Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hasvik - Hat - Hatch, Edwin - Hatchettolit - Hatchettsbrunt - Hatchit - Hate - hâtelet - Hatfield - Hatfjelddalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovednæring er Fiskeri; her er ogsaa de sikreste
Fangststeder for det betydelige vestfinmarkske
Loddetorskefiskeri, som drives om Foraaret fra
Apr. til Midten af Juni; derpaa kommer
Seifiskeriet; begyndende i Juni varer det hele
Sommeren og ofte til langt ud paa Høsten. Til
disse Hovedfiskerier maa føjes Sommerfiskeri
paa forsk. Slags Fisk, som for en stor Del
borttuskes til Russerne, og Haakjærringfiskeri, der
drives i Dæksbaade paa Bankerne. Udbyttet
opgives for 1907 til 319996 Kr. I samtlige
Fiskevær er der Trandamperier. Herredets Areal er
553,24 km2, hvoraf 12 km2 Indsøer, 1,2 km2 Eng,
Resten er Udmark, Fjeld og Myr. Antagen
Formue 1910 var 205000 Kr og Indtægt 165875 Kr,
og i 1917 resp. 739000 Kr. og Indtægt 267950 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Hat. Hovedmængden af H. fremstilles af Filt,
idet man som Materiale hertil benytter Haar af
Hare, Kanin, Kamel, Faar, Ged, Bisamrotte,
Nutria (saakaldte »Abehaar«) o. a., hvilke
blandes paa passende Maade efter H.’s Kvalitet,
undertiden saaledes, at man anvender en
Plettering d. e. Overtrækning med et tyndt Lag
Filt af finere Haar. Til Fremstillingen af H.
bliver Haarene først sorterede, hvilket ofte sker
ved Blæsning, hvorpaa man skrider til
Fakningen, der har til Hensigt at gøre Haarene
»levende« ɔ: faa dem til at svulme op og gribe
noget ind i hverandre. Man benytter hertil en
Fakbue, en 2 m lang Bue med Tarmsnor,
som, ophængt ved den ene Ende i en Snor,
sættes i Svingninger ved Slag med et kort
Træstykke, Fakholtet, og derpaa føres ind i
Haarene. Disse ordnes derefter i
Fakstykker i saadan Form, at to tilsammen kan
danne H. Fakningen sker dog nu ofte paa
Maskiner, Filtmaskiner, Filtmøller, ved Kartning,
undertiden saaledes at man i St. f. Fakstykker
danner et langt sammenhængende Baand, der
derefter sønderdeles. Fakstykkerne bliver
derpaa underkastede en foreløbig Bearbejdning
med Faksien, en Si af Nøddetræsfletning,
der lægges paa Stykket og forsigtig trykkes
derimod under sagte Bevægelser til alle Sider.
4—6 Stkr sammenlægges derpaa afvekslende
med Papir ell. Tøj, Filtkernen, der ogsaa
omgiver Stykkerne, naar det hele er rullet
sammen. Efter Sammenrulningen sker
Filtningen ved Æltning af Pakken under stadig
Opvarmning og under hyppig Omlægning,
hvorefter de enkelte Stkr udbedres og samles løst
to og to til kegleformede Poser. Disse bliver
derpaa valkede, hvilket ligeledes sker
under stadig Opvarmning, men saaledes at
Poserne holdes fugtige ved jævnlig Neddypning i
en varm, sur Bejdse. Filten bliver herved tæt
og fast. Posen formes dernæst over en passende
Form under stadig Valkning, og den færdig
formede H. stives endelig med Skellakfernis,
der paaføres indvendig fra i Pullen og oven
paa Skyggen, og farves derefter. Til sidst følger
en sidste Tilretning og Staffering med
Baand etc. Cylinderhatte dannes af en
Form. Galetten, der tidligere oftest var af
Filt, nu næsten altid af to Lag Lærred ell. Pap,
gennemtrukne med Skellak og ofte med et
mellemliggende Lag af tyndt Guttaperka.
