Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harboøre - Harboøre-Jens - Harburg - Harbølle-Pynt - harcelere - Harcourt (Grevskab) - Harcourt (Landsby) - Harcourt, William George Granville Vernon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mellem Havet og Ferring Sø; 1868 ødelagdes Byen
Nørre Langøre, og der brødes atter Hul paa
Tangen ved Ferring Sø, hvad der gentog sig
1874. Indbyggertallet er dog steget meget i 19.
Aarh., først i de allersidste Aar er der
Tilbagegang; der var 1. Febr 1916 330 Gaarde og Huse
og 1620 Indb. (1801: 958, 1860: 1193, 1901: 1598,
1911: 1779).
Sogne- og Stationsbyen H. (Kirkeby), c. 11
km NV. f. Lemvig, havde 1. Febr 1916 78
Gaarde og Huse og 372 Indb. (1906: 300, 1911:
469), en ny opført Kirke (1909—10, Arkitekt: K.
Varming), Præstegaard, Skoler,
Forsamlingshus, Alderdomsasyl, Sparekasse (1881),
Andelsmejerier, Badehotel, Kro, Toldassistent- og
Jernbanestation paa Lemvig—Thyborøn Banen.
H. W.
Harboøre-Jens, et folkeligt Fællesnavn for
Harboøreboerne. Fra gl Tid henregnes
Harboøreboerne til Jyllands Molboer, og der findes
talrige molboagtige Historier om dem, i hvilke
Harboøre-Jens optræder som Type.
G. K-n.
Harburg [’harburk], By i Kongeriget
Preussen, Prov. Hannover, Regeringsdistrikt
Lüneburg, ligger ved den sydlige Arm af Elben over
for Hamburg og har (1914) 70000 Indb. Den er
et vigtigt Jernbaneknudepunkt for Linierne
Lehrte—Hamburg, Bremen—Hamburg og
H.—Cuxhaven; en mægtig Banebro fører over Süder-
og Norderelbe til Hamburg; mellem Flodens
Arme ligger Øen Wilhelmsburg. Den er
Sædet for en Generalsuperintendent, er et
Hovedtoldsted og vigtig Fabriksny (før
Verdenskrigen især Olie- og Gummiindustri), Handelen
fremmes ved en Filial af Rigsbanken og den
hannoveranske Bank. Havnen rummer Skibe
med indtil 6 m Dybgaaende. 1913 indløb i H.’s
Havn 1206 Skibe med 518439 t. H. tilhørte opr.
Bispedømmet Bremen, blev Købstad 1297, kom
1376 under Lüneburg, 1705 under Hannover,
1806 under Preussen.
G. Ht.
Harbølle-Pynt, Navnet paa Møens
Sydvestende. Herfra vises 2 Sæt Ledefyr, der angiver
den dybe Rende i Grønsund.
G. F. H.
harcelere (fr.), drille, drive Gæk med;
forurolige en Fjende ved stadige Angreb.
Harcourt [ar’ku.r], Navnet paa et Grevskab
i Dept Eure i Normandiet. Efter det har den
fr. Familie H. faaet sit Navn. Til den hørte
Jean II, Sire d’H., der var fransk Marskal
og d. 1302. Slægten spillede en betydelig Rolle
i Hundredeaarskrigen mellem Frankrig og
England, snart paa den ene, snart paa den anden
Side. Godefroy le Boiteux faldt paa eng. Side
1356; Jean IV d’H. fik sit Gods ophøjet til
Grevskab 1338, han faldt ved Crécy 1346; Jean V
Greve af H. og Aumale blev henrettet i Rouen
1355; Jean VIII faldt ved Verneuil 1424. Dermed
uddøde Slægtens ældste Linie, men en yngre
Linie fortsatte den. Til denne hørte Jean d’H.,
Ærkebisp i Narbonne, d. 1452. Af Slægtens
senere Medlemmer skal nævnes Henri d’H.
