Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hartlieb, Samuel - Hartman, Ellen - Hartman, Karl Johan og Karl og Robert - Hartmann - Hartmann, Alfred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skotten John Durie arbejdede han for en Union
mellem de forsk. protestantiske Kirkesamfund.
Grebet af Comenius’ Skoletanker og af dennes
Pansophia udgav han et Par af hans
Smaaskrifter (1637 og 1639) og foranledigede, at
Comenius 1641 blev kaldet til England for at
reformere Skolevæsenet. Paa H.’s Opfordring
skrev Milton sit Essay Of education (1644). I
sit Skrift A brief discourse on the
accomplishment of our reformation (1647) fremsætter H.
Grundtræk af en omfattende Nationalreform.
Resultatet af sine Studier af Landøkonomien
nedlagde han 1651 i Propositions for erecting
a college of husbandry. Bl. hans mange Skr,
der saavel som talrige Manuskripter findes i
British Mus., kan endnu nævnes: Macaria (1641),
hvori han maler Billedet af Fremtidens
»lykkelige Stat« (smlg, Morus’ »Utopia«, Bacon’s
New Atlantis, Holberg’s »Nils Kliim«). I Royal
Society’s Forhistorie spiller H. en stor Rolle.
(Litt.: Fr. Althaus, »S. H. Ein
deutsch-englisches Charakterbild« [i »Hist.
Taschenbuch«, Leipzig 1884]; Fr. Thomassen, »S.
H.« [i »Vor Ungdom«, 1898]).
Fr. Th.
Hartman, Ellen, f. Hedlund, sv.
Skuespillerinde, f. 31. Juli 1860 i Sthlm. H.
debuterede 3. Novbr 1877 paa Nya teatern i Sthlm,
antoges Aaret efter som Elev ved de kgl.
Teatre, ansattes 1880 som Skuespillerinde ved
disse, ægtede 1882 den 20 Aar ældre Skuespiller
Victor H., men forlod efter en halv Snes Aars
Ægteskab pludselig ham og sit Fædreland for
at bryde sig en Bane paa fr. Teatre. Hun
modtog hertil Uddannelse af Coquelin (den Æ.), i
hvis Tourné 1892 hun deltog, og hvor hun
udførte bl. a. Katharina i Shakespeare’s »Den
arrige Kvinde, der blev tam« (paa Fransk), men
vendte efter et Par Aars Forløb tilbage til
Dramatiska teatern i Sthlm. H. vandt fra
først af saa at sige med eet Slag Publikums
Yndest ved sin graciøse Fremtræden, sin
nydelige Skikkelse og sit friske Humør; hun
udførte en Række — navnlig fr. — Ingenuer, som
Marcelle i »Plet«, Berengère i »Odette«, Jeanne
i »Lady Tartuffe« og Suzanne i »Hvor man
keder sig«, med troværdig Uvidenhed og rørende
Følelse, og en Række — navnlig sv. —
halvvoksne Pigebørn, som Gurli i »En frelsende
Engel« og Lizzi i »Småflickor« (af Lundqvist),
med overgiven, ikke sjælden kaad Komik og
samtidig Naturtroskab i Tonefald og Manerer.
Bl. hendes senere Repertoire kan nævnes
Cyprienne i »Lad os skilles«, Titelrollerne i
»Dora« og »Mme. Sans-Gêne« og Sylvette i
»Romantiske Ideer«; hendes ivrige Studier af
fr. Skuespilkunst prægede hendes Udførelse af
disse, ligesom de ogsaa gav hendes Ingenuer,
som hun stadig spillede, større teknisk
Raffinement. H. er optraadt som Gæst paa
Teatrene i Kbhvn (1884 og 1892), Kria og
Helsingfors. 1898 ægtede hun Ritmester, Friherre
B. Cederström i Malmö og forlod Scenen.
(Litt.: Fr. Hedberg, »Svenska
Skådespelare« [Sthlm 1884]; »Ord och bild«, VI
[Sthlm 1897, S. 572—76]).
(A. A.). C. B-s.
