Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hardegg, Julius - Hardeknud - Harden, Maximilian - Hardenberg (Grevskab)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krigsskolen i Ludwigsburg, forfremmedes derefter til
Oberst og Generalstabschef, ansattes det flg.
Aar som Fløjadjutant og 1855 som
Generaladjutant hos Kongen. 1859 sattes han i Spidsen for
den württembergske Division, blev tillige
Guvernør i Stuttgart og ansattes 1864 som
Befuldmægtiget ved Forbundsmilitærkommissionen
i Frankfurt, men tog p. Gr. a. Svaghed Afsked
som Generalløjtnant 1865. Som Opdrager for
det württembergske Officerskorps har H.
indlagt sig store Fortjenester, og som Skribent har
han udfoldet en betydelig Virksomhed. Af hans
Arbejder kan anføres: »Grundzüge einer
Anleitung zum Studium der Kriegsgeschichte«
(1851), »Vorlesungen über Kriegsgeschichte« (2
Bd, 1851—56, 3. Bd 1862; ny Bearbejdelse
under Titlen »Anleitung zum Studium der
Kriegsgeschichte« (3 Bd, 1868—78).
B. P. B.
Hardeknud, dansk-eng. Konge, Knud den
Store’s og Emma’s Søn, f. 1018, d. i Lambeth
ved London 8. Juni 1042, var fra 1028
Underkonge i Danmark og efterfulgte her som
Konge sin Fader (1035), medens hans Halvbroder
Harald Harefod tilrev sig England. En Fejde
med den norske Konge, Magnus den Gode,
hindrede foreløbig H. i at haandhæve sin Ret.
Endelig sluttedes Forlig med Norge (det kan ikke
være rigtigt, at der her skulde være aftalt, at
den længstlevende af de unge Konger skulde
have baade Danmark og Norge), og H. drog nu
med en stor Flaade mod Harald Harefod (1039),
men dvælede en Tid i Flandern, og her fik han
Budskab om Harald’s Død (1040). Fulgt af sin
Moder kom H. da til England og blev kronet.
Harald’s Lig lod han opgrave og kaste i
Themsen, og han gik haardt frem mod hans
Tilhængere. Særlig Uvillie vakte han ved at udskrive
en uhyre Danegæld paa over 42000 Mark.
Ogsaa over for Kirken var han hensynsløs og
voldsom. H. døde pludselig ved et Bryllup,
ramt af et Slagtilfælde. Dermed ophørte
Forbindeisen mellem Englands og Danmarks
Kroner. (Litt.: Freeman, History of the
Norman Conquest I [London 1868]; Steenstrup,
»Normannerne« III [Kbhvn 1882]).
H. O.
Harden, Maximilian, opr. Isidor
Witkowski, tysk Journalist, f. 20. Oktbr 1861
i Berlin af jød. Slægt, gik 1877 over til
Kristendommen og antog 1886 Navnet M. H. Han var
en kort Tid Skuespiller, men blev 1888
Journalist og vakte tidlig Opmærksomhed ved sin
ejendommelige Stil. Som Teaterkritiker
kæmpede han for Opførelsen af H. Ibsen’s Skuespil
og søgte ligeledes at fremdrage Maeterlinck.
1892 udgav han under Mærket »Apostata« en
Række kritiske og politiske Artikler (fik i Aarets
Løb 5 Opl.) og grundlagde desuden Ugeskriftet
»Die Zukunft«, der endnu udkommer. Som varm
Beundrer af Bismarck, hvem han jævnlig
besøgte paa Friedrichsruhe, rettede han
skaanselløse Angreb paa hans Eftermand: Caprivi.
Ligeledes dreves han af sit lidenskabelige Sind
ind i mange Stridigheder, som han førte med
stor Bitterhed, baade litterære (stærke Angreb
paa Skuespildigteren Sudermann 1903) og
politiske (voldsomme Sammenstød med
Socialdemokraterne). Ogsaa mod højere staaende
Personer rettede han sine Vaaben og fik 1900 fl.
