Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hatzfeldt, Ludwig Franz - Hatzidakis, Georgios - Hauasch - Hauberg, Peter Christian - Hauberg, Sophus - Haubits - Haubourdin - Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sendtes netop H. til Paris for at berolige
Kejseren. 1817 blev han Sendemand i Haag og
1822 i Wien. — Hans Datter Sofie H.
(1805—81) ægtede 1822 en Slægtning, Grev H., men
skiltes fra ham 1831 efter en langvarig Retssag.
Under denne optraadte Ferd. Lassalle fra 1846
for Grevinden og varetog hendes Tarv med saa
megen Dygtighed, at hun 1854 opnaaede et
gunstigt Forlig. Hun var senere indtil hans Død
1864 en moderlig Veninde for ham og
fremmede med Iver Socialismens Udbredelse.
Hendes Søn, Grev Paul H. (1831—1901),
var 1860—65 Legationssekretær i Paris,
ansattes senere i det preuss. Udenrigsministerium
og fulgte under Krigen 1870—71 stadig med
Bismarck. 1874 blev han Sendemand i Madrid
og 1878—81 i Konstantinopel; blev Juli 1881
Statssekretær for Udenrigsministeriet og Oktbr
1885 Sendemand i London. Han forblev i denne
Stilling indtil kort før sin Død.
E. E.
Hatzidakis [kadzi’dakis], Georgios, nygr.
Sprogforsker, f. 1848, fra 1885 Prof. i Athen, har
særlig gjort sig fortjent ved Arbejder om det
nygræske Sprogs Oprindelse; hans
Hovedværker er: »Einleitung in die neugriechische
Grammatik« (Leipzig 1892) og »Zur Abstammung der
alten Mazedonier« (Athen 1897).
K. H.
Hauasch, se Hawasch.
Hauberg, Peter Christian, dansk
Numismatiker, Museumsinspektør, f. 29. Septbr
1844 paa Christianshavn. Student 1863;
1870—71 uddannede han sig paa Kunstakademiet og
hos P. C. Skovgaard som Landskabsmaler; han
udstillede 1873—76 Malerier, især fra Bornholm,
og udgav 1879: »Bornholm. Billeder og Tekst«
(senere Nyudgaver). 1877—85 Medejer af en
Bog- og Kunsthandel. Ved Interesse for
nordiske Mønter blev han 1885 Assistent, 1887
Inspektør ved Mønt- og Medaillesamlingen;
desuden 1887—98 Inspektør ved Folkemus. og 1891,
efter L. Müller’s Død, ved Thorvaldsen’s Mus.
(til 1915). Ved Museumsomordningen 1892
Inspektør ved Nationalmuseets II. Afd., 1898 med
særlig Bestyrelse af Møntsamlingen. Som
Numismatiker har han især behandlet Danmarks
middelalderlige Mønter: »Danmarks
Møntvæsen og Mønter 1241—1377«: »Danmarks
Møntvæsen 1377—1481«; »Gullands Møntvæsen«
(1884), »Skandinaviens Fund af rom. Guld- og
Sølvmønt før 550« (1895), trykte i »Vid. Selsk.
Skr« og »Aarb. f. nord. Oldk.«.
H. A. K.
Hauberg, Sophus, dansk Industridrivende
og Organisationsleder, f. 28. Decbr 1848 i Kbhvn,
d. smst. 7. Marts 1920. Efter at have studeret
ved polyteknisk Læreanstalt 1867—71 blev
han 1872 praktisk Industridrivende, idet han
successive indtraadte i Ledelsen af Firmaet
Hellerung & Hauberg’s Maskinfabrik, 1885
byggede Maskinfabrikken S. C. H. i Kbhvn, 1888
blev Direktør for Aktieselskabet Koefoed & H.
og fra 1897—1916 for Maskinfabrikken Titan.
I disse Virksomheder udfoldede H. betydelig
Dygtighed og stort Initiativ, saa at de af ham
ledede Forretninger kom til at høre til de
største og bedste i Landet. H.’s største Bet.
ligger paa det organisatoriske Omraade, idet
han tidligt blev en ledende Kraft og dygtig
Organisator af Arbejdsgiverne i Industrien,
først indenfor sit eget Fag, Jernindustrien,
dernæst som Formand for Dansk Arbejdsgiver- og
Mesterforening 1911—20. Som saadan viste han
sig under de store Konflikter i Besiddelse af
megen Fasthed, men forstod især ved sit
Forhandlingstalent, sin Humor og sin store
Arbejdsduelighed at finde Udveje til Arbejdsfred, naar
Situationen mellem Arbejdsgivere og Arbejdere
var mest tilspidset.
R. B.
Haubits kaldes en kort Kanon. H. anvendes
lige over for Maal, der er skjulte bag
Dækninger, ell. Maal, der har mindst
Modstandsdygtighed mod Projektiler, hvis Nedslagsvinkler
nærmer sig Vertikalen, f. Eks. overdækkede
Rum, Dækket af Skibe o. l. Man ønsker derfor
med H. at faa Projektilerne udkastede i høje,
krumme Baner med store Nedslagsvinkler. Til
denne saakaldte plongerende Skydning behøver
Projektilet ikke at have saa stor
Begyndelseshastighed, og man anvender derfor en mindre
Ladning, hvoraf følger, at H. ikke behøver at
være lange, ligesom deres Væggetykkelse kan
gøres mindre. En H., der har samme Kaliber
som en lang Kanon, kan saaledes gøres
betydelig lettere end denne, ligesom man kan give
en H., der har samme Vægt som en lang
Kanon, et betydelig større Kaliber end denne, saa
den kan udkaste et tungere Projektil med en
større Sprængladning, hvorved der selvfølgelig
opnaas større Virkning. Det er væsentligst
kun ved Løblængden og Ladningsforholdet
(Ladningens Vægt/Projektilets Vægt), at H. adskiller sig fra de
andre Skytssorter, lange Kanoner og Morterer,
saaledes at H. alm. har en Løblængde af
10—20 Kalibre og anvender et Ladningsforhold
af c. 1/12.
H. H.
 |
| Haubits. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
