Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hauen, Lambert von og Michael - Hauenschild, Richard Georg Spiller v. - Hauenstein - Hauer, Franz von - Hauerit - Hauff, Wilhelm og Hermann - Haug - Haug, Martin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dennes ital. Rejse. Efter sin Hjemkomst blev han
1664 »Mathem aticus« og Ridsemester (ɔ:
Tegnelærer) paa Sorø. Der kendes kun faa Arbejder
af ham: Engel med Krone, til Frederiksborg,
Processionen ved Suverænitetsakten 1660 og
nogle (ikke mere sikkert paaviselige)
Altertavler.
S. M.
Hauenschild [’ha^uən∫ilt], Richard Georg
Spiller v., tysk Digter, kendt under
Pseudonymet Max Waldau, f. 24. Marts 1822 i
Breslau, d. paa sit Gods Tscheidt ved
Bauerwitz i Øvreschlesien 20. Jan. 1855. Han
studerede først Jura i Breslau og Heidelberg, men
foretrak snart nyere Sprog, Historie og
Filosofi, foretog en længere Rejse gennem Europa
og fortsatte efter sin Hjemkomst Studierne med
en Doktordisputats for Øje, indtil
Revolutionsaaret 1848 kaldte ham tilbage til Familiegodset,
hvor han levede til sin Død. Bl. hans Digte maa
nævnes »Blätter im Winde« og »Kanzonen«
(begge 1848). Mest Held havde han med
Romaner som »Nach der Natur« og »Aus der
Junkerwelt« med Tidsbilleder fra 1840’erne og
med sine Overs. fra Italiensk og Provençalsk.
C. B-s.
Hauenstein [’ha^uən∫ta^in], to Passer, Ober
H. og Unter H., i de schweiziske Jurabjerge.
Ad Ober H. (734 m o. H.) fører en Landevej
fra Waldenburg i Kanton Baselland til
Oensingen i Kanton Solothurn. Over Under H. (695
m o. H.) fører en anden Landevej mellem
Baselland og Solothurn forbi Landsbyen H.; men
den er nu uden Bet., idet Trafikken besørges
af Jernbanerne Olten—Liestal—Basel, der gaar
under Unter H. gennem H.-Tunnelen (2495 m
lang, 500 m o. H.) mellem Läufelfingen og
Trimbach.
G. Ht.
Hauer [’ha^uər], Franz von, østerr.
Geolog, f. 30. Jan. 1822 i Wien, d. smst. 20. Marts
1899. H. studerede Geologi ved Wiens Univ. og
ved Bjergakademiet i Chemnitz. 1849 ansattes
han ved »Geologische Reichsanstalt«, hvis
Direktør han blev 1866. Endvidere virkede han
som Intendent ved det naturhistoriske Hofmus.
fra 1886 til sin Afsked 1896. Fra 1892 var han
livsvarigt Medlem af Herrehuset. H. udgav en
Del Afh., særlig om Østerrigs Geologi;
fremhæves kan »Geologische Uebersicht der
Bergbaue der österreichischen Monarchie« (1855;
Fötterle var Medforfatter) samt »Die Geologie
und ihre Anwendung auf die Kenntnis der
Bodenbeschaffenheit der
österreichisch-ungarischen Monarchie« (1875; 2. Udg. 1878). Tillige
offentliggjorde han en Del geol. Kort, hvoraf
særlig kan nævnes »Geologische Karte von
Oesterreich-Ungarn« (5. Udg. 1896). Endvidere
grundlagde han og redigerede (fra 1886)
»Annalen des k. k. naturhistorischen Hofmuseums«.
J. P. R.
Hauerit (Mangankis), et regulært
Mineral, isomorf med Svovlkis, bestaar af
Svovlmangan, MnS2, er mørkt og halvmetallisk,
forekommer ved Kalinka i Ungarn o. a. Steder.
(N. V. U.). O. B. B.
Hauff, 1) Wilhelm, tysk Forf., f. i
Stuttgart 29. Novbr 1802, d. smst. 18. Novbr 1827.