Maaneders Fængselsstraf for
Majestætsfornærmelse. Mest kendt blev dog den Kamp, han
Oktbr 1906 aabnede for at løsrive Kejseren fra
den Eulenburg’ske »Tafelrunde«’s politiske
Indflydelse (se Eulenburg), idet han beskyldte
Deltagerne for homoseksuelle Udskejelser. Dette
medførte allerede Maj 1907 General Kuno
Moltke’s Afskedigelse som Guvernør i Berlin og
Fyrst Eulenburg’s Forvisning fra Hoffet. En
Retssag, som Moltke anlagde mod H., endte
Oktbr s. A. med dennes Frifindelse for
Underretten i Berlin. En Indankning til Landsretten
smst. gav vistnok Moltke en vis Oprejsning,
idet H. Jan. 1908 dømtes til 4 Maaneders
Fængsel; men inden Rigsretten havde fældet endelig
Kendelse, fik H. under en anden Retssag i
München Eulenburg saaledes kompromitteret,
at denne p. Gr. a. sine Vidneudsagn i Moltke’s
Sag Maj s. A. tiltaltes for Mened. Dermed
standsedes selvfølgelig Retssagen imod H., som
desuden havde den Tilfredsstillelse, at fl. a. af
den nævnte Kamarillas Medlemmer mistede
deres Stillinger ell. endog ligefrem domfældtes.
P. Gr. a. Eulenburg’s foregivne Sygdom
udsattes Sagen imod ham Juli 1908 og blev ikke
senere genoptaget. H.’s Sejr var saaledes
utvivlsom, og hans politiske Fortjeneste ved denne
Kamp blev ogsaa erkendt, selv om hans
Fremgangsmaade fandt Misbilligelse ogsaa uden for
hans talrige Fjenders Kreds. Under
Verdenskrigen 1914—18 viste H. ligeledes Mod til
jævnlig at udtale Opfattelser, der gik stik imod den
alm. Mening, hvorfor ogsaa »Die Zukunft«
gentagne Gange blev forbudt for kortere ell.
længere Tid. Allerede tidlig rettede han skarpe
Angreb paa Rigskansleren Bethmann Hollweg,
samt spottede over den stadige Paastand om,
at Gud særlig beskyttede de tyske Vaaben. Kun
i Krigens første Aar under den alm. Sejrsrus
i Tyskland istemte han Altyskernes overdrevne
Krav. Derimod gjorde han længe før Krigens
Slutning gældende, at Tyskland burde gøre
gl Uret god igen ved at give Elsass-Lothringen
og Nordslesvig tilbage samt arbejde for Polens
Genoprettelse; ligeledes tog han Ordet for
Dannelsen af et Folkenes Forbund i Europa i
Lighed med Nordamerikas forenede Stater.
1911—12 udgav H. en ny Samling Afh. med Titlen
»Köpfe«.
E. E.
Hardenberg, Hovedsæde i Grevskabet
H.-Reventlow, ligger i Musse Herred SSØ. f.
Sakskjøbing. H. hed opr. Krænkerup og tilhørte paa
Dronning Margrete’s Tid Slægten Gøye, hvis
kendteste Mand var Reformationens berømte
Forkæmper, Rigshofmesteren Mogens Gøye (d.
1544). 1589 gik Krænkerup ved Giftermaal over
til Brahe’rne 1624 kom den atter ved
Giftermaal til Rosenkrants’erne. Senere ejedes den
af den rige Jørgen Skeel, hvis Enke, Benedicte
Margrete Brockdorff, 1700 ægtede Dronning
Anna Sofie’s Broder, Overkammerherre Grev
Christian Ditlev Reventlow, og bragte ham de
lollandske Godser, Krænkerup og Rosenlund. Han
oprettede 1731 af dem og Nørregaard et
Stamhus, som gennem hans Sønnesøns Datters
Ægteskab med Fyrst Karl August v. H., preussisk
Minister, 1774 gik over til denne Slægt. Dennes
Søn frasagde sig Fyrstetitlen og kaldte sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
