- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
847

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Henning - Hansen, Henrik Asor - Hansen, Japetus Emilius Albrecht - Hansen, Jens - Hansen, Jens Andersen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvilket Arbejde han 1915 fik Udstillingens
Aarsmedaille, Tilbygningen til K. F. U. M.’s Bygning
i Gothersgade samt fl. Landhuse, og sammen
med Arkitekt Hygom A/S. Borgerbos
Ejendomme paa Amager. Sidstnævnte Arbejde fik
Kommunens Præmie. 1911—18 var H. Assistent ved
Akademiets Arkitektur skole under Prof. Nyrop,
og 1917 blev han Medlem af Akademiets
Plenarforsamling.
C. B-r.

Hansen, Henrik Asor, norsk Maler, f.
i Mandal 23. Aug. 1862. P. Gr. a. sin danske
Afstamning kom han tidlig til Kbhvn,
uddannede sig for at blive Søofficer, men brød af og
kom ind paa Kbhvn’s Kunstakademi. Han gik
dog snart over til Zahrtmann’s Skole og malede
i denne Tid mest Figurbilleder. Han bestemte
sig 1892 for at tage fast Ophold i Norge og
har — naar undtages Studierejser til Paris,
Berlin, Holland, Belgien, England — boet i
Bergen fra c. 1898. Her har han arbejdet ivrig
for Kunstlivet, holder Malerskole og er siden
1907 Kunstforeningens Formand. Hans stadige
Sommeropholdssted har fra c. 1895 været
Sætersdalen. Den afstængte Dal, dens
ejendommelige Landskab, det umiddelbare Folkeliv,
Skikkene og Bebyggelsen har fængslet ham ved
deres høje og primitive Skønhed og været
Hovedgenstanden for hans Kunst, som derfor ved
Siden af sin maleriske Stemningsværdi ogsaa
har kulturhistorisk Værd. I Bergen har han
dernæst malet en stor Rk. Portrætter,
Genrebilleder og Interiører med Figurer. H.’s
realistiske Kunst, der samtidig er bygget over
Erindringsbilledet, er præget af megen
Dygtighed og Smag ligesom af den danske Skole.
1886 og de flg. Aar udstillede han paa
Charlottenborg i Kbhvn, indtil han fra 1889—1908
blev en hyppig Udstiller paa Statens aarlige
Udstillinger i Kria. Separatudstilling i
Throndhjem 1904 og 1912 i Kria. I Bergens Museum
findes hans Tegninger af gl sæterdalsk
Bebyggelse. Billeder i Bergens Billedgaleri, i Rasmus
Meyer’s Samling smst. og i Krlstianssand’s
Kunstforenings faste Galeri.
C. W. Sch.

Hansen, Japetus Emilius Albrecht,
dansk Mekaniker (1826—96), sidste Besidder af
det i sin Tid meget ansete Prof. Smith’s
Etablissement for matematiske og fysiske
Instrumenter, der bl. a. har leveret fortrinlige
Apparater til fl. danske offentlige Institutioner. H.
var en kundskabsrig og ualmindelig dygtig
Mekaniker, med levende Interesse for Faget
og dets Udvikling; han har skrevet adskillige
Afhandlinger, især om Instrumentmageriet og de
ældre Instrumentmagere i Danmark.
(F. R. F.).

