Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hasselqvist, Fredrik - Hasselriis, Louis - Hasselsnog - Hasselt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han s. A. til Smyrna, hvor han blev Vinteren
over. Det flg. Aar opholdt han sig i Kairo,
gjorde Studier over Nilens Ebbe og Flod og
indsamlede betydeligt. 1751 naaede han til
Palæstina, hvorfra han s. A. vendte tilbage til
Smyrna med rige Samlinger. Hans Brystlidelse
gjorde her Ende paa hans Liv. Efter hans Død
købte Dronning Lovisa Ulrika hans Samlinger.
1757 udgav Linné hans Iter palæstinum eller
»Resa til Heliga landet«.
(J. C.). R. H. S.
Hasselriis, Louis, dansk Billedhugger, f.
i Hillerød 12. Jan. 1844, d. 20. Maj 1912, besøgte
Kunstakademiet 1859—65. Elev af H. V. Bissen.
Begyndte 1863 at udstille (Statue af en legende
Dreng). 1866 købte Mus. i Kria hans Statuette af
Joh. Ewald. 1868 vandt han den lille
Guldmedaille. Fra 1869 til faa Aar før sin Død
levede han i Rom. Paa Verdensudstillingen i
Wien vandt han en Medaille for Statuen af
»En Diskoskaster« (Nationalgal.) og af
»Heinrich Heine« (den østerr. Kejserindes Villa paa
Korfu). Et andet Heinemonument fik Plads paa
Digterens Grav i Paris. I øvrigt kan nævnes
Bellman’s Statue (1874; Kunstmus.), H. C.
Andersen’s Statue i Odense (udstillet 1880),
Bronzestatuette af Søren Kierkegaard (1883; Kbhvn’s
Kunstforening), og »Faun med en Amfora«
(Ørstedsparken i Kbhvn). Den lille Statuette af
Kierkegaard er virkelig fortrinlig og aandfuld,
vel overhovedet hans ypperste Værk, medens
hans øvrige Arbejder er af højst forsk. Værd.
1892—95 udførte han det store
»Danmarksmonument« (opstillet i Østre Anlæg) for Midler,
som det lykkedes ham at faa ved en
Indsamling. Det er kunstnerisk saa uheldigt, at det i
stigende Grad har faaet den offentlige Mening
imod sig. Et Projekt (1909) til et
Columbus-Monument i Amerika opnaaede han ikke at faa
Bestilling paa.
P. J.
Hasselsnog (Hasselorm ell. Hasling),
ældre Betegnelse, der dels omfatter
Æskulapsslangen (Coluber longissimus, Laur.), dels
ogsaa, men i øvrigt ganske med Urette, anvendes
for Glatsnogen (Coronella austriaca, Laur.).
Begge disse Former, der i det Ydre viser en
ikke ringe Lighed, hører, ligesom den alm.
Snog, inden for de giftløse Slanger til Snogenes
Fam. (Colubridæ). Indbyrdes adskilles de ved
flg. Kendemærker: Æskulapsslangens Skæl
sidder ordnede i 21—23 Rækker og er paa den
bageste Del af Kroppen ofte forsynede med en
svag Køl; Bugskinnernes Antal er 212—248, og
paa hver Side er de skarpt bøjede, saaledes
at der fremkommer en tydelig Kant; Oversiden
er graalig ell. brunlig med to gule
Nakkepletter, Bugen ensfarvet gul. Glatsnogen har kun
19 Rækker af Skæl, og disse er altid
fuldstændig glatte; Bugskinnernes Antal er 153—199, og
der findes ingen Antydning af en Kant. Farven
er brun med Rækker af mørkere Smaapletter.
Af de to Arter naar Æskulapsslangen den
betydeligste Størrelse, indtil c. 150 cm; den
hører hjemme i Syd- og Mellemeuropa og gaar i
Nutiden næppe højere mod N. end til Paris
og op i Schlesien; mærkeligt er det derfor, at
der i forrige Aarh. med mange Aars
Mellemrum er fanget 3 Eksemplarer af den i
Sydsjælland, i Egnen om Petersværft; muligvis
kan disse selvfølgelig paa en ell. anden Maade
være indførte. Den foretrækker varme, stenede
Strækninger, bevoksede med Krat ell. aaben
Skov, og klatrer behændigt op i Buske, hvor
den ligger og soler sig. Dens Føde er Mus,
Firben og Fugleunger. Sine Æg aflægger den,
ligesom Snogen, i Dynger af visne Plantedele
o. l. Glatsnogen er betydeligt mindre end
Æskulapsslangen, kun indtil 75 cm lang; den
er udbredt over største Delen af Europa og en
Del af Vestasien, og findes f. Eks. baade i det
sydlige Norge, i Mellemsverige og i Tyskland.
I Danmark er den kun truffet et Par Gange,
nemlig ved Rørvig i Nordsjælland, ved Hirtshals
i Jylland samt muligvis i Fredericia-Egnen. Den
ynder tørre, solvarme Strækninger, dækkede
med Lyng ell. Krat, f. Eks. bevoksede Klitter.
Ved sine langsomme Bevægelser og sin
brunlige, brogede Farvetegning
kan den minde noget om
Hugormen, fra hvilken den
dog let kendes ved sine
glatte Skæl og Manglen af
det tydelige sorte
Siksakbaand ned ad Ryggen. Dens
Næring skal hovedsagelig
være smaa Firben og
Staalorme, kun undtagelsesvis
Mus. Glatsnogen føder
levende Unger, idet den
tynde Æggeskal sprænges
under Æglægningen, saaledes
at de 15 cm lange Unger
straks bliver fri. (Litt.:
Boulenger, Catalogue of
the Snakes [London
1893—96]; Brehm, »Tierleben«,
7. Bd. [1892]; Dürigen,
»Deutschlands Amphibien
und Reptilien« [1897];
Jungersen, »Krybdyr
og Padder«, »Danmarks Fauna«, I [1907]).
R. H. S.
 |
| Glatsnog (Coronella austriaca). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