(1654—1718), der udmærkede sig ved
Neerwinden og anførte den fr. Hær ved Moselle 1695 og
1696; han opnaaede Hertugtitelen. Endvidere
François Eugène Gabriel d’H.,
Hertug (1786—1865). Opr. Officer vendte han sig til
Politikken og interesserede sig meget for
Grækernes Frihedskamp. Som Deputeret tilhørte
han Oppositionen. Udnævnt til Pair (1837)
forsvarede han Frihandelen o. a. Fremskridt. Som
fr. Gesandt i Rom (1848) understøttede han
Ministeriet Rossi i dets Forsøg paa at forsone
Pavestolen med den politiske Frihed, og efter
Rossi’s Mord hjalp han Pave Pius IX med at
flygte til Gaeta. 1849 trak han sig ud af det
offentlige Liv. — Hans Søn, Bernhard
Hippolyte Marie d’H., Greve, (1821—83), blev
1871 Gesandt ved Pavestolen, men forflyttedes
p. Gr. a. sin udpræget klerikale Holdning, der
indvirkede uheldig paa Forholdet mellem
Frankrig og Italien, til London, derpaa til Bern
og senere atter til London. — Georges
Trévor Douglas Bernhard d’H., Markis,
(1809—83), gik efter Februarrevolutionen til
England, blev 1873 Gesandt i Wien, 1875 i
London og tog 1879 efter Mac Mahon’s
Tilbagetrædelse sin Afsked. — Hans Søn, Pierre Louis
Bernhard d’H., Greve, f. 1842. Han tilhørte
1870—76 det monarkiske Parti i
Nationalforsamlingen. En yngre Søn, Louis
Emmanuel d’H., Vicomte, blev 1873 Mac Mahon’s
Sekretær og deltog ivrig i Arbejdet for
Genoprettelsen af Monarkiet, men fik 1879 sin
Afsked.
P. M.
Harcourt [ar’ku.r], Landsby i det
nordvestlige Frankrig, Dept Eure med c. 800 Indb. Den
var Sædet for den gl. Familie H., der 1338
blev ophøjet i Grevestanden. Der findes Ruiner
af et gl. Slot, delvis fra 14. Aarh.
G. Ht.
Harcourt [’ha.əko.ət], William George
Granville Vernon, eng. Statsmand, f. 14.
Oktbr 1827, d. 1. Oktbr 1904, blev 1854 Sagfører
og 1866 Queens Counsel, men gjorde sig
desuden meget kendt som Medarbejder af
Saturday Review og af Times, hvor han under
Navnet Historicus forsvarede Englands neutrale
Holdning under Borgerkrigen i Nordamerika
(Artiklerne udgaves i Bogform 1863). P. Gr. a.
disse Artikler blev han 1868 og 1870 Medlem
af to Regeringskommissioner for at forbedre
Lovgivningen om Neutralitets- og
Naturalisations-Forholdene — 1878 af en tredie om
Udlevering af Forbrydere — og som Frugt af
disse Kommissioners Arbejder vedtoges vigtige
Ændringer i de eng. Love og sluttedes en Rk.
Overenskomster med fremmede Magter.
Endvidere var han 1869—87 Prof. i Folkeret ved
Cambridge Univ. 1866 fik han fra konservativ
Side Tilbud om en Plads i Underhuset, men
afslog det; derimod lod han sig 1868 vælge
hertil som Liberal og gav efterhaanden Afkald paa
sin meget indbringende Sagførervirksomhed.
Han blev en veltalende Forsvarer for
Lovforslagene om den irske Statskirkes Afskaffelse
(1869), og om hemmelig Afstemning (1872), samt
fremkaldte Loven om Valglisternes Affattelse
(1871); stillede desuden Krav om Afskaffelse af
konfessionel Undervisning i Folkeskolen og om
lige Adgang for alle Trosbekendelser til
Universiteterne. Han indtog ellers en meget
selvstændig Stilling i Underhuset og misbilligede
Gladstone’s Fremfærd ved Afskaffelse af
Officerspatenternes Salg. Ikke des mindre blev han
Novbr 1873 Solicitor general — og samtidig
adlet (Sir) — dog kun til Ministeriet Gladstone’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