Hartman, 1) Karl Johan, sv. Læge og
Botaniker (1790—1849), blev Dr. med. i Upsala
1822, praktiserede først som Privatlæge,
derpaa som Provinsiallæge fra 1828 i Eskilstuna
og fra 1833 i Gefle. Han var en dygtig Læge og
Botaniker og gjorde adskillige Rejser i Sverige
og Norge for at undersøge Floraen. Hans
Arbejder fandt stor Udbredelse i Sverige. Bl. de
kendteste kan nævnes: »Handbok i
Skandinaviens Flora« (2 Bd, 1820, 12. Udg. 1889),
»Husläkaren« (1820), »Utkast till populär
naturkunnighet« (1836, ny Udg. 1849), »Svensk och
Norsk Excursionsflora« (1846, 4. Udg. 1866).
2) Karl, sv. Botaniker, ovenn.’s Søn, f. ved
Sthlm 5. Juni 1824, d. i Örebro 19. Apr. 1884,
blev Student 1842, Dr. phil. 1848 og var først
Lærer i Gefle, senere Lektor i Naturfag i
Örebro. Han foretog mange videnskabelige Rejser
saavel i Skandinavien som ellers i Europa og
var Medlem af fl. udenlandske lærde
Selskaber. Han udgav fl. zool. og bot. Arbejder, bl.
hvilke sidste særlig kan mærkes:
»Anteckningar vid de Skandin. växterna i Linné’s
herbarium« (»Vet, Akademiens Handl.«, Stockholm
1849—51).
3) Robert, sv. Botaniker, foreg.’s Broder,
f. 4. Marts 1827, d. 3. Aug. 1891, fra 1860
Adjunkt i Gefle, udgav en fortrinlig
Ekssikkatsamling Bryaceæ Scandinavicæ (Fasc. I—XV,
1857—74).
(N. W.). V. A. P.
Hartmann, Slægt, der indvandrede hertil
fra Tyskland med den senere Koncertmester
Johan Ernst H. (s. d.), som blev Fader
til Komponisten, Kantor og Organist ved
Roskilde Domkirke Johan Ernst H.
(1770—1844) og til kgl. Kapelmusikus, Kantor og
Organist ved Garnisons Kirke i Kbhvn August
Wilhelm H. (1775—1850). Sidstnævntes Søn,
Komponisten Johan Peter Emilius H.
(s. d.), blev i sit første Ægteskab med Emma
Sophie Amalie Zinn (1807—51) Fader til
Komponisten Wilhelm Emilius (Emil) Zinn
H. (s. d.), hvis yngste lovende Søn, Kunstmaler
Oluf H. (1879—1910), viste stærkt personlige
Evner, til Billedhuggeren Carl Christian
Ernst H. (s. d.) og til Kbhvn’s
Forskønnelsesforenings ivrige Forkæmper,
Overretssagfører Frederik (Frits) August H.
(1843—1908), hvis ældste Søn er Overlæge ved
Skt Lucas Stiftelse, Dr. med. Johan Peter
H. (f. 1873). J. P. E. H.’s ældste Datter,
Emma Sophie Christiane (1831—55), blev
Komponisten Niels W. Gade’s første Hustru,
den næstældste, Clara Johanne (f. 1839),
ægtede Komponisten August Winding, den
yngste, Emma Christiane Henriette
Louise (1841—1914), den højt kultiverede og
afholdte Sognepræst i Søllerød Frants Sophus
Christian Vedel (1826—1906), en Broder til
Gehejmelegationsraad Peter Vedel. Gennem en
lang Aarrække var Søllerød Præstegaard
Samlingsstedet for en aandfuld Kreds, der med J.
P. E. H. som Midtpunkt ikke mindst droges til
Huse af hans smukke, livsglade og begavede
Datter, hvis særprægede Personlighed mindes
af mange. (Litt.: I. E. H. Bjerre,
»Stamtavle over den H.’ske Slægt« [Kbhvn 1899]).
P. B. G.
Hartmann, Alfred, tysk-schweizisk Forf.,
f. 1. Jan. 1814 paa Slottet Thunstetten i Kanton
Bern, d. 9. Decbr 1897 i Solothurn. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
