Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haussa - Haussa-Staterne - hausse - Haussmann, Engène - Haussonville, d', Charles Louis Bernard de Cléron og Joseph Othenin Bernard de Cléron og Gabriel Paul Othenin de Cléron
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alm. Føde er Durra, der males til Mel og
tilberedes som en Art Grød. Bl. de forsk.
Industrigrene, som H. dyrker, indtager Væveriet en
fremtrædende Plads; Bomulden yder Stof til de
alm. baarne Klæder: Turban, Benklæder og
Kjortel med meget vide Ærmer. Garnet spindes
af Kvinderne, hvorimod Vævningen udføres af
Mændene. Ogsaa i Læder yder H. fortræffeligt
Arbejde; de er ved Siden af Mandingoerne
det eneste Folk S. f. Sahara, der kender en
virkelig Garvning. Smedehaandværket staar højt,
og der forfærdiges ikke blot Vaaben og
Redskaber af Jern og Messing, men ogsaa Smykker af
Guld og Sølv. Som Handelsmænd foretager H.
lange og ofte farlige Rejser gennem Sudan og
Sahara. Hver vaabenfør Mand er forpligtet til at
gøre Krigstjeneste; Sultanerne omgiver sig med
en Livvagt af Bueskytter og pansrede Ryttere.
Næsten alle H. er Muhammedanere, men
omfatter ikke Troen med synderlig Varme, og de
drives som Regel til Pilegrimsrejser mere af
Lyst til Handel, end af religiøs Iver. Om H.’s
ældre Historie vides ikke meget. De har siden
Midten af 14. Aarh. været bosat i deres nuv.
Omraade, hvortil de synes indvandret fra det
centrale Sahara. Kort Tid efter vandt Islam
Indpas. I Beg. af 19. Aarh. blev de enkelte
H.-Lande samlet af en Fulbe-Høvding, og siden
den Tid udgør Fulberne i dem alle den
herskende Klasse. (Litt.: C. H. Robinson,
»H.-Land« [London 1896]; A. Mischlich &
J. Lippert i »Mittheilungen des Seminars
für Orientalische Sprachen«, VI [Berlin 1903]).
(C. Fr.). K. B.-S.
Haussa-Staterne, tidligere Negerstater i det
midterste Sudan mellem Bornu og
Niger-Floden, som i deres Velmagts Dage i 17. og 18.
Aarh. udstrakte deres Herredømme over
Landene om mellemste Niger mod V. og Adamaua
mod SØ. Hovedstaden var Katsena. 1802
lykkedes det Fellatahen Osman Ibn Faudani at
styrte Katsenariget og danne et Fellatahrige
med Sokoto til Hovedstad. Senere deltes det i
Rigerne Sokoto, Gando, Nupe og
Adamaua o. a., indtil Englænderne i Beg. af dette
Aarh. efterhaanden underlagde sig alle
Staterne, der nu staar under Kolonien Nigeria.
C. A.
hausse [o.s] (fr.), opadgaaende Bevægelse i
Priserne paa Varer og Kurserne paa
Pengeeffekter og Værdipapirer. Spekulation à la h.
foregaar ved at gøre Indkøb i Haab om senere
at kunne sælge under Konjunkturer, der
fremkalder højere Priser. Medens Spekulation à la
baisse kun kan foretages, hvor der er
Lejlighed til at gøre Forretninger paa Levering,
fcrdi man for at spekulere i en nedadgaaende
Prisbevægelse maa kunne sælge, før man
køber, kan Spekulation à la h. baade foregaa
paa denne Maade og ved Forretninger per
straks, idet man kan opkøbe en Vare og
opbevare den til det Tidspunkt, da man vil sælge
den. Den, der spekulerer à la h., kaldes
Haussier; paa eng. og amer. Børser bruges
Benævnelsen Bull (Tyr). Smlg. baisse.
(E. M.). C. Th.
Haussmann [os’man], Engène, Baron, fr.
Præfekt, f. 27. Marts 1809 i Paris, d. 11. Jan.