Hansen, Jens, dansk Landmand, f. 8. Juni
1816 paa Hollufgaards Mølle i Odense Amt, d.
8. Novbr 1890 i Holev. 21 Aar gl blev han
Bestyrer af Stiffaderens Gaard i Holev, 1845
overtog han Gaarden i Forpagtning, 1852 købte han
den. Snart blev han en af Landets mest kendte
Opdrættere. Han ejede den fødte Opdrætters
Blik for, hvilke Dyr der burde benyttes i
Avlen, og den af ham grundlagte Stamme,
Holev-Stammen, kom til at udøve stor Indflydelse paa
Udviklingen af det røde danske Malkekvæg paa
Fyn, Sjælland og i det sydlige Jylland. H. bragte
et Utal af Præmier hjem til den fynske
Landsby, deriblandt 11 Førstepræmier for Samlinger
af Kvæg og 25 Pr. for Faar, han fik Sølv-
og Bronzemedailler for sit Smør,
Landhusholdningsselskabet hædrede ham med sit største
Sølvbæger og Fyns Stifts patriotiske Selskab
med en Ærespræmie for fremadskridende
Landbrug o. s. v. Den jævne, stilfærdige Bonde blev
de fynske Landmænds Stolthed, da han ved
Landmandsforsamlingen i Svendborg (1878) slog
Danmarks berømteste Opdrætter, Etatsraad
Tesdorpf, og bragte Kongepræmien hjem til Holev.
H. H-l.

Hansen, Jens Andersen, dansk
Politiker, f. 7. Jan. 1806 i Odense, d. 1. Juni 1877 i
Kbhvn. Hans Fader nedsatte sig kort efter hans
Fødsel som Skomagermester og Garver i
Rudkjøbing, og her tilbragte H. sin Barndom og
første Ungdom. Han modtog en ret god
Undervisning i Byens Borgerskole, og hans Lærelyst
fik yderligere Næring ved ivrig Bog- og
Avislæsning. At han skulde gaa ind i
Faderens-Gerning, betragtede han lige fra Barndommen
af som en Selvfølge; han gennemgik under sin
Faders Vejledning Datidens strenge Oplæring
og blev Svend i 18 Aars Alderen. Sit aandelige
Gennembrud fik han ved Grundtvig’s Angreb
paa H. N. Clausen 1825 (»Kirkens Genmæle«), og
især Lindberg’s Skr blev hans Yndlingslæsning,
men ogsaa »Clausens store og dyre Bog«
anskaffede han sig, og han søgte i det hele at vinde
et saa fuldstændigt Kendskab som muligt til
Indlæggene fra begge Sider. Efter et Par Aar
at have arbejdet ved Skomagerprofessionen i
Kbhvn vendte han tilbage til sin Fødeby og
begyndte nu, samtidig med sit Arbejde paa
Faderens Værksted, at give selvstændige Indlæg i
Kirkekampen, dels ved et lille Skrift mod
Kancelliraad Hempel, som stod paa Clausen’s Side,
dels ved Artikler i Lindberg’s »Nordisk
Kirketidende« og Hempel’s »Bidrag til Tidshistorien«.
Hans Interesse for borgerlige Forhold vaktes,
først ved at iagttage den stigende Konkurrence,
Købstadhaandværkerne var Genstand for fra
Landhaandværkernes Side, og han skrev i de
Hempel’ske Blade mod Administrationens
voksende Tendens til at give Haandværkere
Bevilling til at nedsætte sig paa Landet og var
medvirkende til, at de fynske Haandværkere
1836 sendte en Deputation til Kongen om
denne Sag, en Optræden, som da var noget ganske
nyt og dristigt. Da Skomagerlavet i Rudkjøbing;
skulde sende en Delegeret til det Møde i
Odense, hvorfra Deputationen udgik, vidste de ingen
bedre end H., som i denne Anledning over Hals
og Hoved befordredes til Mester. Paa
Odense-Mødet valgtes han ind i Deputationen, og i det
flg. Aar udgav han et lille periodisk Skrift,
»Landsbyhaandværkeren«, som gik i samme
Retning. Efterhaanden som han kom til at
beskæftige sig mere med kirkelige og
næringspolitiske Spørgsmaal, samtidig med, at hans
Fader, der forfaldt til Drik, kastede hele
Forretningens Ledelse over paa ham, følte han sin
Profession som en trykkende Byrde og længtes,
mod et friere Liv og aandelige Sysler. »I de
lange Vinteraftener«, skriver han i sin
Levnedsskildring, »naar vi sade omkr. det
hjemmestøbte Tællelys og stirrede paa det mørke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0869.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free