Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 885 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hardenberg, Friedrich von - Hardenberg-Neviges - Hardenberg-Reventlow - Hardenit - Harder, Johannes Georg Smith - Harder, Poul Jesper - Harderwijk - Hardgrep - Hardie, James Keir

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at tiltræde sit Embede. Han havde allerede
tidligere gjort Bekendtskab med den
romantiske Skoles
Førere, Brødr.
Schlegel og L.
Tieck, og var
let vunden for
deres
litterære Ideer; han
var desuden
fra
Barndommen af
prædisponeret for det
dybt religiøse,
da Forældrene
hørte til
Brødremenigheden,
og ved
Paavirkning af
den Fichte’ske
Filosofi var
han bleven
draget mod mystiske og teosofiske Studier.
Intet Under derfor, at han med sit udprægede
Fantasi- og Følelsesliv trods nogen Romantiker
lagde an paa at sammensmelte Livsformaal,
Poesi, Videnskab og Religion, Realitet og
Idealitet, kort sagt, blev den mest yderliggaaende af
den romantiske Skole. Dog kan hans Digtning
trods al sygelig Overspændthed og fantastisk
Ubegribelighed fremvise ikke faa virkelige
Blomster. Anerkendelse af virkeligt Digtergeni
forener sig med Medfølelsen med hans korte,
glædesløse Liv. Hans Hovedværk, Romanen
»Heinrich von Ofterdingen« skulde være en
Poesiens Apoteose, men blev ufuldendt. Kun 1.
Del blev tilendebragt, og den er med alle sine
smukke Enkeltheder dunkel og uforstaaelig.
Man sværmer stadig om Poesiens Ideal »Den
blaa Blomst« og faar den aldrig fat; de os
levnede Antydninger til 2. Del er nærmest at
karakterisere som Uforstaaelige. H. er Nattens,
den mystisk-dybe Nats erklærede Digter. Han
har besunget den i »Hymnen an die Nacht«,
medens hans rent kristelige, dogmefri Religion
finder sit Udtryk i »Geistliche Lieder«.
»Sämtliche Schriften« udg. af Tieck og Fr. Schlegel
(2 Bd 1802, 3. Bd ved Tieck og E. Bülow, 1846);
»Auswahl« med Biografi og Anmærkninger (i
Meyer’s Klassiker-Bibl. [1892]), »Heinrich von
Ofterdingen mit Einleitung und Anmerkungen«
ved Julian Schmidt (i Brockhaus’ »Bibl. der
deutschen Nationallitt. des 18. und 19. Jahrh.«,
38. Bd). (Litt.: Schubart, »Novalis’ Leben,
Dichten und Denken« [1887]; J. Bing, »Novalis«
[1893]; E. Heilborn, »Novalis, der
Romantiker« [Berlin 1901]; Spenlé, Novalis, essai
sur l’idéalisme romantique en Allemagne [Paris
1904]).
(C. A. N.). C. B-s.

F. v. Hardenberg.

Hardenberg-Neviges, Kommune i
Preussen, Rhin-Provinsen, ligger 11 km N. f.
Elberfeld 230 m o. H. (1910) 13000 Indb. H. har
Tekstilindustri, Jernstøberi og Laasesmederier.
G. Ht.

Hardenberg-Reventlow, se Hardenberg
(Grevskabet).

Hardenit er en i Jernets Metallografi
benyttet Benævnelse, der paa forsk. Tidspunkter
har haft en noget varierende Bet. Navnet er
opr. dannet af Howe, der hermed betegnede
enhver fast Opløsning af Kulstof i Jern, altsaa
hvad man nu kalder for »Austenit«, saavel som
det Mellemstadium, der dannes, naar
kulstofholdigt Jern afkøles hurtig fra
Kirsebærrødglødhede til alm. Temp., altsaa hvad der nu kaldes
for »Martensit«. Nu f. T. betegner H.
udelukkende Austenit og Martensit af eutektisk
Sammensætning, d. v. s. med et Kulstofindhold af
c. 0,9 %, og bruges altsaa om Staal saavel over
som under den kritiske Temp. Da H. saaledes
betegner to ganske forsk. Strukturbestanddele
med saavel forsk. Udseende som Egenskaber,
er Betegnelsen ret vildledende og vil formentlig
efterhaanden gaa af Brug.
Carl J.

Harder, Johannes Georg Smith,
dansk Landskabsmaler, f. i Kbhvn 12. Aug. 1792,
d. 25. Novbr 1873. I en Alder af 30 Aar blev
han Tegnelærer ved Sorø Akademi og virkede
i denne Stilling til 1862, kun afbrudt ved en
3 Aars Rejse til Syden. Han var en flittig
Kunstner, men hans Arbejder, der i sin Tid agtedes
højt, er nu lidet kendte.
(S. M.). P. J.

Harder, Poul Jesper, dansk Geolog, f.
24. Juni 1878 i Vejle, Student 1896 og
polyteknisk Kandidat 1903. Allerede forinden havde
han begyndt at studere Geologi og var 1900—16
Assistent ved »Danmarks geol. Undersøgelse«.
Siden 1912 er han Docent i Mineralogi og
Geologi ved den polytekniske Læreanstalt og fra
1919 tillige Lærer i Geologi ved Statens
Lærerhøjskole. Han har særlig beskæftiget sig med
Kvartærgeologien og Afsnit af den dynamiske
Geologi og har foretaget Studierejser i
Tyskland og Østerrig samt geol. Undersøgelsesrejser
til Grønland og Island. 1908 erhvervede han
den filosofiske Doktorgrad ved Afhandlingen:
»En østjydsk Israndslinje og dens Indflydelse
paa Vandløbene«. Foruden denne Afh. har han
bl. a. offentliggjort »De oligocæne Lag i
Jernbanegennemskæringen ved Aarhus Station«
(1913).
J. P. R.

Harderwijk [’hard_ərvæ^ik], By i Holland,
Prov. Gelderland, ved Zuider-Søen med (1909)
7289 Indb., Fiskeri, Silderøgeri. Den fik 1648 et
Univ., der dog atter ophævedes 1811. Den har
en Kaserne for de hvervede Rekrutter til
Kolonialhæren.
G. Ht.

Hardgrep (ɔ: den haarhændede; hos Sakse
Harthgrepa, urigtig gengivet Hartgrepe),
Jættekvinde, Datter af Jætten Vagnhoved. Hun
opfostrer Sagnkongen Hadding og lokker ham
siden til Elskov, følger ham paa hans
eventyrlige Færd og yder ham overnaturlig Bistand
mod Jætterne, men bliver til Straf sønderrevet
af disse.
G. K-n.

Hardie [’ha._əd_i], James Keir, eng.
Arbejderfører, f. 15. Aug. 1856 i Ayrshire,
Skotland, d. 26. Septbr 1915 i London. Fra sit 8.
Aar arbejdede han i Minerne, men
afskedigedes 1879 p. Gr. a. radikal politisk Agitation og
viede sig derefter til Fagforeningsorganisation
og Journalistik. Hans Energi, Paalidelighed,
Uegennyttighed og praktiske Sans tilligemed
hans sikre, om end ikke glimrende Talegaver
skaffede ham stor Anseelse bl. hans Fæller.
At han kom frem i allerførste Rk. skyldtes dog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>