Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 5 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hastfehr, Bernt Johan - Hastighed - Hastighedsmaaling

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lens Regiment, 1781 Chef for Savolaks-Brigaden.
Han var uden Tvivl i Besiddelse af militær
Duelighed, men var letsindig og karakterløs.
Paa Rigsdagen 1786 var han en af Lederne for
Gustaf III’s Tilhængere i Ridderhuset. I Krigen
1788 beordredes H. til først at gaa over
Grænsen og belejrede Nyslott. Det foregivne russ.
Anfald ved Pumala, der skulde give officiel
Anledning til Krigen, var ganske sikkert paa
Gustaf III’s Befaling arrangeret ved H. selv.
Anjala-Forbundet indvirkede paa Aanden og
Sindsstemningen inden for H.’s Afdeling, og H.
havde ej heller nogen formelig Befaling fra
Kongen til at rykke frem. Han gik derfor
tilbage, men befandt sig nu i en ubehagelig
Mellemstilling, udsat baade for Kongens og
Oppositionens Mishag. Han tog da sit Parti og
nærmede sig Russerne. Han traadte i Forbindelse
med den i russ. Tjeneste overgaaede
Sprengtporten, vilde gaa i russ. Tjeneste og indtil
videre arbejde paa Finlands Adskillelse fra
Sverige. H.’s Tilbud mødte dog ikke den
ønskede Modtagelse, og han søgte da at holde sig
Tilbagegangen til Gustaf III og dennes Tjeneste
aaben. Han blev imidlertid 1790 dømt til Døden,
men blev benaadet, rejste udenlands og blev
virkelig til sidst russ. Brigader.
A. S.

Hastighed. Et Legemes H. i et givet Øjeblik
maales ved den Vej, det vilde tilbagelægge i
hver Tidsenhed, om dets H. ikke forandredes.
Dets Gennemsnitshastighed i en given Tid faar
man ved at dividere den tilbagelagte Vej med
det Antal Tidsenheder, der er forløbet. I det
flg. nævnes nogle Eksempler paa H., angivne i
m pr Sek. G. bet. Gennemsnitshastighed.

Spidsen af Timeviseren paa et alm. Lommeur	0,000002
Spidsen af Sekundviseren paa et alm. Lommeur	0,00075
En rask Fodgænger	2
Alm. Dampskibsfart	c. 6
Hurtigste Rejse over Atlanterhavet før Verdenskrigen	13,4
Iltog mellem Kjøbenhavn og Korsør (G. 1918)	15
Store Oceanbølger (G.)	c. 15
Brevduer	indtil 28
Storm og høj Iltogsfart	20—35
Orkan	over 35
Lydens H. i Luft ved 0°	332
Et Punkt af Ækvator paa Grund af Rotationen	465
Moderne Geværprojektilers Begyndelseshastighed	6—900
Lydens H. i Vand ved 8°	1435
Jorden i sin Bane om Solen	30000
Lyset	300000000

(Se for øvrigt Bevægelse).
K. S. K.

Hastighedsmaaling. Til Maaling af
Hastigheder har man en saa stor Mængde
forskelligartede Metoder, at der her kun kan gives en
alm. Oversigt. Opgaven bliver nemlig forsk.
efter Hastighedens Art og efter den Tings
Beskaffenhed, hvis Hastighed skal maales. En
meget alm. Metode er den, at man maaler den
gennemløbne Vej og den anvendte Tid og deraf
beregner Gennemsnitshastigheden for hele
Vejen. Hvis f. Eks. et Iltog bruger 2 Timer til
108 km, er Gennemsnitshastigheden 54 km i
Timen ell. 15 m i Sek. Men er der
Standsninger undervejs, bliver Gennemsnitshastigheden
under selve Farten større, og da Farten ikke
altid er lige stærk, maa Maksimumshastigheden
være endnu større. — Man bestemmer paa lgn.
Ma.ade Hastigheden ved Væddeløb, Kapsejlads,
Dampskibes Prøveture o. s. v., idet man maaler
den Tid, der anvendes for at tilbagelægge en
udmaalt Bane. Sætter man Drivhjulsakslen paa
et Lokomotiv i Forbindelse med et Tælleværk
og paa dette aflæser det Antal Omdrejninger,
Hjulet gør i et kortere Tidsrum, kan man
beregne Hastigheden i dette Tidsrum, idet hver
Omdrejning fører Toget et Stykke frem, der
er lig Hjulets Omkreds. Ved store Hastigheder
volder Tidsmaalingen særlige Vanskeligheder.
Et Kanonprojektils Hastighed i Nærheden af
Kanonmundingen kan maales ved Hjælp af et
Antal Metaltraade, der i forsk., nøje udmaalte
Afstande er spændte tværs over Projektilets
Vej. Hver Gang en Traad sprænges, afbrydes
en elektrisk Strøm, som føres gennem den, og
man kan herved opnaa at faa et Mærke afsat
paa en Genstand, der bevæger sig med kendt
Hastighed (et faldende Legeme, en roterende
Valse ell. Skive). Mærket kan frembringes ved
elektromagnetisk Udløsning af en Spids, ved en
Induktionsgnist ell. ved Strømmens Virkning
paa en Lysstraale (magnetisk Drejning af
Polarisationsplanet) i Forbindelse med
Fotografering paa en roterende Skive. I sidste
Tilfælde forløber der kun en aldeles umærkelig
kort Tid mellem Traadens Sprængning og
Mærkets Anbringelse, hvorfor Metoden er særlig
fin. Af Mærkernes indbyrdes Afstande beregnes
de Tider, Projektilet har brugt for at naa fra
den ene Traad til den anden. —
Vindhastigheder maales med et Anemometer (se
Vindmaaling), og Hastigheden af Vandet i
Floder kan bestemmes ved Iagttagelse af en
Genstand, der flyder paa Overfladen, og som kan
være i Forbindelse med et nedsænket Legeme,
naar det er Hastigheden i dybere Lag, der skal
maales. Om Maaling af en Stjernes Hastighed
i Synsretningen, se Doppler Effekt. Om
H. for Lyd og Lys, s. d. Art. — Undertiden
benytter man et Legemes mek. Virkninger til
H., saaledes som naar man skyder et Projektil
ind i en ophængt Klods (ballistisk Pendul) og
beregner dets Hastighed af Klodsens Udsving
samt Klodsens og Projektilets kendte Masser.
— Til Maaling af en Akses
Omdrejningshastighed anvendes et Gyrometer. Braun’s
Gyrometer bestaar af et lodret, i begge Ender
lukket Glasrør, som er delvis fyldt med
Vædske. Røret sættes i Rotation om sin egen
lodrette Akse ved at forbindes med den
Maskindel, hvis Omdrejningshastighed skal maales, og
herved faar Vædskeoverfladen Form af en
Paraboloide, hvis laveste Punkt ligger desto
dybere, jo hurtigere Rotationen er. Mærker paa
Glasset tillader Aflæsning af den øjeblikkelige
Rotationshastighed. (Smlg. hermed: K. Prytz,
»Metoder til korte Tiders, især Rotationstiders
Udmaaling« [»Vidensk. Selsk. Skr«, 6. Rk.,
naturvidenskabelig og mat. Afd. VII, 2]).
K. S. K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>