Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hanssen, Eugène - Hanssen, Georg - Hanssen, Hans Peter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
økonomiske Forhold i Norge« (1901), hvori et
betydeligt socialstatistisk Materiale er
tilrettelagt. 1899 traadte han tilbage i den gejstlige
Stand som residerende Kapellan i Gl. Aker.
Han søgte nu ny Veje i Fattigplejen og fik 1902
i Gang den første Arbejdsstue for
Arbejdsledige, en Hjælpevirksomhed paa positivt
opbyggende Grund, der efterhaanden har
faaet adskillig Bet., og som hvis Leder i Kria
han stod indtil 1908. 1910 opnævntes han til
Medlem, senere til Formand i en af
Formandsskabet nedsat Komité til at udarbejde Forslag
om Forandringer i Kria Fattigvæsen. For
Løsningen af denne Opgave udførte han 1910—11
Undersøgelser ang. Fattigforholdene i Kria.
1909 rejste han Spørgsmaalet om at faa ordnet
Forplejningsforholdene for de Gamle, den
saakaldte »Gamlehjemssag«. Der er nu rejst 6—7
ny Gamlehjem i Kria — de 3 sidste nybyggede
Standardtyper, som nu bliver taget som
Mønster ikke alene omkr. i Norge, men ogsaa uden
for Landet. 1915 opnævntes han til Formand
i en af Formandsskabet nedsat Komité, som
har til Opgave at udarbejde Planer for de
nødvendige kommunale Sygehuse for
uhelbredelige Gamle (Plejehjem). Der er foreslaaet 5
saadanne, hver paa 100 Senge. 1912 deltog han
som den norske Regerings Repræsentant i en
international diplomatisk Konference i Paris
ang. Ordningen af fremmede Fattiges
Understøttelse og var Medlem af den Komité, som
udarbejdede Forslaget til en international
Konvention om Sagen. Forslaget blev vedtaget,
men kunde p. Gr. a. Verdenskrigen ikke blive
ratificeret. Imidlertid er der kommet en
Konvention i Stand mellem de tre skandinaviske
Lande, i alt væsentlig efter Forslaget fra Paris.
1917 blev han Medlem af en af Kria
Formandsskab nedsat Komité om kommunal
Alderspension, som indførtes 1. Jan. 1919; i samme
Komité udarbejdedes hans Forslag om Pension
for Enker med uforsørgede Børn. Den blev
besluttet indført fra 1. Jan. 1920. 1914 blev han
udnævnt til Sognepræst i Gl. Aker. H. har
oversat P. Göhre’s »Tre Maaneder
Fabrikarbejder og Haandværkssvend« (1892) samt
Rauschenbusch’s »Samfundets Kristianisering«
(3 Bd, 1914—16). (Litt.: K. V. Hammer,
»En norsk socialreformator«, i »Social
Tidskrift« [1917]).
(K. V. H.). K. F.
Hanssen, Georg, tysk Nationaløkonom,
Statistiker og Agrarhistoriker, f. 31. Maj 1809
i Hamburg, d. 19. Decbr 1894 i Göttingen. H.
studerede i Heidelberg (blev her stærkt
paavirket af Rau) og Kiel, hvor han blev Doktor
1833. 1834—37 levede han i Kbhvn, hvorfra han
vendte tilbage til Kiel som Prof. i
Nationaløkonomi og Statistik; 1842 kaldtes han til
Leipzig, kom 1848 til Göttingens, 1860 til Berlins
Univ., 1869 atter til Göttingen. Da H.’s
Forældre var fra Slesvig, betragtede han stedse
dette som sit egentlige Fædreland, en Rk. af
hans Skr behandler Forhold vedrørende Slesvig
og Holsten: »Statistische Forschungen über das
Herzogtum Schleswig (1833), »Holsteinische
Eisenbahn« (1840), »Die Aufhebung der
Leibeigenschaft und die Umgestaltung der
gutsherrlich-bäuerlichen Verhältnisse überhaupt in den
Herzogtümern Schleswig und Holstein« (1861).