1891, var af opr. elsassisk Slægt. Han tog som
jur. Student Del i Julikampene 1830 og var
1833—48 Underpræfekt i forsk. Dept. Han
sluttede sig tidlig til Louis Napoleon, blev Jan.
1849 Præfekt i Var, hvor han gjorde sig kendt
ved sin kraftige Optræden (lod bl. a. É. Ollivier
fængsle en kort Tid), og forflyttedes 1851 til
Bordeaux. Her modtog han 12. Oktbr 1852
Prins-Præsidenten, da denne holdt sin berømte Tale
(»Kejserdømmet er Freden«), og blev Juni 1853
Seinepræfekt. Med stor Kraft og udmærket
Smag ledede han de omfattende Arbejder til
Paris’ Forskønnelse og til Sundhedsforholdenes
Forbedring, hvorved Staden fik et nyt og
pragtfuldt Udseende: Nedbrydelse af gl. tætpakkede
Kvarterer og deres Genopførelse i ny Stil med
lige og brede Gader, Anlæg af Bulevarder,
Haver og Pladser, Forstædernes
Sammensmeltning med den indre By o. s. v. Men paa den
anden Side viste han, i Tillid til Kejserens
Bifald, megen Egenraadighed og Hensynsløshed
for at føre sin Villie igennem, foretog Arbejder
af tvivlsom Nytte, uden at bryde sig om
Udgifterne, og betyngede Staden med umaadelig
Gæld og trykkende Skatter, hvorved Huslejen
og hele Levemaaden i høj Grad fordyredes.
Der rejstes derfor stærke Klager over hans
Forvaltning, bl. a. af J. Ferry i hans Ccmptes
fantastiques d’H. (1868), og de blev
efterhaanden saa alvorlige i den lovgivende Forsamling,
at han Jan. 1870, straks efter at É. Ollivier
var blevet Førsteminister, blev afskediget.
Imidlertid var han 1853 blevet Baron og 1857
Senator. Under Krigen 1870 forlod han Frankrig
som saa mange af Kejserdømmets Stormænd,
blev Septbr 1871 Direktør for Crédit mobilier
og var 1877—81 Medlem af Deputeretkamret
(valgt paa Korsika imod Prins Napoleon), men
spillede ingen Rolle. 1890—93 udkom 3 Bd
Erindringer.
E. E.
Haussonville, d’ [d-oså’vil], 1) Charles
Louis Bernard de Cléron, fr.
Politiker, f. i Paris 1. Novbr 1770, d. 1. Novbr
1846. Han var nøje knyttet til Ludvig XVI’s
Hof, og da Revolutionen fik sin vidtgaaende
Karakter, emigrerede han 1791. Han fulgte i
den flg. Tid Emigranterne i deres Forsøg paa
al iværksætte et Angreb paa Frankrig og blev,
da det mislykkedes, i Udlandet til 1800. Han
sluttede sig nu til Napoleon, men saa efter
dennes Fald med Tilfredshed Restaurationen. 1817
blev han Medlem af Pairskamret, hvor han
siden sluttede sig til Oppositionen mod Villèle.
Efter dennes Fald støttede han Ministeriet
Martignac’s Udsoningsforsøg, og efter 1830 bøjede
han sig da ogsaa villig for Julimonarkiet.
2) Joseph Othenin Bernard de
Cléron, fr. Politiker og Skribent, ovenn.’s
Søn, f. i Paris 27. Maj 1809, d. 27. Maj 1884.
Han sluttede sig til Julikongedømmet og var
under det Deputeret 1842—48; mod Napoleon
III’s Kejserdømme stillede han sig i skarp
Opposition; efter 1870 blev han en af Lederne for
dem, der søgte at bevare Forbindelsen mellem
Frankrig og Elsass-Lothringens fransksindede
Indb. I den indre Politik vendte han sig stærkt
mod Thiers i dennes Præsidenttid, hvorimod
han 1873—77 støttede sin Svoger Hertugen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
