de kyndigste
og mest erfarne af Mandskabet« (nordiske
Søloves § 195). H. opgøres der, hvor Skib og
Ladning skilles ad, og efter dette Steds Retsregler.
Opgørelsen (Dispachen) sker ved en særlig
uddannet Dispachør (eng.: average stater ell.
adjuster). Denne giver en Fremstilling af den
farefulde Situation, af Opofrelsen og de af dens
Følger, som skal tages i Betragtning, og søger
alle Beviser fremskaffede. Da det gælder at
udsondre det alm. H. fra det partikulære,
tjener en saadan Dispache til Vejledning for
Forsikre rens Erstatningspligt i det hele; og
Dispachørens Virksomhed benyttes derfor ogsaa —
og hyppig —. hvor det alene drejer sig om et
partikulært H., dettes Konstatering og Fordeling
mellem fl. Forsikrere.
Ved Opgørelsen af det alm. H. skal det
bestemmes, dels, hvor stort Tabet er, dels, hvilke
Værdier der skal bidrage hertil. Efter
Princippet maa der lægges Vægt paa de i
Opofrelsesøjeblikket truede Værdier. Men da kun
Værdier, og ikke Personer bidrager, maa det
fremdeles fordres, at det ikke ofrede ogsaa bliver
endelig frelst, og at det ofrede, hvis Opofrelsen
havde ramt noget andet, maatte antages ogsaa
at være blevet frelst. Desuden kan man
vanskelig beregne Værdien i Opofrelsesøjeblikket.
Varer har en Værdi i Havn, men ikke paa
Havet. Skibet takseres ved Ankomsten, og det
beregnes, hvad det vilde koste at bringe det i
sin tidligere Stand. Det bidrager med sin
Taksationsværdi, og Istandsættelsesomkostningerne
godtgøres som Tab, dels med det selvfølgelige
Fradrag, som ligger i, at ogsaa det ofrede skal
bære sin Kvota af hele Tabet, dels med forsk.
Fradrag for »Forskellen mellem gl. og nyt«.
Naar Ladningen vurderes som ofret ell.
bidragende, maa Fragten fradrages, fordi Varen,
naar Fragten skal betales ved Ankomsten, ikke
er mere værd for Ladningsejeren. Derfor
bidrager netop ogsaa Rederen med Fragten, der er
reddet for ham, ved at Godset kunde bringes
frem; dog sker der et Afdrag, fordi Rederen,
hvis han havde tabt sin Fragt ved Ladningens
Undergang, vilde have sparet en Række
Udgifter (til Losning, Hyre, Havneafgifter, Bugsering
etc.), et Afdrag, som York- og
Antwerpen-Reglerne beregner efter de foreliggende Forhold,
medens f. Eks. nord. Sølove fradrager 1/2, tysk
Ret 1/3 af Fragten. Er Fragten forudbetalt, og
efter Aftalen endelig fortjent, selv om Godset
ikke bringes frem, har den ikke været udsat,
og Rederen bidrager intet; men da
Ladningsejeren saa ej heller har Ret til Afdrag for
Fragten, og saaledes bidrager med Fragten,
bliver Totalsummen væsentlig ens.
V. B.
Havaripenge (jur.) betegner i Søverdenen,
jfr Sølovens § 230, forsk. Krav, opstaaede i
Anledning af en Søskade, ell Udgifter, afholdte
som alm. Havari; for saadanne H. kan man
tegne Søforsikring.
V. B.
Havarthigaard ligger i Øverød Sogn ved
Holte Station, c. 60 ha. Her levede Fru Hanne
Nielsen (Johanne Ane Margrethe) 1849—1903,
producerede Smør og Ost af fortrinlig Kvalitet
og modtog talrige Elever fra Indland og
Udland, hvorved Gaardens Navn blev kendt langt
ud over Danmarks Grænser.
B. B.
Havas [a’vas ell. a’va.s], se Agence Havas.
Havblik (Søv.). Det siges at være H., naar
Havets Overflade er ganske plan og glat,
hvilket kun finder Sted i fuldstændig stille Vejr.
Havbrasen (Brama), en Slægt af
Makrelfisk. Navnet H. anvendes undertiden ogsaa
for Fiskene af Fam. Sparidæ, hvortil bl. a.
Slægten Chrysophrys ell. Dorade hører (se
Sparusfisk).
Ad. J.
Havbroen kaldtes tidligere den stejle
Styrtning af de uden for Norges Kyst liggende
Fiskebanker ud mod Nordsøen og Atlanterhavet (det
norske Hav) paa hele Strækningen fra
Stavanger N. over til Andøen i Vesteraalen. Nu
benyttes Navnet H. ikke mere, uden i den nordligste
Del, men som Regel blot de lokale Navne,
saasom Storeggen uden for Romsdalen,
Haltenbanken uden for Fosen,
Værøbanken uden for Værø og Røst m. fl.
M. H.
Havbugt kaldes en Arm af Havet, der
skærer sig ind i Landet, saa at den paa fl. Sider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