Endvidere har H. foruden en Mængde
Afhandlinger, spredt i Fagtidsskrifter, skrevet en Rk.
fortræffelige Monografier, overvejende af
agrarhistorisk og agrarpolitisk Indhold. Et sigtet og
suppleret Resumé af hans herhenhørende
Arbejder foreligger i det betydningsfulde Værk:
»Agrarhistorische Abhandlungen« (2 Bd,
Leipzig 1880—84).
Sv. N.
Hanssen (Nørremølle), Hans
Peter, sønderjysk Politiker, f. 21. Febr 1862 af
gl Bondeæt paa Gaarden Nørremølle, Sottrup
Sogn i Sundeved. Af den stærke danske
Følelse, han tog i Arv fra sit Fædrehjem,
udviklede der sig tidlig hos ham en afgjort Trang
til at deltage virksomt i den nationale Kamp
i Nordslesvig. Han arbejdede i sine
Ungdomsaar med stor Energi paa alsidig at uddanne
sine Evner i denne Retning, først som Elev paa
Askov Højskole, dernæst ved længere
Studieophold i Kjøbenhavn, Berlin og Leipzig. Han
vandt paa denne Maade omfattende og
grundige historiske, økonomiske og
politiske Kundskaber, saaledes at han tidlig stod
veludrustet til at indtage en Førerstilling
bl. sine danske Landsmænd under
Fremmedherredømmet. Med aabent Blik for de
nationale Organisationers Bet. gjorde han den
væsentlige Del af Arbejdet ved Stiftelsen af den
nordslesvigske Vælgerforening (1888) og var
indtil 1896 dens virksomme Sekretær. I
Redaktionen af »Sønderjyske Aarbøger« har han haft
Plads lige fra Tidsskriftets Beg. og har haft
stor Indflydelse paa dets Ledelse. 1893 købte
han Dagbladet »Hejmdal« i Aabenraa, flyttede
til denne By, hvor han senere har boet, og
overtog selv Bladets Udgivelse, som han siden
har fortsat. Endelig valgtes han 1896 til
Medlem af den preuss. Landdag for
Aabenraa—Sønderborg Valgkreds, og ved
Udfyldningsvalget 1906 efter Redaktør J. Jessen’s Død blev
han tillige valgt til Rigsdagsmand for den
første slesvigske Valgkreds
(Haderslev—Sønderborg). Han blev derved den anerkendte
politiske Fører for den danske Befolkning i
Nordslesvig.
Som Medlem af Landdag og Rigsdag har H.
søgt at gennemføre en Realpolitik, der har til
Maal, uden at opgive hans Landsmænds
folkeretlige Krav, dog først og fremmest at skaffe
den danske Nationalitet under tysk
Herredømme de bedst mulige Livsvilkaar ved at kræve
den indsat i den fulde Nydelse af alle tyske
statsborgerlige Rettigheder. Som den
betydeligste Frugt af hans Arbejde før Verdenskrigen
maa nævnes Januar-Konventionen af 1907 om de
nordslesvigske Optantbørns Optagelse i preuss.
Undersaatsforhold, i hvis Tilblivelse han har
haft en væsentlig Del. Medens de dansk-tyske
Forhandlinger om denne Konvention stod paa,
stemte H. i den tyske Rigsdag 13. Decbr 1906
for en Tillægsbevilling til Undertrykkelsen af
de Indfødtes Opstand i tysk Sydvestafrika.
Dette Skridt vakte stærkt Røre bl. hans
Vælgere, som ikke forstod Bevæggrundene dertil;
men da Rigsdagen derpaa opløstes, gjorde han
under den paafølgende Valgkamp gældende, at
Afstemningen i Virkeligheden havde drejet sig
om en Tillidserklæring til Rigskansler, Fyrst
Bülow, og at en Kanslerkrise i Øjeblikket kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