Fra 1820 studerede H. Teologi og Filosofi ved
Seminariet i Tübingen, blev derefter Huslærer
i Stuttgart (1824—26) og skrev her den største
Del af sine Værker, der gav Løfte om en
glimrende Forfatterbane, som desværre blev afbrudt
ved en for tidlig Død. Hans berømte Eventyr
»Gedichte und Märchen«, som har oplevet en
Masse Opl. og er overs. paa Dansk, udkom
først under Titel »Märchenalmanach für Söhne
und Töchter gebildeter Stande« (1826—28); den
satiriske Novelle ell. Novellecyklus
»Mittheilungen aus den Memoiren des Satan« udkom
1826—27 (2 Bd, 1. Bd 2. Opl. 1827). For at ramme
en Pæl igennem den meget læste, vamle og
vandede Forfatter Heun udgav han Romanen
»Der Mann im Monde, oder der Zug des
Herzens ist des Schicksals Stimme« (2 Bd, 1826);
men uheldigvis blev det, der skulde have været
en Satire, efterhaanden til en blot Efterligning,
og da han havde været saa uforsigtig at udgive
Bogen under Heun’s Forfatternavn, Clauren,
paadrog han sig derved en kostbar Proces for
Plagiat. Han fik imidlertid paa samme Tid
Anledning til at skrive sin »Kontroverspredigt
über H. Clauren und den Mann im Monde«
(1827), hvori det lykkedes ham at persiflere
Modparten tilstrækkelig, medens han i 2. Bd af
»Memoiren des Satan« gjorde sig lystig over
Processen og de subtile Retslærde. Den
sidstnævnte Bog blev modtaget med Begejstring af
Læseverdenen og fortsattes senere med en 3.
og en 4. Del, henh. af J. Wit genannt v. Döring
(1829) og H. v. Canitz (1839). 1826 gjorde H. en
Rejse i Frankrig, Holland og Belgien og udgav
efter sin Hjemkomst den historiske Roman
»Lichtenstein« (3 Bd, 1826) og den fortrinlige
Fortælling »Phantasien im Bremer Rathskeller«
(1827). Hans Noveller, af hvilke især kan
fremhæves »Die Bettlerin vom Pont des Arts«, »Das
Bild des Kaisers« og »Jud Süss«, udkom, i 3 Bd,
saavel som »Phantasien und Skizzen«, efter
hans Død (1828). Hans Fortællinger har ved
spændende Handling, djærv Friskhed og
folkeligt Lune bevaret deres Tiltrækningskraft over
for senere Generationer. Fra Jan. 1827 var han
Redaktør af Cotta’s »Morgenblatt«. Ved Borgen
Lichtenstein afsløredes der 1840 et
Mindesmærke for H. »Sämtliche Werke« udgivne af
G. Schwab (6 Bd, 1830, 18. Opl. 1882), af A.
Stern (4 Bd, 1878), af H. Fischer (6 Bd, 1885),
af Mendheim (3 Bd, 1891); de findes desuden i
Hempel’s »Deutsche Klassiker« og Cotta’s
»Bibliothek der Weltlitteratur« og
»Volksbibliothek«. (Litt.: Hans Hofmann, »Wilhelm
H.« [Frankfurt a. M. 1902]).
2) Hermann, ovenn ’s Broder, f. i
Stuttgart 22. Aug. 1800, d. smst. 6. Aug. 1865,
overtog efter Broderens Død Redaktionen af
»Morgenblatt«, som under hans Ledelse i lang Tid
hørte til de mest ansete æstetiske
Tidsskrifter i Tyskland. Han udgav selv: »Moden und
Trachten« (1840), »Skizzen aus dem Leben der
Natur« (2 Bd, 1840), samt oversatte Humboldt’s
»Reisen in die Aequinoktialgegenden« paa Tysk
(4 Bd, 1859—60).
(C. A. N.). C. B-s.
Haug [hä^uk] (norsk), Høj.
Haug [ha^uk], Martin, tysk Orientalist, f.
30. Jan. 1827 i Württemberg, d. 3. Juni 1876 i
Ragaz. Han stud. i Tübingen og Göttingen;
1856—59 var han Medarbejder ved Bunsen’s Bibelværk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