Floret bestaar af langluvet Silkeplys, Felpel,
med Bomuldsgrund; det befæstes til Galetten
ved Strygning med et hedt Pressejern, poleres,
befugtes med en tynd Opløsning af Voks og
Olie i Terpentinolie, stryges og poleres igen.
Til Chapeau-claques anvendes Atlask
e. l. udspændt over et sammenklappeligt Stativ
af Metaltraade. Straahatte dannes af
sammensyet Straafletning, der anbringes over
en Form og udsættes for et kraftigt hydraulisk
Tryk. Panamahatte flettes af
Bladribberne af Carludovica palmata, og paa lgn. Maade
flettes H. af Bast, Træstrimler, Fiskeben o. s. v.
H. af Krølhaar og Silke ell. Manillahamp
fremstilles, især i Schweiz, paa særlige Væve. Om
H.’s Historie se Hovedbedækning.
K. M.
Hatch [hät∫], Edwin, eng. Kirkehistoriker,
f. i Derby 4. Septbr 1835, d. i Oxford 10. Novbr
1889. Opr. var han Nonkonformist, men han
droges under sine Studier i Oxford over til
Church of England ved Dr. J. C. Miller’s
Indflydelse. 1857—59 var han Præst i Øst-London,
1859 modtog han en Kaldelse til Prof. i klass.
Sprog i Torronto i Kanada. 1862 blev han Leder
af den højere Skole i Quebec, 1867 Prof. i
Oxford. Han var en virksom Medarbejder ved
Dictionary of Christian Antiquities, men størst
Berømmelse fik han ved sine Bampton
Lectures 1880: The Organisation of the Early Christian
Church, hvor han gjorde gældende, at
Benævnelserne Presbyter, og Episkopos i den ældste
Kirke var Udtryk for de ledendes forskellige
i Funktioner, nemlig Presbyten som den
aandelig ledende, Episkopos som Menighedens
Skatmester. Bl. hans øvrige Værker er: The Growth
of Church Institutions (1887) og Greek Influence
on Christianity (Hibbert lectures) (1890).
(H. O-d). A. Th. J.
Hatchettolit [’hat∫it-], et regulært Mineral
af Pyroklorgruppen, bestaar af et
Tantalo-niobat af Uranium og Kalk og forekommer i gullig
jbrune Krystaller i Glimmergruberne i Mitchell
Co., Nordcarolina.
(N. V. U.). O. B. B.
Hatchettsbrunt [’hat∫it-]. se Kobberbrunt.
Hatchit, et Mineral, der forekommer som
smaa, udmærket udviklede, trikline Krystaller
ved Binn i Schweiz.
O. B. B.
Hate (ɔ: den hadende, den fjendske), i nord.
Mytologi Navn paa den af de to Solulve, som
løber foran Solen, og som ved Verdens
Undergang vil sluge denne; den kaldes i Snorres Edda
Hati Hróðvitnisson, egl. »Sønnen af den
berømte Ulv«.
G. K-n.
hâtelet [a’tlæ], lille Spyd af Sølv ell. andet
forsølvet Metal, der foroven ender i et
Navnetræk, Vaaben ell. Ornament. H., der anvendes
til Udsmykning af forsk. Retter, bliver først
stukket igennem f. Eks. en Trøffel, en smukt
udskaaret Gulerod, ell. en Krebs og stikkes
derpaa ved Anretningen fast ned i den Ret, det
skal udsmykke.
R. H.
Hatfield [hätfi.£d] By i det sydvestlige
England, Grevskab Hertford, ved Lea. (1911)
8592 Indb. I Nærheden HatfieId-House
[’hätfi.£d-ha^us] tilhørende Markis’en af Salisbury,,
med værdifuld Dokumentsamling.
G. Ht.
Hatfjelddalen Herred, Søndre
Helgeland Fogderi; Nordland Fylke. (1910) 1076 Indb.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
